|
|
. |
LandsplanNyt
- Nr. 40, september
2002
Artikler:
Europæisk
lokal Agenda 21-konference
International
konference om byernes identitet og rolle i den regionale udvikling
Perspektiver
for digital planlægning
Lovforslag
om byomdannelse af ældre erhvervs- og havneområder, inkl. nye
støjregler
Kommunernes
nye landzonekompetence
Pendlingen
stiger fortsat
Notitser:
Rette
virksomhed på rette sted
Forenklet
VVM-screening af husdyrbrug
Dialogmøde
med Regionplanudvalget
Overblik
over statslige interesser i regionplanlægningen
Europæisk lokal Agenda
21-konference
Konference om lokal Agenda 21 i november i Kolding følger op på
verdenstopmødet i Johannesborg.
Kolding Kommune, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Green
Network, International Council for Local Environmental Initiatives og
Landsplanafdelingen arrangerer sammen en international og national
konference den 3. - 6. november om den fremtidige lokal Agenda 21-indsats
i Europa i forlængelse af resultaterne på FN-topmødet i september.
International inspiration
De to første dage af konferencen er internationale, og kommer til at
dreje sig om;
- Hvilke konklusioner og udfordringer giver verdenstopmødet?
- Hvordan spiller EU-Kommissionens initiativer sammen med mødets
resultater?
- Hvordan kan det regionale og lokale niveau arbejde videre med lokal
Agenda 21?
- Hvilke potentialer er der i nye partnerskaber om fremme af bæredygtig
udvikling?
Oplægsholderne vil komme fra hele Europa. Miljøminister Hans Chr.
Schmidt deltager i konferencen, og EU-Miljøkommissær Margot Wallström
er også inviteret.
Dansk partnerskab
For fem år siden mødtes mere end 600 repræsentanter fra amter,
kommuner, ministerier, organisationer og erhvervsliv til en debatdag i Køge
om lokal Agenda 21 - en fælles sag. Nu samles parterne på ny på opfølgningskonferencens
tredje dag.
På den danske dag præsenteres hovedbudskaberne fra Johannesborg, og Miljøministeriet
fortæller om forventningerne til de kommende lokal Agenda 21-strategier.
Herudover er målet med dagen at drøfte det fremtidige spor for lokal
Agenda 21. Emnerne er bl.a. lokal Agenda 21 på tværs af sektorer, lokal
Agenda 21-arbejdets politiske forankring, samt potentialer for
offentligt-privat samarbejde.
Der vil blive holdt workshops på den danske dag om bl.a. markedets rolle
i bæredygtig udvikling (herunder grønne indkøb), bæredygtige byer, bæredygtig
udvikling i landdistrikterne, kommunikation og formidling, sundhed og
friluftsliv, uddannelse og kultur – lokale agenter, samt samarbejde med
landbrug, industri og handel. David Rehling vil være dagens ordstyrer.
Herudover arrangeres udflugter og der vil være et udstillingsområde i
tilknytning til konferencelokalerne.
Program for konferencen og tilmeldingsmateriale findes på www.kl.dk/koldingconference.
Byernes identitet og
rolle i den regionale udvikling
Miljøministeriets internationale EU-formandsskabskonference, ”European
Cities in a Global Era
– Urban Identities and Regional Development” den 14. – 15. november
lægger op til debat af
globaliseringens konsekvenser med særligt fokus på byernes identitet.
Globaliseringen og udviklingen af den nye vidensøkonomi ændrer vore byer
markant. Byerne er betydningsfulde aktører på den internationale scene.
Samtidig er de centre for både lovende udviklingspotentialer, men også
store problemer. Byerne bliver på én gang mere ensartet fysisk, men på
samme tid opsplittet i forskellige kvarterer forbeholdt bestemte sociale
og kulturelle grupper.
Udviklingen og styrkelsen af byernes identitet er afgørende både for at
deltage i den intensiverede storbykonkurrence, for den regionale
udvikling, og for byernes lokale forankring i regionerne.
Byidentitet
De fleste vil være enige i at Venedig er kanalernes by, og at Paris
er kærlighedens by. Ligesom de fleste sikkert vil nikke til at
Ruhr-distriktet opfattes som beskidt og forurenet - selvom det ikke er
tilfældet længere. Særlige kendetegn ved en by er med til at forme
byens identitet. Kendetegnene eller mangel på samme kan være til stor
gavn, men kan også give store problemer. Et af formålene med konferencen
er at tilnærme en fælles forståelse af begrebet byidentitet uden at
begrebets mangfoldighed tabes. Formålet er at drøfte på hvilke måder
positive særtræk kan styrkes og negative særtræk nedtones eller ændres.
