LandsplanNyt nr. 38 - marts 2002 

Artikler:

Dialog med ministeren - Miljøminister Hans Chr. Schmidts dialogmøder med kommuner og amter om bl.a. debatoplægget til Landsplanredegørelse 2002

Ændring af planloven - Regeringens lovforslag om at ændre planlovens landzonebestemmelser og detailhandelsregler. 

EU-støtte til samarbejde om planlægning - EU's Interregprogrammer 2001 - 2006

Lokal Agenda 21-strategier - Ny vejledning giver inspiration.

Strategi og kommuneplanlægning - Ny vejledning på vej 

Notitser:

Dansk EU-formandskab på planlægningsområdet - Konference om regional udvikling, byernes rolle og byernes identitet. 

Forskningssamarbejde i Europa om planlægning.

Overblik over statslige interesser i regionplanrevision 2005.

Miljøvurdering af nye husdyrsproduktioner. 

Dialog med ministeren

Miljøminister Hans Chr. Schmidt besøger alle kommuneforeninger
og amter i foråret for bl.a. at få input til regeringens kommende
landsplanredegørelse.

Hans Chr. Schmidt lægger stor vægt på en god dialog med kommuner og amter. Derfor besluttede miljøministeren som en af sine allerførste handlinger, at han ville besøge alle kommuneforeninger og amter for at drøfte aktuelle miljø-, natur- og planlægningsspørgsmål, og for at præsentere sine idéer til regeringens landsplanredegørelse, som udarbejdes allerede i år.

Møderne med amterne holdes på amtsgårdene og har hidtil især fokuseret på et Danmark i balance, som er emnet i landsplanredegørelsen. Amterne og Hovedstadens Udviklingsråd har også på møderne taget positivt imod, at de tidligere omfattende regionplanudmeldinger erstattes af et kortfattet overblik over de statslige interesser i regionplanlægningen.

God forståelse
Ved møderne i kommuneforeningerne deltager der typisk 80 – 150 personer med borgmestre og udvalgsformænd i spidsen. Alt i alt kommer miljøminister Hans Chr. Schmidt ved møderækken frem til maj i direkte dialog med ca. 1500 kommunalpolitikere og embedsmænd fra kommunerne.
Ministeren indleder hvert møde med en tale om bl.a. regeringens debatoplæg til den kommende landsplanredegørelse, aktuelle natur- og miljøspørgsmål og lovforslaget om at ændre planlovens bestemmelser om landzoneadministrationen og detailhandelsplanlægningen. Talen indeholder også specifikke emner afhængig af de lokale forhold og de indsendte ønsker fra kommuneforeningen.

Møderne i kommuneforeningerne har også været godt forberedt af kommuneforeningerne. Emner som landbrug og VVM, landzoneadministration, affald, spildevandsrensning og kloakering, samt mindre restriktiv planlægning i kystområderne, mv. har der hidtil været stor interesse for.

Ministeren er ved alle møderne meget imødekommende over for at se på kommunernes aktuelle sager, hvis kommunen vel at mærke har lavet et godt stykke planlægningsarbejde.

Dialog om mange emner
Ved flere af møderne har Hans Chr. Schmidt pointeret, at 300 m strandbeskyttelseslinjen er meget fornuftig. Kystnærhedszonen er en zone, hvor den røde lampe lyser, men hvor udvikling kan være mulig, når der ligger en god planlægning til grund. Kystnærhedszonen har aldrig skulle opfattes som en forbudszone. ”Der kan godt ske afrundinger af byerne i kystzonen, hvis der er tale om god planlægning”, har ministeren sagt ved flere møder, samtidig med at han har præciseret, at han ikke generelt lægger op til at bygge mere i det åbne land. Derimod må der gerne gives flere udviklingsmuligheder i landsbyerne.

