LandsplanNyt nr. 42  - marts 2003  

Muligheder i byomdannelse

Ved en konference i januar udvekslede forskellige parter erfaringer og syn på mulighederne i byomdannelse. Regeringens lovforslag andenbehandles i Folketinget i starten af april.

Byomdannelse er komplicerede processer med mange hensyn, flere parter, forskellige interesser og flere regelsæt involveret. Det gælder ikke mindst ved omdannelsen af ældre, centrale erhvervs- og havneområder i disse år. Men netop her rummer byomdannelse også unikke muligheder for at (gen)skabe kvalitet, liv og udvikling i byerne. Det er bl.a. baggrunden for regeringens lovforslag til at fremme omdannelsen af ældre erhvervs- og havneområder. Og det var også baggrunden for en konference om byudvikling og byomdannelse i slutningen af januar. Konferencen blev gennemført af Erhvervs- og Boligstyrelsen og Landsplanafdelingen og var tilrettelagt i samarbejde med SBS Rådgivning og Dansk Byplanlaboratorium.

Byomdannelse betaler sig
“Byomdannelse betaler sig”, sagde direktør for Erhvervs- og Boligstyrelsen, Anders Kretzschmar, på konferencen. “Byomdannelse er ikke bare udgifter. Det er en investering”, pointerede direktøren, og understregede at globaliseringen er en udfordring for alle danske byer.

Globale virksomheder lokaliserer deres aktiviteter uafhængigt af bl.a. råstoffer på grund af bl.a. lave transportomkostninger. I stedet er eksisterende og velfungerende vidensmiljøer vigtige faktorer ved beslutning om lokalisering. Den mere individuelle livsstil betyder samtidig at medarbejderne er mere mobile. Begge tendenser gør de lokale forhold og kvaliteter interessante og mere betydningsfulde.

“Der er en chance for at skabe en positiv spiral hvor attraktive byer og boligområder tiltrækker attraktive mennesker, som igen tiltrækker attraktive virksomheder”, mente Anders Kretzschmar, og fortsatte: “Mange danske byer tænker for ens. Udviklingen gør det vigtigere at byerne differentierer sig, og finder deres plads i arbejdsdelingen mellem byer og regioner i Danmark - og i Europa”.

Nordisk kvalitet
Arkitekt Anna Maria Indrio fra Arkitekt-firmaet C. F. Møller holdt på konferencen et inspirerende indlæg om hvad kvalitet i byudvikling og byomdannelse er.

Anna Maria Indrio fremhævede bl.a. den arkitektoniske kvalitet i den nordiske by- og bygningstradition. Umagen med at bygninger er i takt med stedet, at der er sammenhæng mellem bygningerne og med landskabet, og kontakt mellem ude og inde - inklusiv at der arbejdes bevidst med det nordiske lys og at mennesket er i fokus i “ the connected city”.

“Arkitektonisk kvalitet er når omgivelserne beriger vore liv. Kvalitet er ikke mode og trends, men ægthed og når noget opleves tidløst. Det er følelserne og sanserne der gør forskellen. Grundlæggende ønsker menneskene at præge landskabet - også det urbane landskab. Og vi lader os forføre af arkitekturen, og oplever fx lysets leg med farver, dynamiske tyngder, orden og hierarki”, sagde Anna Maria Indrio. Hun advarede samtidig mod risikoen for “nedslag” i byen med nye, fremmede bygninger uden sammenhæng med skalaen i det eksisterende bymiljø, at stofligheden forsvinder ved ukritisk brug af glasfacader og mod ikke at kæle for detaljerne.

Dialog om planstrategier
“Byomdannelsen kan fint tænkes ind i de planstrategier som kommunalbestyrelserne skal udarbejde i år”, opfordrede landsplanchef Niels Østergård, og advarede samtidig imod “fra matrikel til matrikel”-planlægning, også selvom det kan være vanskeligt med flere grundejere på en gang. “Det er nødvendigt at tænke i helheder og fx tænke trafikløsninger med fra starten. Byerne skal disse år finde deres rolle i den globale konkurrence. Mange byer gør det samme, men de må turde vælge. Der er fx for mange kommuner som stadig tror at de har en erhvervshavn selvom skibstrafikken koncentrerer sig på få havne”.

