|
Aktuelle plantemaer
Landsplanredegørelse 2003
Regionplanudvalget
kystnærhedszonen
Sommerhusområder
Digital Planlægning
» PlanDK
Byomdannelse
Planemner
Byen
Det åbne land
Detailhandel
Kolonihaver
Miljøkonsekvensvurdering
International planlægning
Lokal Agenda 21
Kort og data (GIS)
Plantyper
Landsplanlægning
Regionplanlægning
Kommuneplanlægning
Lokalplanlægning
Landzoneadministration
|
. |
PlanDK
- en datamodel for digitale plandata
Download den endelige udgave af PlanDK - se nederst på siden
PlanDK beskriver, hvordan digitale plandata og GIS-systemer kan anvendes i den fysiske planlægning. Modellen sikrer en både teknisk og administrativ optimal etablering og udveksling af digitale plandata mellem stat, amter og kommuner.
Fælles model
Datamodellen er udviklet af en arbejdsgruppe med repræsentanter for kommunerne, Kommunal Teknisk Chefforening, Snaptun (amternes GIS-samarbejde), EKKO (EDB og Kortgruppen i KøbenhavnsOmrådet) og Landsplanafdelingen. Kampsax har fungeret som konsulenter for modeludviklingen.
PlanDK anbefales til alle offentlige myndigheder, der arbejder med fysisk planlægning og som benytter eller ønsker at benytte GIS. Idéen er, at den fælles datamodel vil sikre større overskuelighed i planarbejdet, bedre udveksling af data mellem kommune, amt og stat, samt at dobbeltarbejde undgås.
PlanDK har i to omgange været til høring hos kommuner og amter. Seneste høringsperiode blev afsluttet 1. februar 2001. Der er kommet mange konstruktive input - fra detailbemærkninger til mere overordnede ønsker. Specielt har ønsket om en sammenhæng mellem digitale plandata og Planregisteret været nævnt.
Generelt har der under hele processen været stor opbakning bag udarbejdelsen af PlanDK.
Nyt fagdatacenter
Som opfølgning på arbejdet med PlanDK vil der blive etableret et fagdatacenter for digitale plandata. Datamodelgruppen, som har udarbejdet PlanDK, vil indgå i fagdatacenteret sammen med en række andre relevante offentlige myndigheder. Kommissoriet for det nye fagdatacenter vil bl.a. indeholde følgende opgaver:
- at rådgive i forbindelse med PlanDK’s implementering hos kommuner, amter og stat
- at evaluere og justere datamodellen
- at sikre tilstedeværelsen af og adgangen til opdaterede landsdækkende digitale plandata
- at sikre samspillet mellem digitale plandata og Planregisteret
- at sikre tilgængeligheden til de landsdækkende digitale plandata, fx via en offentlig informationsserver'
- at rådgive kommuner og amter i forbindelse med etablering af digitale plandata
Planregisteret
Specielt sammenhængen med Planregisteret bliver vigtig i opfølgningsarbejdet. Landsplan-afdelingen har sammen med By- og Boligministeriet planlagt at udvikle rutiner, der gør det muligt at overføre data mellem lokale GIS-systemer og Planregisteret. I praksis vil det betyde, at hvis en kommune har etableret sine digitale plangrænser i overensstemmelse med PlanDK (og på baggrund af Det Digitale Matrikelkort) kan data fra GIS-systemet automatisk overføres til Planregisteret. Data behøver så kun at blive registreret ét sted, og samtidig kan oplysningerne i Planregisteret løbende opdateres. De omtalte rutiner vil blive stillet gratis tilrådighed for offentlige myndigheder.
Download
PlanDK kan downloades i PDF
format. PDF formatet kræver et særligt læseprogram, som gratis kan hentes hos
Adobe. Derefter kan PlanDK hentes ned og læses på din maskine ved hjælp af Acrobat Reader-programmets "Open file" eller autotomatisk ved visse browsere.
Spørgsmål vedrørende modellen kan rettes til arbejdsgruppens medlemmer (se rapportens forord og bilag). Kommentarer og forslag kan endvidere sendes til:
Henrik Larsen
Landsplanafdelingen
Skov- og Naturstyrelsen
Haraldsgade 53
2100 København Ø
E-mail: hla@sns.dk
|
|
Introduktion
|