Hermed kan byen på én gang appellere til en international omverden, og
samtidig til den lokale befolkning og erhvervskultur.
Inspiration fra forskere
Konferencen vil bestå af workshops, studieture og forelæsninger af
internationale forskere som Professor Saskia Sassen, University of
Chicago, Professor Manuel de Solá-Morales, Architectural School of
Barcelona, Professor Klaus Kunzmann, Technical University of Berlin,
professor Sharon Zukin, Brooklyn College NewYork samt den hollandske
arkitekt Raoul Bunshoten fra CHORA. Desuden udgives en konferencerapport
hvor nordiske forskere belyser forskellige spørgsmål om globaliseringen
og udviklingen af byidentitet.
Copenhagen Charter
Miljøministeriet ønsker at bidrage til at følge op på det europæiske
fysiske og funktionelle udviklingsperspektiv (ESDP). Et vigtigt aspekt af
konferencen er at understrege nødvendigheden af en polycentrisk udvikling
i Europa der både fokuserer på store og mindre byers
udviklingspotentialer. Miljøministeriet vil med konferencen lægge op til
debat af hvilke udfordringer og handlingsmuligheder vi har, når de
globale tendenser skal udnyttes til at skabe en positiv regional
udvikling.
Derfor vil der på konferencen blive offentliggjort et Copenhagen Charter.
Charteret opsummerer en række anbefalinger, der bør inddrages i
udviklingen af de europæiske byer og regioner. Udgangspunktet for
charteret er at byers og regioners udvikling er tæt knyttet til
relationer mellem de globale, europæiske, nationale, regionale og lokale
niveauer.
Charteret er sammen med konferencen en invitation til politikere, planlæggere,
forskere og andre interesserede til at deltage i debatten om den
fremtidige by- og regionaludvikling i Europa. Charteret skal derfor ses
som en ”trædesten” for arbejdet mod en mere balanceret og sammenhængende
regional udvikling i Europa.
Konferencen holdes den 14. og 15. november i København. Programmet er
udarbejdet i samarbejde med Foreningen Realdania. Programmet med
oplysninger om tilmelding m.v. kan ses på Landsplanafdelingens
hjemmeside: www.lpa.dk (se under “Nyheder” - “Kalender”).
Perspektiver for digital
planlægning
Fysisk planlægning er et af de områder hvor digitale geodata har meget
store anvendelsesmuligheder. Det præger en kommende vision og
handlingsprogram fra Servicefællesskabet for Geodata.
Etableringen af Servicefællesskabet for Geodata i foråret 2002 i regi af
samarbejdet mellem stat, amter og kommuner om “Projekt Digital
Forvaltning” skaber mulighed for at udnytte digitale kort og andre
geodata bedre og bredere i Danmark. Formålet med Servicefællesskabet er
at forbedre samarbejdet om geodata og fjerne barrierer for at udnytte alle
typer af stedbestemt information. Afdelingschef Jesper Jarmbæk i Miljøministeriets
departement er formand for Servicefællesskabet og Landsplanafdelingen
yder sekretariatsbistand.
Bedre planlægning
Samordnede og let tilgængelige geodata kan på planområdet medvirke
til at forbedre informationen om planer til borgere og virksomheder, samt
skabe en mere effektiv plansagsbehandling i både kommuner, amter og stat.
Hertil kommer en styrkelse af den offentlige debat om planforslag ved hjælp
af visualiseringer i både 2D og 3D. Fx vil borgerne i fremtiden kunne få
mulighed for at foreslå alternative planforslag via internettet.
Internettet ”vrimler” i dag med eksempler på kommuner og amters
digitale planer. Det er lokale løsninger hvor der ofte er brugt store
ressourcer på systemudvikling og datatilretning mm.
Vision og handling
Fælles løsninger og aftaler om rettigheder, dataadgang, prisstruktur
osv. via Servicefællesskabet kan fremskynde og forbedre mulighederne i de
digitale planer. Fællesskabet er ved at lægge sidste hånd på en vision
der dels afspejler geodataområdets store bredde og dels at der lægges ud
med et højt ambitionsniveau.
