|
|
. |
Landsplan nyt nr.
45 - marts 2004
Artikler:
Notiser:
Bemærk at LandsplanNyt fra april 2004 ikke
længere udgives som trykt blad, men udsendes som elektronisk nyhedsbrev
med e-mail.
Bestil et
gratis abonnement på nyhedsbrevet her på hjemmesiden.
Artikler i LandsplanNyt 45 - marts 2004:
Planlægningens muligheder
Direktør for Skov- og Naturstyrelsen, Hans Henrik Christensen, fortæller
her om sit syn på landsplanlægningen og dens fremtidige rolle.
I september 2003 blev Landsplanafdelingen en del af Skov- og
Naturstyrelsen, efter at landsplanlægningen i 10 år har hørt til i
departementet i Miljøministeriet. Dermed har landsplanlægningen i godt
et halvt år været en del af direktør Hans Henrik Christensens
ansvarsområde.
Overflytningen af landsplanopgaverne skal ses i sammenhæng med en større
reorganisering i Miljøministeriet, hvor bl.a. departementet primært
skal koncentrere sig om ministerbetjening og koncernstyring, og hvor der
i foråret 2004 oprettes et nyt, fælles administrativt servicecenter
for hele ministeriet.
LandsplanNyt har her stillet Hans Henrik Christensen nogle spørgsmål
om hans syn på landsplanlægningen.
Hvad er efter din vurdering, Landsplanafdelingens hidtidige, væsentligste
fortjeneste?
Hans Henrik Christensen: ”Det er nok, at det er lykkedes at udvikle
den politiske forståelse af planlægningen som et vigtigt, strategisk
udviklingsværktøj. Hvor planlægningen måske tidligere primært blev
betragtet som et arealregnskabssystem, er der nu bred anerkendelse af,
at planlægningen også er et godt redskab, når udviklingen i et område
skal drøftes og borgerne inddrages”.
”Landsplanafdelingen har desuden igennem årene medvirket til flere væsentlige
fornyelser i planlægningens processer og indhold, eksempelvis med
moderniseringen af kommuneplanlægningen med planstrategier, og med
udvikling af planlægningen som instrument i regional udvikling, bl.a.
med reglerne om detailhandelsplanlægningen, og som der også er sat
fokus på i den seneste landsplanredegørelse”.
Hvordan vurderer du Landsplanafdelingens relationer til de decentrale
planmyndigheder?
Hans Henrik Christensen: ”Mit klare indtryk er, at Landsplanafdelingen
har et rigtigt godt samarbejde med de decentrale myndigheder. Det synes
jeg er flot, når man tager i betragtning, at den nationale
planmyndighed jo til tider har skullet bære ret indgribende initiativer
igennem overfor de decentrale myndigheder”.
Der har været kritik af, at placere landsplanlægningen sammen med
en sektormyndighed som Skov- og Naturstyrelsen? Hvad siger du til den
kritik?
Hans Henrik Christensen: ”Det er ≤ikke et problem i Miljøministeriets
struktur. Her skal man huske på, at alle styrelserne varetager
departementale opgaver. Derfor kan landsplanlægningen lige så godt
ligge i en styrelse, som miljø- og naturopgaverne kan. Vi vil
naturligvis sikre ministerens varetagelse af hans ansvar og opgaver
efter planloven på samme kvalificerede måde som hidtil.
Er der nogen synergimuligheder ved placeringen af landsplanlægningen i
Skov- og Naturstyrelsen?
Hans Henrik Christensen: ”Ja, helt bestemt. Vi har nu fået samlet
store dele af de statslige opgaver vedr. det åbne land her i styrelsen.
Det giver nogle oplagte synergimuligheder og en klar faglig sammenhæng
i forhold til varetagelsen af de naturmæssige, biologiske og
landskabelige interesser. Konkret har vi allerede samlet de opgaver vedrørende
planloven, som tidligere var delt mellem Skov- og Naturstyrelsen og
Landsplanafdelingen, og desuden samlet opgaverne vedr.
sommerhus-lovgivningen.
Desuden har vi allerede nu etableret en tættere kobling mellem
udviklingen af nationalparkerne, og landsplanlægningen, hvor
landskabsinteresserne fint matcher de overordnede landsplanmæssige
principper.
Selv på det nye område, bymiljøet og planlægningen for byerne,
ligner den helhedsorienterede indsats på mange måder den tværgående
tilgang i flere af styrelsens arbejdsmetoder”.
