LPA  -  Landsplanafdelingen 

     Om planlægning        Om Landsplanafdelingen 

Forside    Nyheder     Kalender      Publikationer      Oversigt      Links      Søg

Fysisk planlægning i Danmark

Danmark er inddelt i by- og landzoner samt sommerhusområder. Formålet med inddelingen er at bevare det åbne land og sikre at byudviklingen sker der hvor den er mest hensigtsmæssig i forhold til offentlig service, bl.a. trafikbetjening.

Danmark har et enkelt og klart planlægningssystem med en stærkt decentraliseret ansvarsfordeling. Kommunalbestyrelserne har ansvaret for kommuneplanlægning, lokalplanlægning og tilladelse til bebyggelse og ændret anvendelse i landzonen. 12 regionplanmyndigheder - Bornholms Regionsråd, Hovedstadens Udviklingsråd og ti amtsråd i det øvrige land - har ansvaret for regionplanlægningen.

Miljøministeren kan gennem landsplanlægningen og en række beføjelser i planloven påvirke den decentrale planlægning.

Planlægningen i Danmark foregår på fem niveauer:
Landsplanlægning
Regionplaner
Kommuneplaner
Lokalplaner
Landzone

Landsplanlægning
Landsplanlægningen kommer til udtryk gennem redegørelser, bindende retningslinjer, vejledninger og indgreb i den lokale planlægning i forhold til emner og projekter som har national interesse.

Efter nyvalg til Folketinget - altså minimum hvert fjerde år - skal miljøministeren på regeringens vegne afgive en redegørelse om landsplanlægningen til Folketinget. Det er ikke landsplanlægningens opgave at detailstyre eller godkende amters og kommuners planlægning, og der bliver derfor ikke udarbejdet en samlet plan for hele landet.

I landsplanlægningen tegnes en vision for udviklingen af hele landet som afspejler de politiske målsætninger. Landsplanlægningen danner dermed en ramme for den regionale og kommunale planlægning.

Læs mere om landsplanlægning.

Regionplanlægning
Regionplanmyndigheden - Bornholms Regionsråd, Hovedstadens Udviklingsråd og ti amtsråd i det øvrige land - udarbejder hvert fjerde år en regionplan der fastlægger de overordnede mål og rammerne for amtets udvikling 12 år frem med hensyn til byudvikling, overordnet trafik- og infrastruktur, beskyttelse af arealer, miljø- og naturressourcer, fritidsanlæg og turisme, samt placering af større anlæg og virksomheder.

En regionplan indeholder en redegørelse med en beskrivelse af arealanvendelsen i amtet og regionen samt regionplanmyndighedens målsætning for udviklingen. Derudover har regionplanen retningslinjer der er bindende for kommunernes planlægning.

Når regionplanen skal udarbejdes er der to debatperioder. Først skal regionplanmyndigheden offentliggøre hovedspørgsmålene i den kommende planlægning til offentlig debat i mindst otte uger. Siden skal selve forslaget til regionplanen også i offentlig høring i mindst otte uger. Miljøministeren får på samme måde som borgere regionplanforslaget i høring, og ministeren kan på statens vegne fremsætte indsigelse mod forslaget. Det betyder at forslaget ikke kan vedtages endeligt før der er opnået enighed om indholdet i planen.

Imellem revisionerne af regionplanerne laver regionplanmyndighederne også en række forslag til tillæg til regionplanen. Offentliggørelsen og debatten af forslagene til tillæggene følger samme procedurer som selve regionplanerne.

Læs mere om regionplanlægning.

Kommuneplanlægning
Kommunalbestyrelsen tager sig af planlægningen i byzone og sommerhusområder og har den 1. september 2002 overtaget administrationen af landzonereglerne i planloven.

I kommuneplanen fastlægger kommunalbestyrelsen sin politik for byernes udvikling og for udviklingen i de enkelte områder 12 år frem. Hvert fjerde år skal kommunalbestyrelsen offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen.

Kommuneplanen handler om hvordan bolig-, erhvervs- og serviceområder skal placeres i forhold til hinanden, om trafikbetjening, serviceforsyning, rekreative områder og lignende.