“Dialog og samarbejde mellem parterne, offentlig - privat, er utrolig vigtig. Kommunerne skal være åbne over for dialogen med de eksisterende virksomheder”, mente Niels Østergård. “De offentlige rum hvor folk kan mødes og være, er også noget af det bedste vi kan lægge ind i byomdannelsen. Selvom vi ikke er dårlige, og der er mange gode eksempler, er der også mange områder vi ikke har taget fat på endnu”, sagde Niels Østergård.

Hidtidige erfaringer
Debatten blandt de ca. 130 deltagende politikere, planlæggere, investorer, rådgivere, m.fl. om erfaringerne med byomdannelsen bød på righoldige oplevelser og forskelligartede synspunkter.

Flere pegede på at planlovgivningen ikke er problemet. Men borgerinddragelsen var der forskellige erfaringer med, og ikke enighed om hvordan den bedst kan medtænkes og bruges.
På samme måde var der nok enighed om at byomdannelse er værdiforøgende, men der var ikke en fælles konklusion på løsningen af dilemmaet med at erhvervs- og kontorbygninger generelt er kommercielt mest attraktive, men at markedet aktuelt stagnerer mærkbart, - over for et fortsat stort og diffentieret boligbehov i mange byer, men som er mindre attraktivt investeringsmæssigt.

På konferencen var der også flere bud på om og hvordan der kan skabes helhed og kvalitet i byomdannelsen, - og hvem af partnerne der har ansvaret herfor. Inklusiv en drøftelse af om lokalpolitikerne alle steder er ambitiøse nok og har forholdt sig aktivt og bevidst til byens udvikling.

Opmærksomheden på at sikre kvalitet og sammenhæng var dog meget tydelig og ønsket var fremherskende hos alle parter. Om end hvad der skal forstås ved kvalitet i byomdannelse ikke blev entydigt defineret. Det overlades trygt til de enkelte byer og projekter.


Lovforslag om byomdannelse
Regeringens lovforslag om byomdannelse (Ll03) blev førstebehandlet i Folketinget den 22. januar.

2. behandlingen af lovforslaget i Folketinget forventes at ske primo april 2003.


Evaluering af byudvikling i 8 kommuner
Erhvervs- og Boligstyrelsen har i januar 2003 udgivet en rapport om et erfarings- og metodeudviklingsprojekt om “Byudvikling i 8 kommuner – partnerskaber og borgerinddragelse”.
Rapporten konkluderer bl.a. at inddragelse af borgerne og et mere forpligtende partnerskab mellem private og offentlige parter bør spille en væsentlig rolle i byfornyelsen og byomdannelsen. Rapportens grundige erfaringsopsamling og anbefalede metodeudvikling viser bl.a. at det i dag er svært at danne de brede partnerskaber med både kommercielle interessenter og folkelig inddragelse, at byomdannelse typisk er markedsstyret, og at der er behov for en bedre overordnet prioritering og planlægning, herunder kortlægning og visualisering af potentielle byomdannelsesområder i kommunerne, samt en større vægt på tidsfølgen i planlægningen.
Rapporten kan købes gennem Erhvervslivets hotline: tlf. 35 46 66 66.



Balance i debatten

Efter en engageret debat om regeringens forslag til landsplanredegørelse udsendes den endelige landsplanredegørelse om ca. en måned.


Debatten om regeringens landsplanredegørelse, “Et Danmark i balance - hvad skal der gøres?” har været grundig. Miljøminister Hans Chr. Schmidt deltog for et år siden i bl.a. debatmøder i samtlige kommuneforeninger og amter. I starten af i år har ca. 500 politikere m.fl. så bidraget med spørgsmål på 5 nye debatmøder, og Landsplanafdelingen har modtaget ca. 110 skriftlige høringssvar.