Hvilke opgaver, vurderer du, er de vigtigste inden for landsplanlægningen
de kommende år?
Hans Henrik Christensen: ”Uanset udformningen af den bebudede
kommunalreform, forventer jeg, at landsplanlægningen fortsat skal
understøtte og inspirere den decentrale planlægning. Det kan heller
ikke afvises, at den nationale rolle endog bliver styrket. Det vil helt
afhænge af reformen.
Under alle omstændigheder står væsentlige ændringer af regionplanlægningen
på dagsordenen. Dér har vi som bekendt regionplanudvalget – hvor KL
og Amtsrådsforeningen også er med – til at komme med deres bud på både
en forenkling og en tilpasning af regionplanlægningen. Hertil kommer,
at den nye miljømålslov, som gennemfører vandrammedirektivet, og
habitatdirektivet også vil få betydning for regionplanlægningen.
Generelt ser jeg også planlægningen som et vigtigt virkemiddel i
natur- og miljøpolitikken”.
Hvordan bør Landsplanafdelingen fortsat understøtte og inspirere
den decentrale planlægning?
Hans Henrik Christensen: ”Landsplanafdelingen har jo hidtil lagt vægt
på dialog og på at være synlige udadtil. Vi har i Skov- og
Naturstyrelsen i de senere år generelt opprioriteret og moderniseret
vores kommunikationsindsats med henblik på at skabe en høj synlighed
omkring de tilbud, som Skov- og Naturstyrelsen stiller til rådighed for
befolkningen. Bl.a. lægger vi stor vægt på at bruge vores hjemmeside,
som vi betragter som et meget væsentligt værktøj i vores
kommunikation med omverdenen. Jeg lægger derfor vægt på at
informationsindsatsen fortsat udvikles, så de forskellige planlægningstemaer
og deres faglige sammenhæng også bliver kendt og diskuteret uden for
de professionelle rækker.
Jeg er samtidig sikker på, at vi fortsat vil præstere en god og
markant landsplanlægning, der kan befordre – og udfordre – den
fremtidige decentrale planlægningsindsats – uanset hvordan rollerne måtte
blive fordelt på de forskellige myndighedsniveauer,” slutter Hans
Henrik Christensen.
LandsplanNyt udkommer som elektronisk
nyhedsbrev i fremtiden
Du sidder med det sidste, trykte nummer af LandsplanNyt i hænderne.
Efter 11 år med 45 trykte numre af LandsplanNyt udgives
Landsplanafdelingens nyheder og løbende informationer fremover i et
elektronisk nyhedsbrev.
Det nye nyhedsbrev får også navnet, LandsplanNyt. Nyhedsbrevet sendes
elektronisk med e-mail til alle, som ønsker at holde sig ajour med
bl.a. regeringens initiativer inden for landsplanlægningen, ændringer
af planloven, nye vejledninger og rapporter fra Landsplanafdelingen,
dialogprojekter og analyser inden for planlægningen mv.
Du kan bestille et gratis abonnement på nyhedsbrevet på www.lpa.dk.
Landsplanafdelingen forventer at udgive ca. 6-8 nyhedsbreve om året.
Indhold og udgivelsesfrekvens mv. lægges først endeligt fast efter en
læser- og brugerundersøgelse her i foråret blandt LandsplanNyts ca.
8.000 læsere og www.lpa.dk’s ca. 5.000 brugere.
Nyhedsbrevet vil også blive tæt koblet til en ny hjemmeside for
landsplanlægningen inden sommer. Forslag og idéer til det nye,
elektroniske LandsplanNyt og hjemmesiden, www.lpa.dk,
er meget velkomne, og kan sendes til sns@sns.dk.
Udvidelse af sommerhusområder
Miljøminister Hans Chr. Schmidt har offentliggjort et lovforslag om
udvidelse af sommerhusområder i kystnærhedszonen.
Som fremhævet i både regeringens landsplanredegørelse og vækststrategi
fra 2003 vil regeringen gerne komme de betrængte yderområder til hjælp.