De overordnede elementer i visionen er at geodata i fremtiden:
&Mac183; udgør et naturligt redskab for borgere, virksomheder og den
offentlige forvaltning,
&Mac183; er samordnede, standardiserede, let tilgængelige og billige,
&Mac183; er en fælles basis for den digitale forvaltning ved at
knytte relevante data sammen i meningsfyldte enheder,
&Mac183; skaber værditilvækst for samfundet.
Visionen skal virkeliggøres ved at sætte nye initiativer i værk og støtte
op om igangværende aktiviteter. Arbejdet i Servicefællesskabet
operationaliseres gennem 7 strategiske målsætninger. Hvilke konkrete
handlinger der er ressourcer til at iværksætte er endnu ikke afgjort.
Den endelige vision med tilhørende handlingsprogram bliver sendt i
offentlig høring i efteråret 2002. Servicefællesskabet er meget
interesseret i ideer til projekter og handlinger mv. der kan medvirke til
at forbedre anvendelsen af geodata. Forslag kan sendes til: xyz-geodata@mim.dk.
Planområdet kan bidrage
Planområdet er relativt langt fremme med at anvende digitale løsninger.
Amterne og mange kommuner udarbejder i dag digitale planer. Den fælles
datamodel, ”PlanDK”, følges af stadig flere. Forsøg med digitale
planer på nettet er i voldsom vækst. Amterne samarbejder effektivt om
geodata i Snaptunsamarbejdet og der etableres stadig flere
kommunesamarbejder om digitale planløsninger.
Men mange lokale myndigheder har mødt de samme besværligheder og
barrierer i arbejdet med de digitale planer. Servicefællesskabets vision
og handlingsplan kan medvirke til en fælles løsning af disse problemer.
Derfor er det vigtigt at Servicefællesskabet modtager forslag til
handlinger og prioriteringer på geodataområdet.
På http://www.xyz-geodata.dk/
kan arbejdet i Servicefællesskabet følges.
Faktaboks:
Udveksling af digitale planer
Som opfølgning på kommuneaftalen i 2001 og regeringens
regelforenklingskatalog fra august i år har Servicefællesskabet for
Geodata nedsat en arbejdsgruppe der skal åbne mulighed for at lokal-,
kommune- og regionplaner i fremtiden kan offentliggøres og indsendes til
staten i digital form. I første omgang skal mulighederne og barriererne
for at udveksle planer i det såkaldte pdf-format undersøges. Arbejdet
skal så vidt muligt færdiggøres i 2002.
Nye værktøjer til
byomdannelse
Kommunerne får med et nyt lovforslag bedre værktøjer til at omdanne
forfaldne erhvervs- og havneområder til nye byområder med erhverv og
boliger.
Miljøministeriet har sendt et udkast til lovforslag om ændring af
planloven i høring frem til den 18. oktober. Forslagene skal lette
kommunernes arbejde med planlægningen for byomdannelsesområder.
Kommunerne skal kunne udpege byomdannelsesområder. Der er tale om ældre
erhvervs- og havneområder mv., hvor en omdannelsesproces er i gang. Områderne
kan i fremtiden anvendes til boliger, institutioner, serviceerhverv og
rekreative formål.
Bedre bymiljø
En bedre udnyttelse af ældre erhvervs- og havneområder via
omdannelse er et vigtigt element i regeringens nationale strategi for bæredygtig
udvikling. Miljøminister Hans Chr. Schmidt siger:
”Vi får nu en enestående chance for at forvandle gamle udslidte dele
af byerne til nye spændende byområder med boliger og erhverv. Det kan
endda ske midt inde i byerne. Vi kan tilføre byerne nye kvaliteter og nye
attraktioner. Ved at genbruge de gamle byarealer mindsker vi behovet for
nye arealer til byvækst, og det sikrer den eksisterende natur og
landskaber. Hvis vi samtidig indretter os fornuftigt i byerne, så får vi
på en gang flere levende byområder, en begrænsning af trafikkens miljøbelastning
og vi får udnyttet den eksisterende infrastruktur bedre.”
Byomdannelsen af de ældre erhvervs- og havneområder til områder med
flere boliger, erhverv og andre funktioner er bl.a. mulig, fordi tre ud af
fire i dag arbejder inden for serviceerhverv, og fordi serviceerhvervene
ofte har et mindre grundareal og støjer mindre end traditionelle
virksomheder.