Fælles dagsorden
På debatmøderne i år var spørgelysten stor. De emner som optager lokalpolitikere lader til at være ens i hele landet. På så at sige alle debatmøderne blev der fx stillet spørgsmål om Strukturkommissionens arbejde, udflytningen af statslige arbejdspladser, behovet for at justere 300 meters-strandbeskyttelseslinjen, muligheden for at kunne tilbyde attraktive byggegrunde til private - gerne inden for 3 km-kystnærhedszonen, udskydelsen af en bebudet reform af det kommunale udligningssystem, flere konkrete infrastrukturprojekter - herunder motorveje, muligheden for flere hobbylandbrug og jordbrugsparceller, fleksibilitet i reglerne om helårsbeboelse i sommerhuse og afhjælpning af landbrugets gylle- og lugtgener, samt selvfølgelig spørgsmål om lokale sager.

Imødekommende minister
Ministeren var som mangeårig kommunalpolitiker meget forstående overfor borgmestrenes problemer. Hans Chr. Schmidt holdt generelt fast på 300 meter-strandbeskyttelseslinjen, omend han åbnede op for at der godt kan ske mindre afrundinger af by- og erhvervsområder.

Inden for 3 km-kystnærhedszonen fortalte ministeren, at der godt kan åbnes op for nye initativer, men at det skal ske efter en gedigen planlægning. Især er Hans Chr. Schmidt imødekommende overfor at skabe udvikling i “de områder, hvor det i dag er svært at tiltrække folk.” Her kan løsningen være “boliger med fjordudsigt og jordbrugsparceller, men det skal ikke være ved de store byer,” som ministeren pointerede.
Væsentlige høringssvar

Ca. 110 skriftlige høringssvar om regeringens forslag til Landsplanredegørelse fra kommuner, kommunesamarbejder, amter m.fl. fra hele landet er afleveret til Landsplanafdelingen. Høringssvarene viser, at der er generel tilslutning til at fysisk planlægning kan yde et væsentligt bidrag til at skabe en afbalanceret udvikling af landet. Der er bred opbakning til, at en koordineret indsats er nødvendig, at nye virkemidler og redskaber må tages i brug, og at opgaven deles af både kommuner, amter og staten. Det er samtidig et væsentligt budskab i høringssvarene, at ansvaret for balancen mellem landets egne og regioner hviler på staten, at en statslig indsats anses for uundværlig, og at en konkret indsats efterspørges. Især 5 emner går igen i høringssvarene. 1) Betydningen og perspektiverne i regionale samarbejder. 2) Ønsker om en mere fleksibel planadministration. 3) Behovet for en koordineret landdistriktspolitik, inklusive en strategi for landbrugserhvervets udvikling. 4) Betydningen af IT, højteknologiske net og mere målrettede uddannelser for den regionale udvikling. 5) Ønsker om forbedring af de lokale transportforhold.

Regeringens landsplanredegørelse forventes at blive afleveret til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg i slutningen af april eller starten af maj. Samtidig sendes redegørelsen til alle kommuner og amter m.fl., og offentliggøres på www.lpa.dk.




Værdifulde VVM-vurderinger

Aalborg Universitet har gennemført en evaluering af amternes VVM-arbejde for Landsplanafdelingen.
Mere end 90% af VVM-vurderede projekter ændres til gavn for miljøet.


Aalborg Universitets undersøgelse konkluderer bl.a. at VVM-screeningsinstrumentet er fleksibelt, at mange projekter ændres - forud for ansøgningen eller under selve screeningen - og at amterne arbejder med et bredt miljøbegreb når de relevante påvirkninger af omgivelserne beskrives og analyseres i VVM-sagerne. De offentlige debatfaser er vigtige for at sikre det brede miljøbegreb.

Væsentlig miljømæssig effekt
Aalborg Universitet har gennemgået 101 screeningssager og 36 VVM-sager efter den gældende samlebekendtgørelse. Det svarer til hhv. 4% og ca 50% af det årlige antal VVM-sager.

I screeningssagerne er mere end 45% af projekterne blevet ændret. Cirka halvdelen af ændringer har ansøgeren selv foretaget inden ansøgningen er afleveret fordi han vidste at sagen skulle screenes. De resterende ændringer sker efter at amtet har modtaget ansøgningen, og dermed i selve processen med at screene og undersøge om projektet skulle gennemgå en egentlig miljøkonsekvensvurdering (VVM-undersøgelse).