Strategien skal indeholde kommunalbestyrelsens politiske strategi for udviklingen samt oplysninger om planlægningen siden den seneste revision af kommuneplanen. Planstrategien skal munde ud i en beslutning om hvorvidt hele kommuneplanen skal revideres, om planen skal revideres delvist - fx for et tema eller for udvalgte bydele - eller om planen skal genvedtages uændret for en ny fireårig periode.

Både forslag til planstrategi og de efterfølgende konkrete planforslag skal fremlægges i offentlig debat i mindst otte uger. De endelige planer skal også offentliggøres.

Kommuneplanen må ikke stride mode regionplanlægningen og udgør et nødvendigt bindeled mellem regionplanen og lokalplaners bestemmelser om anvendelse og bebyggelse af de enkelte delområder i kommunen. Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur og rammer for lokalplanlægningen.

Læs mere om kommuneplanlægning.

Lokalplanlægning
Lokalplanen er grundstenen i det danske plansystem. Lokalplanen er den konkrete og detaljerede plan for et bestemt område i en kommune.

Lokalplanen fastlægger hvordan et mindre område skal anvendes, samt omfang og placering af bebyggelse, veje, friarealer m.m. Lokalplanen kan også regulere et enkelt tema, fx skilte og facader.

Lokalplanen er bindende for den enkelte grundejer, men omhandler kun fremtidige forhold og giver ikke grundejerne handlepligt. En eksisterende lokalplan kan kun ændres ved en ny lokalplan, medmindre ejendommen skal føres tilbage fra byzone til landzone.

Kommunalbestyrelsen kan til enhver tid lave forslag til lokalplaner, og der skal altid være en lokalplan inden der gennemføres større byggerier, anlægsarbejder og nedrivninger. Lokalplanen må ikke stride mod regionplanlægningen og kommuneplanen. Er der modstrid, skal region- og kommuneplan ændres med et tillæg, hvis lokalplanen ønskes gennemført.

Forslag til en lokalplan skal lægges frem til offentlig debat i mindst otte uger før at kommunalbestyrelsen kan vedtage forslaget endeligt. Den endelige lokalplan skal også offentliggøres. Der udarbejdes ca. 1200 lokalplaner om året i Danmark.

Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra bestemmelserne i en lokalplan hvis dispensationen ikke strider mod principperne i planen. Anvendelses- og formålsbestemmelserne i lokalplanen er eksempler på principperne i planen. Dispensation kan som hovedregel kun meddeles efter forudgående orientering af naboer m.fl.

Læs mere om lokalplanlægning.

Landzone
Planlovens opdeling af Danmark i byzone, sommerhusområder og landzone - med særlige regler for byggeri i landzone - er en af hjørnestenene i beskyttelsen af det åbne land. Målet er at undgå spredt og uplanlagt bebyggelse i det åbne land. Zoneinddelingen skaber en klar grænse mellem byen og det åbne land.

I landzone har jordbrugserhvervet en fortrinsstilling. Der kan opføres de erhvervsmæssige nødvendige landbrugsbygninger. Nye fritliggende boliger, byerhverv og institutioner mv. kræver derimod en landzonetilladelse.

En sådan tilladelse fås af landzonemyndigheden - det vil sige kommunalbestyrelsen. Uden for afgrænsede landsbyer og lokalplanlagte områder skal kommunalbestyrelsen indhente en udtalelse fra regionplanmyndigheden og orientere naboerne inden der gives en tilladelse. I hovedstadsområdet skal kommunalbestyrelsen også have en udtalelse fra amtsrådet, der er sektormyndighed for natur, miljø m.v. En landzonetilladelse skal offentliggøres.

I en lokalplan kan landzonearealer overføres til byzone eller sommerhusområde i overensstemmelse med regionplanens retningslinjer og kommuneplanens rammebestemmelser.

Områderne kan dog igen laves om til landzoner. Hvis private arealer føres tilbage til landzone, kan ejeren få tilbagebetalt frigørelsesafgiften, godtgørelse for ejendomsskatter og evt. erstatning for de udgifter der har været med henblik på udstykning og bebyggelse. Erstatningskravet skal rejses inden 12 uger efter at ejeren har fået besked om tilbageførslen.

Læs mere om landzoneadministration.

Tilbage til Om planlægning

i.