|
|
. |
LandsplanNyt 44 - november 2003
Information fra Landsplanafdelingen, Skov- og Naturstyrelsen
Artikler:
Konferencen om fremtidens byrum
Landsplanafdelingen overført til Skov- og Naturstyrelsen
Europæisk forskning om planlægning
Kommunernes nye planstrategier
Regionplanudvalget fortsætter
Regeringsrapport om mere effektiv godstransport
Udvikling af kulturmiljø i planlægningen
og
Notitser på bagsiden
Fremtidens byrum
Visioner og ideer stod i kø på en velbesøgt konference 4.
september om fremtidens byrum.
Udgangspunktet for konferencen var, at byens kvalitet spiller en stadig
vigtigere rolle for byernes mulighed for at tiltrække virksomheder og
nye indbyggere.
”Det er først og fremmest en kommunal opgave at udvikle kvaliteten af
byens rum,” fastslog miljøminister Hans Christian Schmidt
indledningsvis, og fortsatte: ”Men jeg vil gerne hjælpe med at fjerne
de barrierer, der måtte være for, at vi kan nå vores mål for
byrummene.”
Ønsker og forslag
Ministerens indlæg blev fulgt op af flere indlæg. KL mente, at regelsættet
fungerer tilfredsstillende, men at et stærkt samspil mellem kommune og
borger er vigtigt.
Friluftsrådet og Have- og Landskabsrådet var enige om at efterlyse
mere fokus på emnet gennem statslige initiativer, ny lovgivning og
bedre fredningsmuligheder, kampagner og inspirationsmateriale. Have- og
Landskabsrådet foreslog bl.a. et tværministerielt udvalgsarbejde og
etablering af en statslig myndighed på have- og landskabsområdet.
Friluftsrådet pegede på en række konkrete initiativer som bør iværksættes
og opfordrede bl.a. til at der etableres en bynaturforvaltningspulje som
skal sikre udviklingen af naturen i byen.
Et panel på fire borgmestre understregede betydningen af kvalitet,
lokal identitet og lokalt ejerskab i udformningen af byens rum, ligesom
tryghed og tilgængelighed var væsentligt. Der lød et enstemmigt ”ja
tak” til mere statslig hjælp, og borgmestrene var enige om at det kan
betale sig at investere i udviklingen af byens rum, men det tager lang
tid før der er resultater.
Inspiration til bedre byrum
Landskabsarkitekt Stig L. Andersson viste eksempler på gode byrum og
opfordrede til en ny måde at tænke på: ”I Danmark fokuserer vi på
bygningerne, som der er penge i, og byens rum bliver koblet på
bygningerne. I andre lande er det omvendt.”
Professor Bengt Saltin satte fokus på grønne områders indflydelse på
folks sundhed, og sagde bl.a. ”Inaktivitet er efterhånden en lige så
stor generel sundhedsrisiko som rygning. Derfor bør man sørge for grønne
områder inden for 300 meter fra boligen - så motionerer vi mere.”
Professor Bjørn Nørgaard slog til lyd for en reel borgerinddragelse i
planlægningen af byens rum, men fremhævede også at det vigtigt med
fagfolk, der som arbejdsmetode har lært at forestille sig ting som
endnu ikke er.
Generaldirektør i Danmarks Radio, Christian S. Nissen, skitserede tre
muligheder for hvem der har ansvaret for, at de gode intentioner om
attraktive byrum føres ud i livet: Offentlig regulering, offentlig
tilskyndelse eller privat initiativ. Christian Nissen foretrak at det
offentlige med rette incitamenter tilskynder til at tænke i attraktive
byrum. Og fortalte om et samarbejde mellem offentlige og private
virksomheder i Ørestad Nord der bidrager til at udvikle en levende og
attraktiv bydel.
Professor Jens Kvorning advokerede med Paris og Barcelona som eksempler
for at tænke på hele byen i forbindelse med udarbejdelse af strategier
for byomdannelse og ikke kun den historiske bykerne.