For de VVM-pligtige projekter er VVM-systemets miljømæssige betydning endnu mere markant. I mere end 90 % af projekterne har der været gennemført større eller mindre ændringer for at reducere miljøpåvirkningen. Kun i mindre end en tiendedel af sagerne er der ikke sket ændringer. I 75% af sagerne er der sket mindre ændringer, mens der er sket store eller endog radikale ændringer i 6 ud af 36 VVM-pligtige projekter.

Fleksibel administration
Screeningsinstrumentet er både et fleksibelt og ubureaukratisk instrument konkluderer Aalborg Universitet i deres undersøgelse. Amterne stiller kun begrænsede krav til ansøgningsmaterialet. Universitetet konkluderer at screen-ingerne er meget proaktive, da netop fleksibiliteten i screeningen i den nuværende form får myndighed og ansøger til at fokusere på projektets udformning.

VVM-redegørelserne og den egentlige VVM-proces vurderes også at være konstruktive. VVM-værktøjet skaber en frugtbar dialog med bygherren, rådgivere og andre interessenter, og giver politikerne et beslutningsgrundlag af en høj kvalitet.

De 2 offentlighedsfaser er også vigtige. Over 80% af de rejste emner i offentlighedsfaserne er sammenfaldende med amternes egne udvalgte emner. Men nogle emner fra specielt foroffentlighedsfasen repræsenterer også ny indsigt og nye holdninger som amterne med fordel kan arbejde videre med.

Aalborg Universitets evaluering offentliggøres i løbet af marts og vil kunne ses på www.lpa.dk.


Ny anmeldeordning for
screeninger af husdyrbrug
Landsplanafdelingen sendte den 3. marts et forslag til en ny anmeldeordning i høring frem til den 28. april. Formålet er at forenkle forundersøgelser ved etableringer, udvidelser mv. af husdyrbrug. I forundersøgelserne afgøres det om de miljømæssige påvirkninger er så væsentlige, at en egentlig miljøkonsekvensvurdering (VVM) skal gennemføres. Høringsmaterialet og forslaget kan ses på www.lpa.dk




1200 lokalplanforslag om året

Kommunerne har både i 2001 og 2002 ud-arbejdet ca. 1200 lokal--plan-forslag. I den aktuelle regionplanperiode 2001 - 2005 er der på godt et år udarbejdet ca. 110 regionplantillæg og ca. 90 debatoplæg


Landsplanafdelingens statistik over lokal-, kommune- og regionplaner viser at kommunerne i 2002 har udarbejdet 15 kommuneplanforslag, strategi-forslag og debatoplæg. Antallet er dermed væsent--ligt mindre end i 2001 hvor kommunerne ud-arbejdede ca. 80. Umiddelbare for-klaringer på nedgangen kan være den fireårige revi-sions-takt og at 2001 var et kommunalt valgår. Forklaringen understøttes af at Landsplanafdelingen også i 1997 modtog flere kommuneplanforslag end de tilstødende år.

Stabilt antal tillæg og lokalplaner
An-tallet af forslag til kommune-plan-tillæg og lokal-plan--for-slag har derimod været ret stabilt. I både 2001 og 2002 blev der udarbejdet ca. 650 kommune-plan-til-læg. Hovedparten af kommune-plan-tillæggene ud-arbejdes i tilknytning til et lokalplan-forslag.

Den geografiske fordeling af de 1200 lokalplanforslag fra 2001 og 2002 fremgår af figur 1 og 2. Det ses at der er sket ændringer i den geografiske fordeling. Men den generelle fordeling har ikke ændret sig. De ca. 20 kom-muner der har udarbejdet flest lokalplanforslag omfatter i begge år til-sammen ca. 25 % af lokalplan-for-slagene. Selvom det ikke præcis er de samme kommuner begge år.

Ca. 80 % af de 1200 lokalplanforslag fra 2001 er aktuelt endeligt vedtaget. Det samme gælder for ca. 60 % af de 1200 forslag fra 2002.