I forhold til at lokalisere nye boliger peger miljøministeren på at nedsættelsen af miljøbelastningen ved at sænke en stor udpendling fra en kommune godt kan tages med i betragtning. ”Det kan være meget vigtigt for en kommune at kunne tilbyde attraktive grunde til nye boliger”, har været et af ministerens budskaber ved møderne.

Reglerne om VVM-screening af husdyrbrug er ministeren også meget opmærksom på. ”Jeg er åben over for at gøre reglerne mere smidige på sigt og drøfter for øjeblikket spørgsmålet med amterne”, fortalte Hans Chr. Schmidt blandt andet i flere jyske kommuneforeninger.

Jordbrugsparceller er der også fokus på flere steder. Miljøministeren er positivt indstillet over for flere jordbrugsparceller. ”Det kan være en af måderne at gøre landdistrikterne mere attraktive at bo i”, mener ministeren.

Landsplanredegørelse 2002
På møderne i kommuneforeningerne har Hans Chr. Schmidt afsløret at han meget grundigt har læst de forudgående landsplanredegørelser, inkl. kommuners og amters meget seriøse bemærkninger til forslagene. Blandt andet på den baggrund mener ministeren, at ”man kan kun behandle alle kommuner ens, ved at behandle dem forskelligt”.
Som det står i debatoplægget om landsplanredegørelse 2002, vil regeringen i sin landsplanredegørelse sætte fokus på, hvordan der kan skabes balance i udviklingen af de forskellige regioner i Danmark, og hvordan sammenhængen mellem byernes og landdistrikternes udvikling er forskellige, afhængig af hvor man befinder sig i Danmark.

Nogle af de emner som forventes, at indgå i regeringens forslag til landsplanredegørelse, er:

* Rammer og forudsætninger for at der kan skabes balance mellem regioner i Danmark.
* Hvordan og hvad planlægningen kan bidrage med til at skabe balance?
* Udviklingen af lokale kompetencer og kvaliteter i byer og landdistrikter – og i det lokale – regionale samspil mellem by og land.
* Den stigende betydning af lokale kompe-tencer og kvaliteter i de internationale, regionale og lokale styrke- og konkurrenceforhold.
* Hvilke differentierede udviklingspotentialer og visionsmuligheder, der er i forskellige egne og regioner i Danmark?
* Sammenhængen mellem god balance inden for en region og balancen mellem regioner i Danmark som helhed.
* Dialogmuligheder mellem stat, amter og kommuner om at udvikle nye redskaber til at omdanne og forbedre byer, skabe liv på landet og arbejde med at skabe balance mellem by og land.

Landsplanredegørelsen vil indeholde regeringens politik for, hvordan de enkelte egne i Danmark gøres konkurrencedygtige i en na-ional og en international sammenhæng.

Det differentierede billede af Danmarks udviklingspotentialer kan opstille visioner for, hvor de bedste udviklingsmuligheder er for forskellige områder fx erhvervsbrancher, arealomdannelse etc.
Det kan vise sig ved, at der er forskel på, hvordan god planlægning understøtter Hovedstadens planlægning og dermed konkurrenceevne overfor andre Europæiske storbyer, og hvordan Midt- og Vestjylland udvikler sine byer og landkommuner for at fastholde udviklingen fra industriregion til en moderne region i service- og videnssamfundet.

Debatten i foroffentlighedsfasen for regeringens forslag til landsplanredegørelse løber frem til 15. april. Herefter vil forslaget blive udarbejdet over sommeren og fremlagt til debat i 8 uger i august – oktober. Omkring årskiftet vil regeringens endelige landsplanredegørelse så kunne udsendes og bl.a. debatteres i Folketinget – sådan som der efterhånden har dannet sig en tradition for.

Debatoplægget ”Danmark i balance– hvad skal der gøres?” om regeringens forslag til landsplanredegørelse kan ses på www.landsplanafdelingen.dk eller bestilles
i Miljøbutikken, e-post: butik@mim.dk. Oplægget er gratis.