Herefter beskæftigede professor Thomas Randrup sig med forvaltningen af
byens grønne rum, bl.a. med spørgsmålet om udlicitering af de grønne
områders drift.
Hele byen
Den afsluttende paneldebat viste en bred tilslutning til, at arbejdet
for bedre by-rum ikke må begrænses til de centrale byområder, men må
bredes ud til forstæd-erne. De store byområder fra efterkrigsårene må
heller ikke forslumre. Flere fremhævede at mange små åndehuller er
vigtige i byen og ikke må glemmes til fordel for store centraliserede
idrætsanlæg.
Flere nævnte behovet for mere viden. Vi ved at der har været en vækst
i omfanget af grønne arealer i byernes yderområder – især via nye
idrætsanlæg. Vi tror at de grønne arealer i de ældre byområder er
indskrænket, men vi har ikke overblik over hvilke arealer der findes,
og vi ved for lidt om områdernes kvalitet. En systematisk opsamling af
gode eksempler rundt om i landet blev efterlyst.
I debatten blev bl.a. ansvaret for at ud-vikle et område drøftet.
Kommunerne er meget med i planlægningen, men deres rolle ofte er meget
mere tilbagetrukken i realiseringen. Mange pegede på behovet for at
udvikle nye samarbejdsformer mellem offentlige og private – også
samarbejdsformer som inddrager byens mange brugere.
Debatoplægget ”Fremtidens byrum” kan købes for 55 kr. via
www.frontlinien.dk eller frontlinien@frontlinien.dk .
Der er åbnet en elektronisk debat om fremtidens byrum på
www.skovoglandskab.dk/Fremtidens_byrum hvor alle er meget velkommen til
at bidrage.
Landsplanafdelingen overført til Skov- og
Naturstyrelsen
Den 9. september blev Landsplanafdelingen en del af Skov- og
Naturstyrelsen i Miljøministeriet.
Landsplanchef Niels Østergård indtrådte samtidig i styrelsens
direktion som ny vicedirektør.
Landsplanafdelingen flyttes som en samlet afdeling med den eksisterende
opgaveportefølje. Landsplanafdelingen vil derfor fortsat fungere som
statens faglige enhed for fysisk planlægning. Der sker heller ikke
budgetreduktioner eller afskedigelser i forbindelse med flytningen, og
Landsplanafdelingens organisering i team fortsætter også i den nye
organisation.
Beslutningen om overførslen er taget af departementschef Leo Larsen og
miljøminister Hans Chr. Schmidt som led i den løbende udvikling af
Miljøministeriets struktur og som led i tilpasningen af departementet.
Departementet vil i højere grad skulle fokusere på styring og ledelse
af ministerområdet, samt tværgående ministerrådgivning og
-betjening.
Styrket planlægning
”Beslutningen hviler på, at den ønskede styrkelse af den overordnede
politiske varetagelse af landsplanlægningen ved at oprette
Landsplanafdelingen i departementet i Miljøministeriet i 1993, er
gennemført. Det viser Landsplanafdelingens og landsplanlægningens
rolle og placering på det politiske landkort”, siger departementschef
Leo Larsen.
Direktør for Skov- og Naturstyrelsen, Hans Henrik Christensen siger
samtidig: ”Overførslen giver gode muligheder for at optimere den
statslige administration af lovgivningen for det åbne land.
Landsplanafdelingen bliver en klar styrkelse af Skov- og Naturstyrelsen,
og jeg vurderer at der på mange, tidligere samarbejdsområder fremover
vil være endnu bedre muligheder for synergi i opgaveløsningen”.
I løbet af efteråret ændres den såkaldte delegationsbekendtgørelse
for Skov- og Naturstyrelsen, så Landsplanafdelingens varetagelse af
ministerens beføjelser efter planloven formelt delegeres til Skov- og
Naturstyrelsen. En sådan delegationsbekendtgørelse har ikke været nødvendig
da Landsplanafdelingen var en del af departementet i Miljøministeriet.