Nye regler
For at lette indpasningen af ikke-belastende virksomheder med boliger
og andre byfunktioner i byomdannelsesområderne, skal kommunen kunne bruge
en række særlige regler. Forslagene drejer sig om en overgangsordning
for støj, en præcisering af kommunernes mulighed for at bestemme rækkefølgen
for omdannelsen, mulighed for at oprette en grundejerforening, samt at
kommunen kan betinge byggetilladelser af, at investor bidrager til at
etablere infrastrukturen og evt. rekreative anlæg - dog max 50% af anlægsudgifterne.
For at byomdannelsen hurtigt kan komme i gang, skal de vejledende støjgrænser
for nyopførte boliger kunne overskrides midlertidigt. Ifølge en ny
vejledning fra Miljøstyrelsen skal de gældende grænseværdier for støj
i byomdannelsesområder kunne lempes med normalt højst 5 dB.
Overskridelsen kan foregå i en periode, der ikke væsentligt overstiger
fem år, efter at de nye boliger er taget i brug. Miljøstyrelsen
anbefaler, at tilsyns- og planmyndigheden tidligt i planlægningen aftaler
en frivillig støjplan med eksisterende virksomheder.
Kommuneplanen kan i dag fastsætte rækkefølgen for udbygning af arealer
til byformål og sommerhusområder, men det præciseres i lovforslaget, at
bestemmelsen også skal gælde eksisterende byområder. Formålet er, at
virksomheder, investorer og kommunen ved hvilke arealer, der skal
prioriteres på et givent tidspunkt, så omdannelsesperioden med støj og
kørsel bliver så kort som muligt.
Lovforslaget og udkast til ændrede støjregler kan ses på: www.lpa.dk
(se under “Planloven i praksis” - “Aktuelle lovforslag”).
Kommunernes nye landzonekompetence
Den 1. september overtog kommunalbestyrelserne landzonekompetencen fra
amtsrådene og HUR. Det er en ny og udfordrende opgave som kræver
forberedelse og opbakning i en overgangsperiode.
I samarbejde med Kommunernes Landsforening har Landsplanafdelingen i
september holdt værkstedskurser fire steder i landet. Kurserne har
handlet om ændringerne i planloven (landzoneadministration og
detailhandelsreglerne) samt strategier for lokal Agenda 21 og for
kommunens udvikling og planlægning.
Velbesøgte værkstedskurser
På værkstederne om landzoneadministration har Landsplanafdelingen
holdt oplæg om de nye bestemmelser og landzoneadministrationens sammenhæng
med planlægningen. Desuden har repræsentanter fra henholdsvis Storstrøms,
Vejle og Fyns Amter holdt oplæg om landzoneadministrationens forhold til
regionplanlægningen og mulighederne for at fastsætte vilkår for en
tilladelse.
Fremmødet på værkstederne har været stort. I alt har ca. 400 planlæggere
m.fl. deltaget. Og der har været en ivrig spørgelyst på kurserne. I
landzoneværkstederne gik spørgsmålene primært på de fremtidige
procedurer og fortolkningen af de nye bestemmelser. Diskussionerne i både
landzone- og strategiværkstederne viste, at det er meget forskelligt hvor
langt kommunerne er kommet med formuleringen af strategi og mål for det
åbne land. Det var positivt at kommunerne nogle steder har dannet
ERFA-grupper hvor de kan udveksle erfaringer på tværs af kommunegrænserne.
Det vil sikkert inspirere andre.
Aktive amter
Amterne har ydet en stor indsats i forbindelse med overførslen af
landzonekompetencen til kommunerne. Amterne har holdt temadage og
udleveret materiale. Samtidig vil mange kommuner i løbet af efteråret
have adgang til amternes geografiske informationssystemer. Endelig har
flere amter lavet en procedure for de sager hvor kommunerne skal indhente
en udtalelse fra regionplanmyndigheden – fx via en elektronisk
”blanket” på internettet.
Opfordring fra KL
Som afslutning på værkstedskurserne kom Kommunernes Landsforening
med tre vigtige opfordringer til kommunernes videre arbejde med de nye
udfordringer på planområdet: 1) Lav en strategi for det åbne land, hvor
kommunalbestyrelsen tager aktivt stilling til udviklingen. 2) Etablér
samarbejder og faglige miljøer på tværs af kommunegrænserne. 3) Værn
om Danmark ved at bevare kvaliteterne i byerne og i landdistrikterne.