Regionplanlægningen
I 2001 udarbejdede amterne og HUR ca. 110 forslag til regionplantillæg og debatoplæg, mens de i 2002 udarbejdede ca. 150 forslag til tillæg og debatoplæg. Stigningen i regionplantillæggene skal bl.a. findes i antallet af vind-mølle-tillæg og tillæg inden for området rekreation og fritid. 80% af tillæggene i 2002 er VVM-tillæg. Ca. hvert 4. forslag til regionplantillæg omhandler husdyrbrug.

I den nuværende regionplanperiode 2001 - 2005 har Landsplanafdelingen allerede på godt et år samlet modtaget ca. 90 debatoplæg og ca. 110 forslag til tillæg til regionplanerne. Det er et højt antal i forhold til at der i den foregående revisionsperiode 1997 - 2001 i alt blev udarbejdet ca. 220 tillæg.



Digital forvaltning og fysisk planlægning

Flere initiativer på vej til at realisere digital forvaltning inden for fysisk planlægning


Elektroniske dokumenter, digitale kort og internettet er i dag almindelige værktøjer i den fysiske planlægning.

Landsplanafdelingen og Servicefællesskabet for Geodata er godt i gang med at gennemføre flere initiativer for at sikre at fremtidens digitale forvaltning bidrager til effektivitet, rationalitet og kvalitet i den fysiske planlægning.

Udveksling af elektroniske planer
Aktuelt forberedes mulighederne for at planer kan udveksles elektronisk mellem offentlige myndigheder. Kommuner, amter og andre vil snart kunne indsende elektroniske planer til staten. Servicefællesskabets styregruppe forventes nemlig i april at tage stilling til et forslag om at åbne op for udveksling af elektroniske planer.

Forslaget vil bl.a. rumme de fælles rammer for hvordan udvekslingen kan ske, så planerne indsendes til staten på en ensartet måde og der ikke opstår unødigt ekstraarbejde i staten med at håndtere uensartede elektroniske formater, mv. Den elektroniske udveksling af planforslag mv. vil samtidig betyde at de enkelte institutioner bør omlægge sine arbejdsgange for at få det optimale udbytte af at arbejde elektronisk.

Fælles planforsyning
Et andet initiativ som kan bidrage til den digitale forvaltning, er opbygningen af en fælles ”Planforsyning”. Her kan kort og elektroniske plandokumenter vises samlet på baggrund af data som findes elektronisk hos kommuner og amter. Servicefællesskabets test af et sådant system kan ses på adressen: www.planforsyningen.dk.

En fælles planforsyning vil kunne gavne såvel offentlige myndigheder, private virksomheder som borgerne. Meget centralt er infrastrukturen og aftalerne om hvordan data stilles til rådighed. Når dette er afklaret vil der lokalt, regionalt og på landsniveau kunne laves flere portaler på internettet som alle bruger de samme data fra den ansvarlige myndighed.

Èt planregister
Servicefællesskabet arbejder også på en udmelding om Planregistrets fremtid. Grundtanken er at der fremover kun skal være ét register som kan knyttes til geografien (de digitale kort) og som bygger på en opdateret datamodel (PlanDK). En sådan fælles standard vil være grundlæggende for fremtidens digitale forvaltning inden for den fysiske planlægning.

Alle de nævnte initiativer vil styregruppen for Servicefællesskabet i nær fremtid skulle tage stilling til. En fremtidig mulighed kan være at tænke det hele sammen og skabe ét sted på internettet hvor fx en kommune kan ”registrere” sin plan – i overensstemmelse med de fælles standarder og med et elektronisk dokument og digitalt kort vedlagt. Ved tryk på én knap vil kommunen herved kunne opfylde Planlovens krav om indsendelse af planer, andre myndigheder vil kunne genanvende oplysninger i deres sagsbehandling og journalsystemer, planen vil blive registreret i fremtidens Planforsyning, og kravene til arkivering vil være opfyldt .