Flytning senere
De ca. 50 medarbejdere flyttes senere på året til Skov- og
Naturstyrelsens lokaler i Haraldsgade 53 på Østerbro. Det sker
formentlig i december.
Indtil videre er Landsplanafdelingens post- og besøgsadresse derfor
fortsat Højbro Plads 4, 1200 København K.
Tilsvarende er e-postadressen uændret lpa@mim.dk til konkrete
henvendelser og mim@mim.dk til digitale planer og breve mv. der skal
journaliseres.
Faxnummeret er 33 32 22 27 og telefonnummeret 33 92 76 00.
Landsplanafdelingens hjemmeside har også fortsat adressen www.lpa.dk.
[Tekstboks]
Indsendelse af elektroniske planer
Siden april i år har Landsplanafdelingen modtaget plandokumenter,
planforslag, breve mv. digitalt jævnfør det brev som blev sendt til
alle kommuner, amter m.fl. den 28. marts i år.
Siden 1. september i år, den såkaldte eDag, har kommuner, amter og
andre planmyndigheder haft ret og pligt til at sende og modtage alle
dokumenter mv. digitalt til og fra alle andre offentlige myndigheder.
Landsplanafdelingen ønsker fortsat at modtage plandokumenterne i
PDF-format via mim@mim.dk.
Det er en forudsætning for digital indsendelse af plandokumenter, at
planmyndigheden udfylder og medsender et skema med de mest centrale
oplysninger om det indsendte plandokument. Skemaerne til regionplaner,
kommuneplaner og lokalplaner findes på Landsplanafdelingens hjemmeside,
www.lpa.dk - se under ”Digital planlægning”.
Omkring nytår orienteres planmyndighederne om den fremtidige
indsendelse af elektroniske plandokumenter.
Europæisk forskning om planlægning
Knapt 100 mio. kr. til tværeuropæisk forskning om regional
udvikling og fysisk planlægning
Arbejdet med det fælles europæiske udviklingsperspektiv i 1990’erne
påviste et stort behov for sammenlignelige data og ny viden om
udviklingstendenser og effekter af EU’s sektorpolitikker for den
regionale udvikling i den udvidede Europæiske Union med 25
medlemslande.
Nyt forskningssamarbejde
Derfor godkendte EU-kommissionen i juni 2002 forskningssamarbejdet
“European Spatial Planning Observatory Network” (ESPON), som et
INTERREG-program under strukturfondene frem til 2006. ESPON dækker over
et vidt forgrenet netværk af mere end 100 forskningsinstitutioner og
universiteter i EU, i ansøgerlande og nabolande.
Målet er at understøtte en europæiske politikformulering som fremmer
mange byområder i et udvidet EU, som er i geografisk balance i stedet
for en yderligere cementering af et EU med kun et kerneområde og en
stadig voksende periferi.
Emner for forskningen er bl.a. det europæiske bystem og netværk mellem
byer, effekterne af det transeuropæiske transportnetværk, samt
forvaltning og udvikling af natur- og kulturværdier.
De første projekter
Der er frem til 2006 planlagt 20 forskningsprojekter hvoraf 16 projekter
netop har afleveret deres foreløbige resultater.
ESPON-programmet omfatter 3 hovedtemaer:
1) Fysiske og funktionelle udviklings-temaer.
2) Effektvurdering af sektorpolitikker, Strukturfonden og andre fonde,
mv.
3) Vurdering af scenarier og udviklingstendenser i relation til ESPD og
samhørighedspolitikken på tværs af de enkelte forskningsprojekter.
Forskningsprojekterne udarbejdes altid af tværeuropæiske forskerteam
som findes efter en offentlig udbudsprocedure der publiceres i
EU-Tidende.