Ændring af planloven

24. januar 2002 fremsatte miljøministeren et lovforslag om at ændre planlovens
landzonebestemmelser og detailhandelsregler. Forslaget blev førstebehandlet
i Folketinget 6. februar og forventes vedtaget i maj.

Regeringen ønsker mere liv på landet og at det skal være lettere at være borger og erhvervsliv. Afgørelser skal i højere grad træffes af kommunerne som er tættere på borgerne end amtsrådene og Hovedstadens Udviklingsråd. Disse hensyn ligger bag regeringens forslag om at ændre planlovens landzonebestemmelser og regler om planlægning til butiksformål.

Ansvaret for landzonen flyttes
Lovforslaget giver kommunerne kompetence til at træffe afgørelser efter landzonebestemmelserne i planloven. For at sikre at sagen er bedst muligt oplyst skal kommunen høre regionplanmyndigheden inden der træffes en afgørelse i sager uden for afgrænsede landsbyer og lokalplanlagte områder. En ny regel om naboorientering skal forebygge unødige nabokonflikter.

Lovforslaget gør reglerne om brug og udvidelse af bygninger i det åbne land mere fleksible:

Der bliver bl.a. bedre muligheder for at udnytte overflødiggjorte landbrugsbygninger, og eksisterende mindre virksomheder får ret til at gennemføre tilbygninger i det åbne land. Ejere af landbrugsejendomme får bedre mulighed for at opføre eller indrette en yderligere bolig på en landbrugsejendom når det sker som led i et generationsskifte eller til en medhjælperbolig.
Ændringerne af landzonebestemmelserne vil fremme udviklingsmulighederne i landdistrikterne så det i højere grad bliver muligt at indrette boliger og mindre butikker i overflødiggjorte landbrugsbygninger. Ændringerne vil også give håndværksvirksomheder og andre mindre virksomheder i det åbne land bedre mulighed for at udvikle sig når deres gamle bygninger bliver for små.

Landbruget får bedre mulighed for at placere gyllebeholdere ude på markerne, men det er en forudsætning at væsentlige hensyn til natur og miljø samt naboer ikke taler afgørende imod, ligesom beholderen skal afskærmes med beplantning.

Landzonekompetencen overgår efter planen til kommunalbestyrelserne den 1. september i år. For at give kommunerne mulighed for at forberede sig på at ove rtage landzonekompetencen vil Landsplanafdelingen indarbejde ændringerne i landzonevejledningen når loven er vedtaget. Den reviderede vejledning forventes udsendt til kommunerne efter sommeren.

Ændrede detailhandelsregler
Målene i planloven om at styrke bymidterne i de mange mindre og mellemstore byer skal fortsat gælde. Men fremover skal kommunerne og ikke regionplanmyndighederne efter lovforslaget afgrænse de enkelte bymidter og fastsætte rammer for butiksbyggeriet i bymidten.

Regionplanmyndighederne skal planlægge hvor eventuelle dagligvarebutikker over 3.000 m og udvalgsvarebutikker over 1.500 m kan placeres. Regionplanmyndighederne skal også planlægge for områder til butiksformål uden for bymidten med mindre der er tale om små, lokale butiksområder.

Kravet om en særlig planlægningsmæssig
begrundelse for dagligvarebutikker over 3.000 m fastholdes. Det er fortsat størrelsen for en moderne dagligvarebutik med et fuldt sortiment. For udvalgsvarebutikker sættes grænsen op fra 1.000 m til 1.500 m. Desuden udvides gruppen af særlig pladskrævende varegrupper med planter, møbler og køkkenelementer.

Retningslinierne i regionplanerne om den samlede detailhandelsstruktur gælder indtil kommunen har vedtaget bestemmelser om den kommunale detailhandelsstruktur i kommuneplanens hovedstruktur og rammer for lokalplanlægning.

