|
Aktuelle plantemaer
Landsplanredegørelse 2003
Regionplanudvalget
kystnærhedszonen
Sommerhusområder
Digital
planlægning
Byomdannelse
Planemner
Byen
Det åbne land
»
Landbrug
Jordbrugsparceller
Landdistrikter
Kulturmiljø
Detailhandel
Kolonihaver
Miljøkonsekvensvurdering
International planlægning
Lokal Agenda 21
Kort og data (GIS)
Plantyper
Landsplanlægning
Regionplanlægning
Kommuneplanlægning
Lokalplanlægning
Landzoneadministration
|
. |
Landbrug og planlægning
Regionale Landbrugsstrategier
Skov- og Naturstyrelsen har i et brev
af 22. september 2004 givet tilsagn
om medfinansiering af 5 dialogprojekter om regionale landbrugsstrategier
fra:
- Århus Amt
- Viborg Amt
- Ringkjøbing Amt
- Storstrøms Amt i samarbejde med Østlige Øers Landboforening
- Nordsjællands Landboforening i samarbejde med Nationalpark
"Kongernes Nordsjælland"
I en oversigt
over de 5 dialogprojekter er en kortfattet beskrivelse af projekternes
formål, indhold, tidshorisont m.v.
I Landsplanredegørelse 2003, "Et Danmark i balance,
HVAD
SKAL DER GØRES?"
opfordrede regeringen regionale og lokale myndigheder samt
organisationer til at kortlægge konflikter mellem den landbrugsmæssige
arealanvendelse og anden arealanvendelse og til at udarbejde strategier
for fremtidens landbrugserhverv inden for de overordnede nationalt
fastlagte rammer. I strategier for landbrug kan der opstilles scenarier
for et områdes landbrug om 10, 20 eller flere år.
Til inspiration for udarbejdelse af regionale landbrugsstrategier er
der gennemført et forprojekt
"Regionale landbrugsstrategier
– idéer til indhold og proces".
Heri beskrives, hvad en regional strategi for landbrugserhvervet kan
indeholde og efter hvilken proces, den kan udformes. I projektet giver 7
faglige konsulenter deres bud på ideer til indhold, aktører og proces
for regionale landbrugsstrategier.
For mere information om dialogprojekter om regionale
landbrugsstrategier se også www.countryside.dk
Ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen
Skov- og Naturstyrelsen har i brev
af 19. marts 2004 orienteret samtlige kommuner om de nye
afstandskrav i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Ændringerne trådte i
kraft 20. marts 2004. Med ændringen bliver en række
anbefalinger fra det såkaldte ”Nabogeneudvalg” – bestående af
Landsforeningen for Gylleramte, Dansk Landbrug, Fødevareministeriet og
Miljøministeriet – ført ud i livet. Målet med ændringerne er at
skabe plads til både borgere og landbrug i Danmark.
Se ændringsbekendtgørelsen
Læs
Miljøministeriets pressemeddelelse
Skærpede afstandskrav til naboer til husdyrproduktionsanlæg
Nabogenedvalget
om nabogener fra gylleanlæg og husdyrproduktionsanlæg har i januar
2004 bl.a.
anbefalet, at der indføres en 50 m forbudszone til nabobeboelse
eller til byzone, sommerhusområde m.fl. Her kan der ikke ske
nyetablering af husdyrproduktion eller udvidelse/ændring, der medfører
øget forurening.
For husdyrproduktion på mere end 100 DE (dyreenheder) anbefaler
udvalget et tilsvarende afstandskrav på 100 meter. Dvs. at der mellem
50 – 100 m fra nabobeboelse kræves en lokaliseringsgodkendelse, hvis
ikke nabobeboelsen ejes af driftsherren selv eller nabobeboelsen ligger
på en ejendom med landbrugspligt.
Nabogeneudvalgets anbefalinger om bl.a. skærpede afstandskrav indgår
i regeringens udspil til
Vandmiljøplan III, som blev offentliggjort den 29. januar 2004. Her
er lugtgener et af fire hovedindsatsområder. Anbefalingerne om de skærpede
afstandskrav indgår i den gyllehandlingsplan, som regeringen vil
udarbejde.
Vejledning om anmeldeordningen for husdyrbrug
Landsplanafdelingen har den 13. august 2003 udsendt en
brugervejledning(World-fil) (Pdf-fil)
vedr. anmeldeordningen for husdyrbrug. Vejledningen
henvender sig til lodsejere, der ønsker at anmelde et husdyrprojekt i
henhold til anmeldeordningen under VVM-reglerne. Vejledningen oplyser om
udfyldelse af det skema, der skal anvendes ved anmeldelse af et
husdyrprojekt. Landsplanafdelingen har også udsendt det
skema(Word-fil) (Pdf-fil),
der skal anvendes ved anmeldelse af en husdyrproduktion, til
brug i praksis.
Anmeldeordningen trådte i kraft den 15. august 2003. Reglerne for
ordningen kan ses i bekendtgørelse
nr. 655 af 7. juli 2003 om ændring af bekendtgørelse om supplerende
regler i medfør af lov om planlægning. Se også den tilhørende vejledning
nr. 81 af 7. juli 2003 om administration af anmeldeordning for
husdyrbrug (under VVM-reglerne) på retsinformation.
Anmeldeordningen retter sig mod husdyrproduktioner på op til
maksimalt 100 DE, der ønskes etableret, udvidet eller ændret, hvis 10
spørgsmål om miljø og natur vedr. den ønskede produktion kan
besvares med et "ja". Anmeldeordningen sikrer, at en anmelder
af et husdyrprojekt får et svar inden for 10 dage fra
regionplanmyndighederne har modtaget anmeldelse, om et konkret projekt
kan godkendes.
Læs Miljøministeriets nyhed
fra 18 juni 2003 samt ministeriets pressemeddelse
fra samme dato.
Landsplanredegørelse 2003
Landsplanredegørelsen, "Et Danmark i balance, hvad skal der
gøres?" blev offentliggjort 2. maj 2003. Redegørelsen
tilkendegiver blandt andet regeringens politik for landdistrikternes
udvikling. Se Landsplanredegørelsen
(særligt siderne 71 - 75).
Regionplanlægning 2005
"Overblik over statslige interesser i regionplanrevision,
december 2002". Publikationen beskriver statslige
interesser, krav og opfordringer til regionplanmyndighederne for
regionplanrevision 2005. Se
Overblikket (særligt siderne 16 og 17).
Regionplanudvalget
Udvalget skal blandt andet komme med forslag til en forenkling
og udvikling af regionplanerne som grundlag for en sammenfattende,
prioriteret planlægning for landbrug, natur og miljø samt forslag til
regionplanen som det planlægningsmæssige grundlag for udvikling af
regionale landbrugserhverv. Se
under Regionplanudvalget.
|
|
Introduktion
Nyheder
Afgørelser i
Naturklagenævnet
Folketingsspørgsmål
& samrådsnotitser
Spørgsmål og
svar
Kort
& data (GIS)
Overheadpræsentationer
Publikationer
Artikler
Høringer
Dialogprojekter
Links
Ministertaler
Kontakt
|