Input til sektorpolitik
Forskningsprojekterne er udvalgt med omhu for at kunne bidrage til en
europæisk diskussion af muligheder for bedre balance mellem de
forskellige regioner i et udvidet EU, og for et stærkere medspil fra de
europæiske sektorpolitikker i en balanceret udvikling.
Midtvejsresultaterne af de første 9 projekter fra august 2003 vil indgå
i Europakommissionens Tredje Rapport om Samhørighed i efteråret 2003.
Rapporten handler om forslag til anvendelsen af strukturfondene i
2007-2012 og en ny, kommende generation Interreg-programmer.
Siden det danske EU-formandskab i efteråret 2002 har der bl.a. været
en række uformelle drøftelser af indarbejdelsen af den regionale
udviklingsdimension i udviklingen af strukturfondene. De foreløbige
resultater af ESPON-projekterne er indgået i drøftelserne.
Information om ESPON og links til de foreløbige resultater af
forskningsprojekter mv. kan findes på www.espon.lu
Økonomi og organisation
ESPON’s samlede budget 2002 – 2006 er på 13 mio. EURO, svarende til
knapt 100 mio. DKK. EU-kommissionen betaler halvdelen, mens
medlemslandene finansierer den anden halvdel. Udvidelseslandene,
Slovenien og Ungarn, samt nabolandene, Schweiz og Norge, deltager som
fuldt betalende partnere og bidrager med ca. 1 mio. Euro. Yderligere 4
udvidelseslande (Letland, Tjekkiet, Malta og Cypern) deltager som
observatører.
ESPON styres af en overvågningskomite med repræsentanter fra alle
deltagerlande samt Europakommissionen. Landsplanafdelingen repræsenterer
Danmark. Luxembourg er Lead Partner og sekretariatet ledes af tidligere
kontorchef i Landsplanafdelingen, Peter Mehlbye.
I hvert enkelt land er der et kontaktpunkt som har kontakt til nationale
forskningsinstitutioner og universiteter. I Danmark er Forskningscentret
for Skov & Landskab, afdelingen for By- og Landsplanlægning,
kontaktpunkt.
Kommunernes nye planstrategier
Landsplanafdelingen har nu modtaget kommuneplanstrategier fra knapt
hver femte kommune. En foreløbig gennemgang viser at de nye muligheder
for revision af kommuneplanen benyttes i godt halvdelen af kommunerne.
Folketingets ændring af planloven i 2000 betød at alle kommuner inden
udgangen af 2003 skal udarbejde og udsende en planstrategi, og at
kommunalbestyrelsen efterfølgende kan vælge at revidere kommuneplanen
på flere måder.
Få, men gode strategier
Medio september havde Landsplanafdelingen modtaget godt 50
planstrategier. En gennemlæsning af udvalgte planstrategier viser at de
alle på forskellige vis opfylder lovens krav om at præsentere:
1) Kommunalbestyrelsens vurdering af udviklingen.
2) Kommunalbestyrelsens strategi for udvikling.
3) Beskrivelse af planlægningen siden sidst.
4) Beslutning om metoden til at revidere kommuneplanen.
Umiddelbart kan det se ud til at de kortere strategier bedst opfylder et
af lovens formål om at skabe et mere strategisk og politisk dokument.
De korte strategier er ofte lette at ”finde rundt i” og er sprogligt
let forståelige. Alene størrelsen kan i højere grad appellere til at
borgerne læser dem. De korte strategier er typisk udarbejdet af små
til mellemstore kommuner.
De større kommuner laver typisk længere strategier, og mange af
planstrategierne er her opdelt i temaer. Flere af de små kommuner vælger
en geografisk opdeling hvor de forskellige byers og lokalcentres roller
beskrives.
Umiddelbart ser det ud til at lidt over halvdelen af kommunerne vælger
at følge planstrategien op med en traditionel, fuld revision af
kommuneplanen.