Følg behandlingen af lovforslaget, L59, på Folketingets hjemmeside: www.ft.dk. Se under Dokumenter – Lovforslag fordelt på ministerområder.



EU-støtte til samarbejde om planlægning

Ny generation af EU-støtteprogrammer til samarbejdsprojekter om bl.a. fysisk planlægning og erhvervsudvikling – de såkaldte Interreg-programmer – yder støtte på i alt på 250 mio. kr. til danske projekter i perioden 2001 – 2006.

Interreg-programmerne er en del af EU’s regionalfonds-program og er opdelt i 3 grupper: Interreg IIIA, IIIB og IIIC. Danmark deltager i alle tre programmer, men ansøgningsprocedure, kriterier, deltagerkredse og projektemner er forskellige i de 3 programmer. I Interreg IIIB er der fokus på fysisk planlægning, mens formålene er meget bredere i Interreg IIIA og C. Alle offentlige og offentlig-lignende myndigheder i Danmark kan deltage i projekter i alle 3 programmer. I alt er den samlede danske andel af projekttilskuddene 34 mio. EURO (ca. 250 mio. kr.) i perioden. Støtten forudsætter at de deltagende parter matcher EU-støtten med det samme beløb så finansieringen af de enkelte projekter bliver fifty-fifty mellem EU og landene.

Interreg IIIA
Interreg IIIA-programmet yder støtte til grænseoverskridende samarbejder der fremmer en integreret regionaludvikling i grænseregioner. Langt den største del af midlerne fra den samlede Interreg-pulje går til dette program. Af Danmarks samlede Interreg-pulje er der afsat 175 mio. kr. (24 mio. EURO) til Interreg IIIA. Danmark deltager i 4 samarbejdsprogrammer: Fyn – Kern, Sønderjylland – Nordschleswig, Storstrøms amt – Schleswig-Holstein, samt Danmark – Sverige i Øresundsregionen.

Interreg IIIB
Interreg IIIB-programmet fokuserer på transnationalt samarbejde inden for fysisk planlægning og erhvervsudvikling mellem lokale, regionale og nationale myndigheder, og er en videreførsel af det tidligere Interreg IIC program. Hensigten er at konkretisere mål og politikker i det fælles europæiske udviklingsperspektiv, ESDP. Formålet er at fremme den fysiske integration for at opnå en bæredygtig, harmonisk og afbalanceret udvikling både inden for fællesskabet og i forhold til ansøgerlandene og øvrige nabolande. Danmarks pulje er på samlet knapt 60 mio kr. (8 mio. EURO) fordelt på 35 mio. kr. til Østersøregionen og knapt 25 mio. kr. til Nordsøregionen.

Som noget nyt kan alle regioner i Danmark deltage i både Nordsø- og Østersøprogrammerne. Hovedsigtet med de kommende projekter er at få en mere konkret regionel og lokal effekt, sammenlignet med de netop afsluttede Interreg-projekter hvor produkterne fortrinsvis kan karakteriseres som ”papir”-produkter.

Konkret kan der ydes støtte til projekter der vedrører bæredygtig udvikling fx inden for bysamarbejde, transport, kommunikation, kultur- og naturarv, naturressourcer, turisme, kystzoneforvaltning, ø-udvikling, energi og planlægning med vand som tema.

Den danske komité for Interreg IIIB inviterer alle amter og kommuneforeninger til et informations- og debatmøde om både Nordsø- og Østersøprogrammet den 11. april.

Interreg IIIC
Interreg IIIC-programmet yder støtte til transnationalt/tværregionalt samarbejde, fx samarbejde mellem et dansk, græsk og irsk amt eller region. Formål med programmet er at effektivisere regionaludviklings- og samhørighedspolitikker ved at etablere netværk, navnlig for regioner med udviklingsefterslæb og regioner i omstilling. Der er afsat færrest midler til Interreg IIIC-programmet. Den danske andel er på knapt 15 mio. kr. (2 mio. EURO).