Kommunernes Landsforening lægger vægt på at de kommunale politikere
kender de nye bestemmelser og det ansvar der følger med kompetencen.
Derfor er Kommunernes Landsforening og Landsplanafdelingen i gang med at
afholde en række møder i landets kommuneforeninger om de nye
udfordringer på planområdet. Der er stor politisk interesse for at
deltage i møderne.
Ny vejledning
Landsplanafdelingens udkast til en revideret ”Vejledning om
landzoneadministration” har været i en kort høring i august. De
indkomne høringssvar behandles i løbet af september. Erfaringerne fra de
afholdte værkstedskurser vil også indgå i det afsluttende arbejde.
Vejledningen forventes at ligge på Landsplanafdelingens hjemmeside:
www.lpa.dk sidst i september. [Vejledningen
er desværre endnu ikke færdig]. En
trykt udgave vil forventeligt blive sendt til alle kommuner i oktober.
Pendlingen stiger
fortsat
Stadig flere pendler, afstanden mellem boligen og arbejdsstedet er øget
gns. med 5 km og samlet er pendlingen steget 40% siden 1986.
Antallet af beskæfti-gede hvis bopæl ligger i en anden kommune end
ar-bejdsstedet er steget stærkt siden midten af 1990’erne. Fra 1994 til
2000 er antallet af pendlere steget fra ca. 1mio. til ca. 1,2 mio.
Stigningen - på 167.000 personer - svarer til en stigning på 16,5 %.
Siden 1980 har stigningen været 39 %
Flere pendler længere
Landsplanafdelingens arbejdsnotat “Pendlingen i Danmark år 2000 og
udviklingen i 1990erne” viser at pendlernes andel af de beskæftigede er
steget støt fra år til år. De 1,2 mio. pendlere i år 2000 udgør knap
43 % af “dagbefolkningen”. I 1990 var andelen 38 % i 1990 og 33 % i
1981.
Den samlede afstand som pendlerne tilbagelægger er vokset fra 18,3 mio.
km i 1986 til 25,8 mio. km i 2000. Stigningen på 7,5 mio. km er over 40
%.
Den gennemsnitlige afstand i fugleflugtslinje mellem bopæl og arbejdssted
er gennemsnitligt forøget med ca. 2 km siden 1986. Det gælder både øst
og vest for Storebælt. Stigningen synes dog at have været mindre i
1990’erne end i 1980’erne. Med det faktiske vejforløb er den daglige
tur frem og tilbage mellem bolig og arbejdssted forøget med i gennemsnit
5 km.
Geografiske forskelle
Etableringen af den faste forbindelse over Storebælt har givet en vækst
i pendlingen på tværs af bæltet, især fra Fyn til Sjælland. Den
samlede stigning i pendlingen, ca.1700 personer, er dog beskeden i forhold
til det samlede arbejdsmarked på de to øer.
Stigningen i pendlingen har i 1990’erne været kraftigst i Jylland.
Mange steder mere end 25 %. Tilbøjeligheden til at pendle er dog fortsat
højest på Sjælland, især på grund af tiltrækningskraften fra det
alsidige københavnske arbejdsmarked.
I kommuner der har overskud af arbejdspladser er dette overskud
almindeligvis blevet større i 1990’erne. Underskuddet af arbejdspladser
er tilsvarende forøget i kommuner der i forvejen havde underskud af
arbejdspladser. Denne stigende uoverensstemmelse mellem lokaliseringen af
bolig og arbejdssted betyder at muligheden for at beskæftige folk lokalt
er blevet yderligere svækket.
I hovedstadsregionen er pendlingen til Københavns kommune (og city) ikke
så koncentreret som tidligere. Pendlingen går i stigende grad til
fjernere og mere diffust beliggende mål. Det stiller krav om en mere
udspredt kollektiv trafik for at den kan konkurrere med bilen om
bolig-arbejdsstedsrejsen.
Landsplanafdelingens arbejdsnotat “Pendlingen i Danmark år 2000 og
udviklingen i 1990erne”, november 2001 findes som en pdf-fil på
www.lpa.dk (se under udgivelser i 2001).