Én af måderne er at åbne for i mindre udstrækning at udvide
eksisterende sommerhusområder inden for kystnærhedszonen på en række
betingelser. Det sker med et kommende lovforslag, hvor regeringen åbner
op for 8.000 nye sommerhuse inden for kystnærhedszonen. Betingelserne
for de konkrete udvidelser vil fremgå af det lovforslag, som regeringen
fremsætter i Folketinget i slutningen af marts. Fx skal de nye områder
ligge bag de eksisterende sommerhusområder og uden for 300 m
strandbeskyttelseslinjen, ligesom de maksimalt 8.000 nye sommerhuse primært
skal placeres i landets yderområder.
I alle tilfælde skal de nye sommerhusområder udpeges efter en grundig
planlægningsindsats og i en aktiv dialog mellem kommunerne,
regionplanmyndighederne og Miljøministeriet. Processen skal resultere i
et eller flere landsplandirektiver (bekendtgørelser), som udlægger de
konkrete områder.
Landsplanafdelingens undersøgelse af de regionaløkonomiske effekter
bekræfter, at nye sommerhuse kan medvirke til at skabe både
midlertidige og varige arbejdspladser og sætte gang i regionens økonomi
med både bygningen og brugen af sommerhusene.
Indpasning i landskabet
Siden 1981 har der været forbud mod at udlægge nye sommerhusområder
i kystnærhedszonen for at bevare de åbne danske kyster. Regeringen er
som nævnt, meget opmærksom på hensynet til naturen og miljøet i
kystområderne. Regeringens målsætning er derfor, at sommerhusene skal
indpasses uden at skæmme landskabet, samtidig med at sommerhusene
bidrager til at skabe de ønskede udviklingsmuligheder for de betrængte
yderområder.
Eksempelprojekt
Et eksempelprojekt fra Lolland-Falster og det sydfynske område, som er
udført for Landsplanafdelingen i år, viser en række eksempler på
dels forskelle i de lokaløkonomiske effekter af udvidelser af lokale
sommerhusområder, og dels muligheder for at indpasse de nye sommerhuse
i forskellige typer landskaber. Eksempelprojektet har været en del af
den offentlige høring af lovforslaget, der løb frem til den 5. marts.
Eksempelprojektets lokaløkonomiske analyser viser, at der kan være
positive lokaløkonomiske effekter af nye sommerhusområder. Den økonomiske
effekt varierer dog meget fra område til område. Bl.a. afhængigt af
efterspørgselspresset på sommerhusgrunde, bredden i det lokale
erhvervsliv, markedspotentialer mv. Derfor er der behov for i hvert tilfælde
at undersøge den konkrete, økonomiske effekt lokalt af en udvidelse af
et specifikt sommerhusområde.
Eksempelprojektet viser også, at en god landskabelig indpasning er
mulig i en lang række tilfælde. Men mulighederne afhænger meget af de
helt lokale landskabsforhold.
Lovforslaget og rapporterne om hhv. eksempelprojektet og analysen af de
potentielle regionaløkonomiske effekter af nye sommerhuse i yderområder
kan ses på www.lpa.dk.
Se under Plantemaer og Sommerhuse.
Planaktive kommuner og amter i 2003
Samlet har kommuner og amter i 2003 udarbejdet og politisk vedtaget over
2200 planforslag, tillæg, mv. Landsplanafdelingen har indtil videre i
alt registreret ca. 175 kommuneplanstrategier.
Kommunerne har i lighed med de forudgående år udarbejdet 1200
lokalplanforslag, hvoraf godt halvdelen var ledsaget af et tillæg til
kommuneplanen. Dermed har niveauet for lokalplaner nu i 3 år været
konstant.
Samtidig har kommunerne sidste år udarbejdet ca. 20% flere
kommuneplantillæg end i 2002. I alt 750 kommuneplantillæg blev det til
i 2003.
Amterne har tilsvarende udarbejdet 175 forslag til regionplantillæg og
debatop-læg, hvoraf 125 forslag var VVM-tillæg. Det er en stigning i
forhold til de forudgående år. I 2001 udarbejdede amterne 110 forslag
til regionplantillæg og i 2002 150 forslag.
Nogle få amter har også allerede taget hul på regionplanrevision
2005. I alt har Landsplanafdelingen registreret 5 debatoplæg. De første
forslag til regionplanrevision 2005 forventes offentliggjort til sommer.
De ”nye” planstrategier
Alle kommuner skulle ifølge planloven med udgangen af 2003 have
udarbejdet en strategi for kommuneplanlægningen - en planstrategi.