Resten vælger enten en delvis revision eller en revision af udvalgte
temaer. Landsplanafdelingen har endnu ikke modtaget planstrategier der
bebuder en ren genvedtagelse af den gældende kommuneplan eller en
revision af udvalgte geografiske lokalområder.
Lokal Agenda 21-mål svigtes
Ændringen af planloven i 2002 indebar også at kommunerne inden årets
udgang skal offentliggøre en strategi for deres lokale Agenda 21-
arbejde, enten som led i planstrategien eller som et selvstændigt
dokument.
Godt halvdelen af de planstrategier som Landsplanafdelingen har modtaget
behandler lokal Agenda 21. De fleste af dem angiver at behandlingen af
lokal Agenda 21 i planstrategien skal gøre det ud for kommunens lokal
Agenda 21-strategi.
Langt fra alle af de integrerede lokal Agenda 21-strategier opfylder
lovens krav til lokal Agenda 21-strategier. Der er 5 områder hvor
kommunalbestyrelsen i strategien skal angive sin målsætning. Det
opfylder alle strategier ikke. Det er mål for mindskelse af miljøbelastningen,
bæredygtig byudvikling og byomdannelse, biologisk mangfoldighed,
inddragelse af borgere og virksomheder og for samspil mellem forskellige
lokale beslutningstagere.
Det skal understreges at Landsplanafdelingen også modtager lokal Agenda
21-strategier som ikke er integreret i planstrategierne, og som ikke
indgår i ovenstående vurdering.
Når vi det?
Vi ved fra tidligere undersøgelser at mange kommuner mest arbejder med
at revidere deres kommuneplaner i den sidste halvdel af den kommunale
valgperiode. I det lys passer en planstrategi på nuværende tidspunkt
fint ind.
Landsplanafdelingen glæder sig selvfølgelig til at modtage de
resterende kommuneplanstrategier inden årets udgang. I løbet af 2004
vil Landsplanafdelingen så præsentere et samlet overblik over
kommunernes brug af de nye planstrategier.
Det skal understreges at flere kommuner sagtens kan have udarbejdet
deres planstrategi, men blot endnu ikke har sendt den ind til
Landsplanafdelingen. Der kan også være fejl i Landsplanafdelingens
registreringer. Kortet viser alene de planstrategier som
Landsplanafdelingen medio september har registreret i vor database.
Regionplanudvalget fortsætter
I sommerens løb har der været en del offentlig debat om
regionplanudvalgets delbetænkning fra juni 2003.
Især overvejelserne om muligheden for afrundinger af byområder og nye
sommerhusområder inden
for kystnærhedszonen har været meget i fokus.
Miljøminister Hans Chr. Schmidt har med stor interesse fulgt den
offentlige debat i løbet af sommeren, og siger: ”I forlængelse af
debatten har jeg sammen med Danmarks Naturfredningsforening nedsat en
arbejdsgruppe, som skal drøfte regionplanudvalgets anbefalinger. Når
arbejdet fra gruppen foreligger – formodentlig i november - vil jeg
umiddelbart herefter vurdere, om der skal fremsættes et lovforslag som
opfølgning på Regionplanudvalgets anbefalinger.”
Ministeren har også givet udtryk for at det er helt sikkert, at der
ikke skal tillades udlæg af nye sommerhusområder helt kystnært. Hans
Chr. Schmidt siger: ”I nogle områder kan der være behov for
initiativer, som udnytter den eksisterende rummelighed bedre, mens der
kan være behov for indpasning af nye sommerhusområder andre steder. De
lange uberørte kyststrækninger skal imidlertid beskyttes, og
strandbeskyttelseslinjen skal respekteres”.
Endelig peger miljøministeren på, at den konkrete planlægningsproces
bør foregå på kommunalt og regionalt niveau, hvor der er det største
lokalkendskab. Ministeren fortsætter: ”De overordnede spilleregler
fastlægges på nationalt niveau. Nye sommerhusområder skal planlægges
med respekt for naturværdierne og de kommende generationer, som skal
nyde godt af et balanceret og naturskønt Danmark.”