Yderligere generel information om Interregprogrammerne kan fås i Erhvervs- og Boligstyrelsen på tlf. 35 46 60 00 eller denne EU-hjemmeside: http://europa.eu.int/comm/regional_policy/interreg3/index_en.htm

Oplysninger om ansøgningsfrister, udvælgelseskriterier, mv. kan også bl.a. ses:
Interreg IIIA – Øresundsregionen: www.interreg-oresund.dk
Interreg IIIB – Nordsøen: www.interregnorthsea.org
Interreg IIIB – Østersøen: www.spatial.baltic.net





Lokal Agenda 21-strategier

Nu kommer vejledningen om lokal Agenda 21-strategier. Vejledningen giver inspiration til de lokale målsætninger og hvordan de nås.

Lokal Agenda 21- vejledningen sendes ud til alle kommuner og amter inden påske. Vejledningen indeholder 2 hovedkapitler med eksempler om hvad en lokal Agenda 21 strategi skal indeholde, og om processen med at tilvejebringe strategien.

I følge planloven skal strategierne offentliggøres inden udgangen af 2003. Herudover er der kun krav om at strategierne skal indeholde amtets/kommunens målsætninger inden for fem områder:

- Miljøbelastning
- Bæredygtig byudvikling
- Biologisk mangfoldighed
- Borgerdeltagelse
- Tværfagligt samspil

Vejledningen giver ideer til hvad strategierne kan indeholde, og hvordan man i kommunen eller amtet kan arbejde med strategien. Grundtanken med at lovfæste lokal Agenda-21 var at styrke det strategiske arbejde med bæredygtighed. Mange amter og kommuner har gennemført en lang række projekter som har været nytænkende i sit indhold eller i måden at inddrage forskellige parter på. Mange har også lavet egentlige lokal Agenda-handlingsplaner, og det er håbet at arbejdet med den lokale Agenda 21-strategi vil målrette og styrke arbejdet med lokal Agenda-21 i endnu flere kommuner.

Strategi -spørgsmål
Både lokal Agenda-21-vejledningen og vejledningen om planstrategi præsenterer en model for at arbejde med strategi ved at spørge:
Hvor står vi?
Hvor vil vi hen?
Hvad gør vi?
Hvordan gik det?

Sagt enkelt stiller loven egentlig kun krav om at besvare spørgsmålet: Hvor skal vi hen? Men besvarelsen af spørgsmålet giver mere mening hvis man også forholder sig til status for bæredygtigheden, og udpeger de handlinger der kan føre frem mod målopfyldelsen.
Et skema i vejledningen skitserer kort hvordan man kan arbejde med de fire spørgsmål inden for de fem indholdsmæssige målsætninger: miljøbelastning, bæredygtig byudvikling, biologisk mangfoldighed, borgerdeltagelse og tværfagligt samspil. Vejledningen indeholder også en række konkrete eksempler fra lokal Agenda 21-arbejdet i forskellige amter og kommuner. Både hvordan der er arbejdet med de fem målområder og hvordan arbejdet er tilrettelagt.

Én eller to strategier
Der er intet krav om at lokal Agenda-21-strategien skal kobles til arbejdet med arbejdet med den kommunale planstrategi. Men det kan være en god idé da begge strategier skal offentliggøres første gang inden udgangen af 2003. Lokal Agenda 21-strategierne skal samtidig også omfatte bæredygtig byudvikling og dermed en indholdsmæssig sammenhæng med den fysiske planlægning.

Men hvis man i kommunen har etableret en meget forskellig kultur omkring arbejdet med kommuneplanlægning og lokal Agenda 21 kan det være svært at forene i den samme proces.