Ultimo februar 2004 har Landsplanafdelingen modtaget 175 planstrategier
fra landets kommuner. Landsplanafdelingen modtager fortsat
planstrategier i en lind strøm, så forventningen er, at antallet af
planstrategier bliver noget højere i den næste opgørelse efter påske.
Landsplanafdelingen har endnu ikke lavet en systematisk kvalitativ
undersøgelse af strategierne.
Men umiddelbart vælger lidt over halvdelen af kommunerne at følge
deres planstrategi op med en fuld revision af kommuneplanen. De modtagne
strategier tyder også på, at de største kommuner alt andet lige gør
mere ud af at vurdere sin rolle i et regionalt perspektiv. Udover at de
fleste af planstrategierne har temaer som boligpolitik, erhvervspolitik,
offentlig service og trafik, omhandler ca. en tredjedel af
planstrategierne temaer som byudvidelse og –omdannelse, det åbne
land, landdistriktspolitik og turisme.
Flere kommuner er kommet med signaler om, at planstrategiernes indførelse
har været en god anledning til politisk at
have taget en større strategisk drøftelse om kommunens udvikling.
Workshops
Landsplanafdelingen gennemfører i samarbejde med Dansk
Byplanlaboratorium et projekt om Planstrategi og strategisk kommuneplan.
Som led i projektet afholdes workshops for alle kommuner. Kommunerne vil
snart modtage en invitation til den første workshop, som holdes med ens
program i Jylland og på Sjælland i løbet af foråret. Den første
workshop vil være en evaluering af planstrategierne med fokus på,
hvordan erfaringerne kan bruges fremover og eventuelt justeres til næste
gang værktøjet skal bruges. Den næste workshop holdes i efteråret,
og her er programmet endnu ikke fastlagt.
Et Danmark i balance – Kan det lade sig gøre?
9 dialogprojekter om regional udvikling følger op på regeringens
landsplanredegørelse.
Landsplanredegørelse 2003 tog sit udspring i regeringsgrundlaget om et
Danmark i balance. En regional udvikling med en større grad af balance
for erhvervslokalisering og bosætning i alle dele af Danmark er fortsat
politisk i fokus.
Et ens Danmark er ikke målet. Et Danmark i balance betyder lige vilkår,
og forskellige virkemidler. Regeringens Landsplanredegørelse peger på
behovet for at differentiere planlægningen i forskellige dele af
landet, der præges af hver sin dynamik. Løsningernes geografi må
afspejle problemernes geografi.
Og den fysiske planlægning kan ikke stå alene. Landsplanredegørelsen
er tæt koordineret med regeringens regionale vækststrategi. En
helhedsorienteret indsats er afgørende for en regional balance. Derfor
satte regeringen en række regionale vækstsamarbejder og
dialogprojekter i gang i 2003. De gennemføres koordineret mellem flere
ministerier. Den kommende regionalpolitiske redegørelse fra
Indenrigsministeriet vil også afspejle denne koordinering.
Landsplanafdelingen er med i 9 projekter. Alle steder er en fælles
strategi grundlaget for konkrete handlinger og senere projekttilskud. De
fleste projekter forventes gennemført inden for få år.
Status for 9 dialogprojekter
I Vendsyssel er man klar til at diskutere en strategi med vægt på
bymønsteret og byernes rollefordeling inden for de 9 kommuners
samarbejde. Der er fokus på betydningen af Aalborg som hovedlokomotivet
og egne muligheder for erhvervsudvikling. Vækstmulighederne søges tæt
knyttet til en fremtidig arbejds- og rollefordeling mellem region-ens
byer.
I de fiskeriafhængige kommuner i Vestjylland har man offentliggjort en
fælles strategi, der fokuserer på: Erhvervsmæssig omstilling og
fornyelse, Uddannelse og kompetenceudvikling, Bosætning og Turisme.
Konsekvenserne af EU’s fiskeripolitik betyder, at alle både skal
konkurrere og samarbejde for at løfte området ud af krisen. De 4
indsatsområder i strategien omsættes nu i konkrete projekter.
I Grenå og Nørre Djurs Kommuner er omstillingen fra industriby til en
anden fremtid presset af udviklingen i- og pendlingen til Århus. Det er
svært. Udlæg af nye boligområder nytter ikke alene, da der er langt
til de nye arbejdspladser i Århus. Hele Djursland skal finde en ny
rolle og arbejdsfordeling mellem dels Århus og Grenå og dels mellem
Grenå og de mindre byer på Djursland.