Regionplanudvalget arbejder samtidig videre med at undersøge
mulighederne for at forenkle og udvikle regionplanerne. Der er foreløbig
planlagt 3 møder i løbet af efteråret. Den endelige afrapportering
fra udvalget vil dog blive tilpasset opfølgningen på
Strukturkommissionen, der i december kommer med sine anbefalinger om den
kommunale strukturs fremtidige udformning.
Læs mere om regionplanudvalgets arbejde på www.regionplanudvalget.dk.
Strukturkommissionens kommissorium mv. ses på Indenrigsministeriets
hjemmeside: www.im.dk
Mere effektiv godstransport
Regeringen ønsker at godstransporten i Danmark og EU skal være mere
effektiv og at det sker i en øget, åben konkurrence.
Øgede krav til leveringshastighed betyder at transportbehovet i Danmark
og Europa er vokset betydeligt de seneste år. Et behov der primært er
løst med mere vejtransport. Siden 1985 er godstransportarbejdet i EU
vokset med 85%, mens den samlede produktion er steget med 40%.
Hvis udviklingen fortsætter vil resultatet være flere samfundsmæssige
ulemper i form af miljøbelastning, færdselsuheld, flaskehalse og store
krav om offentlige infrastrukturanlæg.
Bl.a. på den baggrund har regeringen ved miljøministeren,
trafikministeren og økonomi- og erhervsministeren offentliggjort en fælles
rapport ”Godstransport” der indeholder 16 konkrete forlag til
liberalisering og effektivisering af godstransporten.
På Miljøministeriets område peger rapporten på behovet for bedre
koordinering mellem planlægningen i stat, amter og kommuner. Desuden
peges på behovet for mere viden om hvordan godset transporteres på
europæisk plan og ikke mindst om de forandringer som udvidelsen af EU
vil medføre. Ny viden er nødvendig for at sikre at offentlige og
private investeringer indgår i et produktivt samspil.
Regeringsrapporten ”Godstransport” kan ses på www.lpa.dk eller
bestilles på tlf. 35 46 66 66. Den koster 150 kr.
Udvikling af lokale kulturmiljøer
2 nye publikationer sætter fokus på udviklingen af et aktivt
kulturmiljø.
Landsplanafdelingen udgiver den ene publikation ”Kulturmiljøet i
kommunernes planlægning – til inspiration”. Som titlen siger skal
publikationen gerne inspirere kommunerne i deres arbejde med at bevare
og udvikle de lokale kulturmiljøer.
Drivkraft i kulturmiljø
Publikationen er fyldt med synspunkter og erfaringer fra mennesker der
aktivt har anvendt kulturmiljøet som drivkraft – både politisk og
planlægningsmæssigt.
Forhenværende borgmester, Knud Olsen, i Skive Kommune siger bl.a. i
publikationen: ”Kulturmiljøet er det vigtigste redskab til aktivt at
understøtte en ny udvikling i landdistrikter. Der er god grund til at
se kommunens landzonead-ministration i en planstrategisk sammen-hæng.
Og der er god grund til at lade spor af kulturmiljø og bevaringsværdige
bebyggelses- og bygningstræk spille ind på den enkelte byggesag, og måden
som udstykninger formes på. Det skaber karakter”.
Publikationen peger på at når man skal bygge nyt, skal det ske med
respekt for de historiske omgivelser. Som gode eksempel nævnes
ferieboligerne i Kolding bymidte, eller ferieboligerne i Ribe. Her har
man begge steder bygget splinternye boliger der er tro mod deres egen
tid, men også mod den historiske sammenhæng som de er en del af.
Borgerinddragelse kommer publikation-en også ind på. Det nævnes fx at
selv fredede huse ikke bliver bevaret, hvis ejerne ikke er motiveret til
at vedligeholde dem. Derfor er det vigtigt at skabe forståelse for de værdier,
som vi får overdraget. Og her kan kommuneplanen være en udmærket måde
at sætte en lokal debat om bevaringen og udviklingen af kulturmiljøet
på dagsorden.