Yderligere oplysninger om Servicefælleskabets aktiviteter: http://www.xyz-geodata.dk/



Notitser: 

Nyhedsbreve bliver elektroniske
Landsplanafdelingen har besluttet at indstille udgivelsen af 3 nyhedsbreve.

Kommunernes Landsforening overtager udgivelsen af Nyhedsbrev om Lokal Agenda 21, men Landsplanafde-lingen deltager fortsat i redaktionen. Alle hidtidige abonnenter vil i foråret modtage et brev med et tilbud om fremover at abonnere på en elektronisk udgave af nyhedsbrevet.

Indholdet i Nyt om detailhandelsplanlægning lægges fremover på Landsplanafdelingens hjemmeside, www.lpa.dk.

Forskningscentret for Skov & Landskab har overtaget de 2 databaser der lå til grund for de analyser mv. som blev formidlet i Nyhedsbrevet om tomme erhvervslokaler og kontorbyggeri i hovedstadsområdet. Analyserne for 2002 kan ses på Forskningscentrets hjemmeside, www.fsl.dk under “erhvervsejendomsnyt”. I løbet af efteråret 2003 offentliggøres opgørelsen om nyt kontorbyggeri i hovedstadsområdet samme sted, mens man kan abonnere på en statistik om tomme erhvervslokaler hos Ejendomsforeningen Danmark, www.ejendomsf.dk.



Transport i det kompetente og innovative Danmark
Landsplanafdelingen har udgivet publikationen “Transport i det kompetente og innovative Danmark”. Publikationen er baseret på et udviklingsprojekt af samme navn som blev igangsat sammen med bl.a. Økonomi- og Erhvervsministeriet og Trafikministeriet.

Publikationen giver nogle bud på, hvordan fysisk planlægning kan fremme bæredygtig godstransport i kommerciel, samfundsøkonomisk og miljømæssig forstand.

Hurtige og fleksible transportløsninger er forudsætningen for at virksomhederne kan samarbejde globalt. Hvis skib og bane skal udgøre alternativer til vejtransporten, må havne, kombiterminaler og transportcentre fungere som ét sammenhængende godstransportsystem.

Publikationen kan ses på www.lpa.dk og kan gratis bestilles på www.mem.netboghandel.dk.



Regionplanudvalget forlænges
Strukturkommissionen forventes at komme med betænkning om strukturen i den offentlige sektor ved udgangen af 2003. Da regionplanlægningen i dag er forbundet med den nuværende amtslige og kommunale struktur har miljøministeren valgt at opdele Regionplanudvalgets kommissorium og afrapportering i to faser.
Opdelingen sker fordi regionplanudvalget ikke kan nå at tage højde for Strukturkommissionens anbefalinger, hvis udvalget som oprindelig aftalt skulle komme med en indstilling til ministeren om ændringer af planloven i maj.

Regionplanudvalgets kommissorium forlænges derfor. Den videre tidsplan tilpasses også opfølgningen af Strukturkommissionens betænkning.

Udvalget skal dog allerede i maj 2003 komme med en indstilling til miljøministeren om hvordan planlægning i kystnærhedszonen og den kystnære del af havet kan forenkles og udvikles. Indstillingen er her mere uafhængig af den fremtidige kommunale struktur, og kan danne grundlag for evt. forslag til ændring af planloven.

Miljøministerens supplement til udvalgets kommissorium kan ses på : www.regionplanudvalget.dk



Bedre byrum
Fonden Realdania igangsatte i forsommeren 2002 en kampagne for at styrke udviklingen og kvaliteten i de danske byrum. Et bredt sammensat bedømmelsesudvalg hvor også landsplanchef Niels Østergård deltog, har i starten af marts bistået Realdania med at vurdere 23 projektforslag til bedre byrum. 7 af projekterne er valgt ud til at få støtte fra Realdania til at blive realiseret. Samtidig har Realdania taget initiativ til at etablere et nyt forskningscenter for Bedre byrum ved Kunstakademiets Arkitektskole fra april og 3 år frem. Arkitekt og forskningsprofessor Jan Gehl bliver leder af centeret.
Yderligere oplysninger om projektforslagene og kampagnen for bedre byrum: www.bedrebyrum.dk