FN-topmøde i august
Ved FN’s topmøde i Johannesburg fra den 26. august til den 4. september i år vil Danmark sammen med andre nordiske lande markere lokal Agenda 21 i en fælles indsats. Resultatet af efterårets spørgeskemaundersøgelse af lokal Agenda 21-aktiviteterne bliver samtidig præsenteret i et engelsk nyhedsbrev ved FN-topmødet.




Strategi og kommuneplanlægning

Vejledningen om ”Strategi og kommuneplanlægning” er netop sendt til alle kommuner og amter sammen med en mindre pjece til politikere.

Folketinget ændrede planloven i 2000 og indførte kommuneplanstrategien som et nyt politisk og administrativt udviklingsredskab.

I vejledningen gennemgås lovens krav og en række praktiske overvejelser og fremgangsmåder når planstrategien skal forberedes, udarbejdes og gennemføres.

Planstrategiens indhold
Kommunalbestyrelserne skal i første halvdel af deres valgperiode - dvs. første gang inden udgangen af 2003 - offentliggøre en planstrategi.

Vejledningen giver inspiration til:

* Hvordan kommunen kan opstille visionen for kommunens udvikling ved at starte med at vurdere status og mulighederne for at gennemføre kommunalbestyrelsens vi-sioner.
* Hvordan der kan fokuseres på de vigtigste indsatsområder.
* Hvordan de væsentligste initiativer kan afklares ved at overveje hvilke handlinger der skal sættes i værk på kort sigt.
* Hvordan relevante parter i og uden for kommunen kan inddrages i at virkeliggøre strategien.

De nye smidigere muligheder for at revidere kommuneplanen gennemgås også. Forslag og fremgangsmåder i arbejdet med kommuneplanstrategien belyses med konkrete eksempler fra 20 kommuner.

Vejledningen lægger op til overvejelser om kommuneplanlægningens rolle og placering i de lokale udviklingsstrategier, og ser på sammenhængen mellem budget, kommuneplan og andre styringsmidler.

Rønne Kommunes udviklingsstrategi
Et af eksemplerne i vejledningen er Rønne Kommunes seneste kommuneplanrevision. Det er ikke en egentlig planstrategi, men er et godt eksempel på strategisk planarbejde.

Det er en klar udviklingsstrategi som opstiller 3 mulige udviklingsscenarier for kommuneplanarbejdet som kommunalbestyrelsen har diskuteret og taget stilling til.

&Mac183; Et ”Status Quo”-scenarie hvor fremtidens muligheder betragtes som en fremskrivning af eksisterende udviklingstendenser.
&Mac183; Det ”store spring” der fokuserer på at Bornholm ikke længere er et isoleret samfund, men en del af Øresundsregionen hvor bl.a. konkurrencen udefra øges.
&Mac183; ”Den skæve udvikling” hvor udviklingen er baseret på kortsigtede ønsker om hurtig, økonomisk vækst.

Scenarierne fra Rønne Kommunes udviklingsstrategi viser at fremtiden i høj grad er et politisk valg af både en langsigtet vision og kortsigtede mål. I Rønne Kommune spiller kommuneplanlægningen en samlende rolle for politisk og administrativt væsentlige initiativer.

Vejledningen ”Strategi og kommuneplanlægning” koster 100 kr. og kan bestilles i Miljøbutikken, e-post: butik@mim.dk eller ses på Landsplanafdelingens hjemmeside:
www.landsplanafdelingen.dk. Politiker-pjecen ”Politik, strategi og kommuneplanlæging” er gratis og kan fås/ses samme steder.



Dansk EU-formandskab
På planlægningsområdet vil EU-formandskabet i efteråret blive markeret med en EU-konference den 14. og 15 november 2002. Konferencen vil sætte fokus på Regional udvikling, byernes rolle og byernes identitet.

Formålet med konferencen er at fremme forståelsen for byens kvalitet og identitet som en vigtig lokaliseringsfaktor og tiltrækningskraft - og dermed for byens rolle som motor for regional udvikling. Konferencen vil inddrage eksempler fra hele Europa, inkl. en række Interreg-projekter.