På Fyn er der også fokus på den store bys betydning for hele Fyn.
Odense og videnserhvervene omkring Odense Universitet er fremtiden.
Projektet drøfter bl.a. nye visioner for Sydfyn med fokus på at øge
bosætningen ved dels at skabe attraktive livsrammer, som fx bedre
bymiljøer og friluftsliv, og dels at styrke erhvervslivet ved at skabe
attraktive rammer for bl.a. det maritime område, sport og kultur mv.
På Lolland-Falster er fokus på den lokale erhvervsudvikling. De 13
kommuners forslag til strategi og handlingsplan er i lokal høring. Den
fremlægger 15 idéer til projekter til at styrke øernes digitale og
fysiske infrastruktur, højne det lokale uddannelsesniveau på udvalgte
områder, styrke eksisterende spidskompetencer og tiltrække nye
virksomheder og personer.
Sjælland Syd-samarbejdet fokuserer dels på egne
erhvervsudviklingsmuligheder og dels på at være en del af Københavns
pendlingsregion. Analysen af den rigtige type boliger og dermed bosætningspolitik
vil blive en væsentlig del af strategien. Sjælland Syd’s rolle i Øresundsregionen
skal også defineres.
I Nordvestsjælland har den fælles vision og strategi overskriften
”Bymønster og bykvalitet”. Visionen baseres på fælles strategiske
indsatsområder om byernes og virksomhedernes rolleudvikling, byernes
kvalitet og krav til denne, bosætning, erhverv og uddannelse, turisme
samt sundhed. Et andet element er, at Nordvestsjælland opfatter sig som
del af Hovedstadsregionen og projektet skal også skærpe profilen og de
strategiske indsatser i det lys.
Dialogprojektet ”Ny by ved St. Rørbæk i Frederikssundsfingeren”
formulerer en vision, et værdisæt og et program for en helt ny
stationsby, som også skal bidrage til en ny model for byudvikling.
Arealet er på størrelse med Ørestaden. Der er plads til eksperimenter
i bl.a. fremgangsmåden i planlægningen, anvendelse af selskabsformer,
byggerierne mv.
Dialogprojektet om Hovedstadens Vestegn skal munde ud i en strategi på
lang sigt for at revitalisere de gamle og i princippet fuldt udbyggede
forstæder med fokus på at omdanne de ældre, traditionelle erhvervsområder.
Projektet er nu ved at opstille modeller for at fortætte og forny de
eksisterende erhvervsområder med forskellige typer erhverv, boliger,
service og rekreation.
Evaluering
Det er et bredt spektrum projekterne dækker, dels geografisk og dels i
indhold. Projekterne kan give et godt bud på, hvordan planlægningsinstrumentet
kan bruges på en ny måde, til at styre og skabe en proces med at
udvikle et fælles billede af fremtiden i en region. Derfor vil
Landsplanafdelingen i efteråret 2004 evaluere projekterne og opfølgningen
af landsplanredegørelsen.
Samhørighed i EU og nye strukturfonde
Kommissionen har i februar offentliggjort sin tredje rapport om økonomisk
og social samhørighed ”A new Partnership for Cohesion”. Rapporten
er Kommissionens oplæg til EU´s strukturfonde efter 2007. Muligvis
kommer der allerede et udkast til en ny forordning til sommer.
Kommissionen lægger op til 3 hovedpunkter i den fremtidige samhørighedspolitik
for at leve op til målet om, at EU skal være verdens førende region
inden for vidensøkonomi og indrettes i overensstemmelse med målet om
en bæredygtig udvikling. Kommissionen opererer med et finansielt
perspektiv på godt 400 mia. kr. årligt i 2007 – 2013 til samhørighedspolitikken.
Men budgettet er på ingen måde fastlagt endnu.
I oplægget prioriterer Kommissionen ”konvergens”, som i princippet
svarer til det nuværende såkaldte ”mål 1-program” for meget
tilbagestående regioner, herunder støtte til nye medlemslande (ca. 78
% af de samlede midler).
Kommissionen prioriterer også ”konkurrenceevne”, som i princippet
svarer til det nuværende ”mål 2-program”. Dog uden konkrete
udpegninger af områder. I stedet skal hvert land lave et ”policy
dokument”, som forhandles med Kommissionen og som danner baggrund for
konkrete programmer, inkl. det tidligere Urban program (18 % af
midlerne).