Faktaboks:
Færre og større pendlingsregioner
De fleste danskere bor og arbejder inden for et lokalt arbejdsmarked.
Samtidig færdes de fleste sjældent uden for dette geografiske område.
De lokale arbejdsmarkeder kaldes også pendlingsregioner. I 1992 kunne
landet opdeles i 46 pendlingsregioner. Hvis man i dag opgør regionerne på
samme måde, er der 34 regioner. Nogle steder er byer og oplande groet
sammen med nabobyerne. Andre steder er små oplande - eller små og store
oplande - groet sammen.
Notitser:
Rette virksomhed på rette sted
Landsplanafdelingen har fået foretaget en kortlægning
af virksomhedernes transportbehov i fem erhvervsområder i Haderslev,
Vojens, Horsens og Århus.
I projektet Rette virksomhed på rette sted skitseres - på baggrund af
kortlægningen - en metode til at klassificere virksomheder efter
transportbehov og til at vurdere den bedste lokalisering i forhold til
erhvervsarealers tilgængelighed for cykel, gang, kollektiv og individuel
transport. Der foreslås også strategier for at tage hensyn til
trafikafviklingen når erhvervsområderne udvikles.
Publikationen Rette virksomhed på rette sted sammenfatter projektet og
henvender sig til politikere og andre beslutningstagere. Projektets tre
delrapporter kan bruges som vejledning for planlæggere der arbejder med
udvikling af attraktive erhvervsområder, miljørigtig lokalisering eller
kollektiv trafikplanlægning.
Projektet er gennemført af Helberg Analyse og Planlægningsrådgivning
for Landsplanafdelingen. Rapporten udgives i november og vil kunne
bestilles i Miljøbutikken, butik@mim.dk.
De tre delrapporter vil kunne ses på Landsplanafdelingens hjemmeside:
www.lpa.dk (se under publikationer).
Forenklet VVM-screening af husdyrbrug
EU-direktivet om vurdering af konsekvenserne for miljøet (VVM-direktivet)
har siden 1999 betydet at bl.a. alle udvidelser og ændringer af
husdyrbrug der kan være til skade for miljøet skal “screenes”. Ved
screeningen afgør VVM-myndigheden om udvidelsen eller ændringen skal
gennemgå en egentlig miljøkonsekvensvurdering (VVM).
Regeringens handlingsplan for regelforenkling og administrative lettelser
fra august 2002 omtaler et forslag til en forenklet screeningsprocedure
for husdyrbrug inden for VVM-direktivets rammer. Forslaget er i øjeblikket
i en indledende høring hos Amtsrådsforeningen og Landbrugets
organisationer. Forslaget forventes at blive viderebehandlet i efteråret
2002.
Dialogmøde med Regionplanudvalget
Regionplanudvalget planlægger sit første
dialogmøde med 10-12 organisationer om forenkling og udvikling af
regionplanlægningen tirsdag den 19. november 2002. Invitation og
dagsorden kan ses på regionplanudvalgets hjemmeside: http://www.regionplanudvalget.dk/,
hvor referater af møderne i udvalget, m.v også kan ses.
I foråret 2003 forventes Regionplanudvalget at inviterere til en større
og bredere konference.
Overblik over statslige interesser i regionplanlægningen
Et udkast til ”Overblik over statslige
interesser i regionplanrevision 2005” har i løbet af sommeren været
til høring i de øvrige ministerier. Desuden har udkastet været i en
teknisk høring i Amtsrådsforeningen og Hovedstadens Udviklingsråd.
Kommunernes Landsforening har også haft lejlighed til at komme med bemærkninger
til forslaget.
Beskrivelsen af de statslige interesser i ”Overblikket” er en
sammenskrivning af gældende regler og love, allerede vedtagne
sektorplaner, handlingsplaner mv. Der udformes ingen nye statslige
politikker i “Overblikket”. Formålet er alene at servicere
regionplanmyndighederne i deres planlægningsarbejde.
Generelt er det indtrykket at planmyndighederne er tilfredse med at
“Overblikket” er kortere end tidligere. Det indebærer at der er
mindre af det plantekniske stof. Hvor der tidligere blev skelnet mellem
skal, bør og kan – er systematikken nu skal og kan.
De indkomne bemærkninger bearbejdes i øjeblikket. Publikationen
forventes udsendt til alle amter og kommuner i løbet af november.
|