Byernes identitet omfatter både økonomiske, kulturelle, miljømæssige, arkitektoniske, sociale og trafikale aspekter. Hensigten er af afdække hvilke aspekter der har en positiv indflydelse på byens identitet og dermed byens udviklingsmuligheder.

På konferencen er det hensigten at vedtage? et ”Copenhagen Charter” der præsenterer en række forslag til fysisk og rumlig planlægning til at fremme byens rolle som motor for regional udvikling.

Notitser: 
Forskningssamarbejde i Europa om planlægning
I 1998 blev der i forlængelse af arbejdet med det fælles europæiske fysiske og funktionelle udviklingsperspektiv, ESDP, gennemføret et forsøg med et tættere netværkssamarbejde om at opbygge og koordinere ny viden på planlægningsområdet mellem en række forskningsinstitutionr i EU.

Det samarbejde - European Spatial Planning Observatory Network (ESPON) fortsætter nu som et 6-årig Interreg-projekt. ESPON-sekretariatet placeres i Luxemburg og Peter Mehlbye, tidligere kontorchef i Landsplanafdelingen, er udpeget som direktør for sekretariatet. I alt er der afsat knapt 90 mio. kr. til projekterne, inkl. en 50% national medfinansiering.

Netværket styres af en overvågningskomite og der er udpeget en kontaktinstitution i hvert medlemsland. I Danmark er Forskningscentret Skov & Landskab kontaktinstitution. Overvågningskomiteen vil udbyde en række forskningsopgaver, som 3 deltagende forskningsinstitutioner sammen kan byde på. Resultaterne af forskningsopgaverne vurderes efterfølgende af alle kontaktinstitutionerne for at opnå en bred videndeling.



Overblik over statslige interesser i regionplanrevision 2005
I følge planloven skal regionplanmyndighederne tage hensyn til statslige interesser og beslutninger i deres regionplanlægning.

Regeringen har besluttet at de hidtidige statslige udmeldinger til amternes regionplanrevisioner fremover skal udgives som en kortere publikation: “Overblik over statslige interesser i regionplanlægningen”.

Publikationen vil kort beskrive de nationale interesser som udgør de overordnede rammer for amternes planlægning, fx lovkrav, politiske beslutninger i Folketinget, vedtagne statslige handlingsplaner og målsætninger.

Publikationen “Overblik over statslige interesser i regionplanlægningen” udkommer i efteråret.



Miljøvurdering af nye husdyrsproduktioner
Det fremgår af samlebekendtgørelsen til planloven at påvirkningen af miljøet fra flere anlæg, fx flere husdyrsproduktioner skal ses i sammenhæng.

Det drejer sig bl.a. om støj, lugtgener, den luftbårne forurening fra staldanlæg og gyllebeholdere fra eksisternde anlæg når et nyt anlæg skal vurderes.

Det kaldes den kumulative effekt af et projekt, og den kumulative effekt skal indgå i vurderingen af om et projekt under 250 DE (dyreenheer) vil være VVM-pligtigt.

Naturklagenævnets formand har i et notat af 18. oktober 2001 tilkendegivet at den kumulative effekt normalt vil skulle tillægges langt mindre vægt end miljøpåvirkninger fra det enkelte projekt. Det må derfor forventes at den kumulative effekt kun vil få betydning i relation til specielt sårbare områder eller områder hvor der kan opstå væsentlige nabogener.

En landmand har derfor ikke en ret til at udvide sit husdyrhold blot de generelle regler er overholdt.
Af Naturklagenævnets notat fremgår det at en screening netop skal føre til krav om en VVM-procedure i særligt sårbare områder hvor de generelle miljøregler ikke er tilstrækkelige til at sikre miljøet.

Naturklagenævnets notat kan ses på nævnets hjemmeside: www.nkn.dk