Endelig prioriterer Kommissionen ”europæisk territorialt
samarbejde”, hvilket er en anerkendelse af Interreg- programmernes
succes (4 % af midlerne eller ca. 17 mia. kr. årligt, hvilket vil være
en forøgelse i forhold til i dag).
Se samhørighedsrapporten og læs mere på Kommissionens hjemmeside, www.europa-kommissionen.dk.
(Se under EU-politikområder >> regionalpolitik).
Notitser på bagsiden af LandsplanNyt 45 - marts 2004:
Regionplanudvalget i foråret
Der er planlagt 6 møder i regionplanudvalget
i foråret.
Regionplanudvalgets endelige betænkning vil blive tilpasset regeringens
arbejde med den kommende kommunalreform. Derfor vides det endnu ikke,
hvornår betænkningen udkommer.
27. april holder Landsplanafdelingen en midtvejskonference, hvor
indbudte repræsentanter for amter, kommuner, interesseorganisationer,
m.fl. præsenteres for udvalgets foreløbige overvejelser.
Læs mere på www.regionplanudvalget.dk.
Ny håndbog om Miljø og Planlægning
Landsplanafdelingen udgiver sammen med Miljøstyrelsen
en ny Håndbog om Miljø og Planlægning.
Håndbogen præsenterer bl.a. et forslag til en planlægningsmetode,
hvor virksomhederne lokaliseres ud fra deres behov for transport og tilgængelighed
til forskellige transportformer.
Håndbogen handler også om meget andet. Bl.a. om hvordan planlægningen
kan tage hensyn til, at der fortsat vil være virksomheder, der belaster
naboerne med støj, lugt eller støv.
Håndbogen vil fra maj kunne bestilles i Frontlinien, e-post:
frontlinien@frontlinien.dk. Pris: ca. 200 kr.
Skærpede krav til afstanden mellem naboer og
husdyrproduktioner
Skov- og Naturstyrelsen har 6. februar sendt
et brev til kommunerne med vejledning om lokalisering af
husdyrproduktioner.
Brevet følger op på Nabogeneudvalgets anbefalinger fra januar om bl.a.
en 50 m forbudszone til nabobeboelse eller til byzone, sommerhusområde
m.fl.
Med de skærpede afstandskrav forventer udvalget flere tilladelser til
driftsbygninger uden tilknytning til eksisterende bygninger. Udvalget
anbefaler derfor, at kommunernes administration af ansøgninger om
lokalisering af landbrugsbygninger følges, for at miljøministeren kan
vurdere kommunernes praksis i forhold til landzonebestemmelsernes formål.
Skov- og Naturstyrelsen følger også op på udvalgets anbefalinger om
at arbejde med at undersøge alternativer til den nuværende
enkeltsagsadministration.
Nabogeneudvalgets anbefalinger indgår i regeringens udspil om Vandmiljøplan
III, hvor lugtgener er et af fire hovedindsatsområder. Anbefalingerne
om de skærpede afstandskrav indgår også i en gyllehandlingsplan, som
regeringen vil udarbejde.
Anbefalingerne fra Nabogeneudvalget og brevet med vejledning kan ses på
www.skovognatur.dk.
Regionale landbrugsstrategier
Landsplanafdelingen har på baggrund af Landsplanredegørelsen 2003
gennemført et forprojekt om regionale landbrugsstrategier til at
inspirere til et eller flere dialogprojekter med regionplanmyndigheder
m.fl. om regionale strategier for landbruget.
Formålet med strategierne er at pege på udviklingsmuligheder for
landbrugserhvervet i regionen under hensyn til andre regionale
interesser – herunder natur- og miljøinteresser.
I forprojektet kommer 7 faglige konsulenter med deres bud på indhold,
organisering, proces mv. i regionale landbrugsstrategier.
I forsommeren holder Landsplanafdelingen et seminar, hvor forprojektet
præsenteres, og regionplanmyndigheder inviteres til at deltage i
dialogprojekter om udviklingen af regionale landbrugsstrategier.
Læs mere om “Regionale landbrugsstrategier - idéer til indhold og
proces” på Videncenter for planlægning i det åbne land’s
hjemmeside: www.countryside.dk.
Til
toppen af siden og indholdsfortegnelsen på LandsplanNyt 45 - marts
2004.
|