Publikationen vil blive sendt til alle kommuner og kan bestilles via
www.frontlinien.dk eller frontlinien@frontlinien.dk. Publikationen er på
32 sider og er gratis.
Vestjyske klitgårde
Den anden nye publikation ”De gamle gårde i Holmsland og Ringkøbing
Kommuner – Gode råd om vedligeholdelse og istandsættelse” handler
om de vestjyske klitgårde. Publikationen sendes til alle ejere af klitgårde
i de to kommuner.
Publikationen gennemgår den rigtige reparation af de forskellige
bygningsdele med praktiske henvisninger til ejere der ”gør det
selv” og til lokale håndværk-ere der er usikker overfor de
oprindelige materialer. Publikationen er både en praktisk vejledning i
vedligeholdelse, og samtidigt et supplement til en bevarende
temalokalplan i landzonen som begge kommuner efterfølgende udsender.
Den vejledene tekst i de enkelte bygningsopslag kan uden problemer overføres
til andre typer egnes karakteristisk byggeri. Publikationen er altså
samtidig et eksempel på hvad et kulturmiljø-tema kan udvikles til
gennem en bevarende lokalplan for noget værdifult lokalt, som man gerne
vil værne om.
Holmsland- og Ringkøbing Kommuner har i et samarbejde med
Landsplanafdelingen, Kulturarvsstyrelsen og arkitekt Arne Høi fra
RaadvadCentret, sammen med en lokal følgegruppe ansvaret for den
reparations- og håndværksfaglige tekst, om rigtigt udført rettidig
vedligehold.
Publikationen om de vestjyske klitgårde kan ses på www.lpa.dk eller
bestilles hos Holmsland Kommune, tlf. 96 59 59 59 eller Ringkøbing
Kommune, tlf. 99 75 99 75.
Publikationen er på 32 sider og er gratis.
Notitser på bagsiden
Ny lov om miljøvurdering af planer og programmer
EU-direktivet (2001/42/EF) om vurdering af bestemte planers og
programmers indvirkning på miljøet skal være implementeret i dansk
lovgivning inden juli 2004. Det vil ske via en selvstændig lov.
Landsplanafdelingen er ved at udarbejde lovforslaget som sendes i
officiel, offentlig høring i slutningen af november. Det endelige
lovforslag forventes derefter at blive fremsat i Folketinget i januar,
og vedtaget i løbet af foråret 2004.
Loven vil forpligte myndigheder til at følge direktivets procedurer for
miljøvurderinger inden en endelig vedtagelse af en plan eller et
program som fastsætter rammer for fysiske aktiviteter, der kan påvirke
miljøet væsentligt.
Fremtidig landbrugslov
17. juli i år fik fødevareministeren en betænkning om forenklinger i
jordlovgivningen fra et embedsmandsudvalg med repræsentanter fra flere
ministerier, landbruget, amterne og de grønne organisationer.
Betænkningen indeholder en række forslag til forenkling og større
fleksibilitet i en fremtidig landbrugslov. ”For-slaget indeholder en
liberalisering af landbrugsloven, som må antages at kunne rumme
landbrugets behov for nødvendige tilpasninger i ejendoms- og
bedriftsstrukturen i de nærmest kommende år, og som må antages at
reducere antallet af dispensationsansøgninger ganske betydeligt”
hedder det i betænkningen.
Betænkningen åbner op for en mere fleksibel holdning til det åbne
land, samtidig med at den enkelte landmand får mere liberale rammer for
at udvide produktionen.
I starten af det nye folketingsår skal der gennemføres en grundig
politisk drøftelse af betænkningens forslag, og Fødevareministeriet
forventer at fremsætte et konkret lovforslag på baggrund af betænkningen
i slutningen af efteråret.
Betænkningen og udvalgets kommissorium mv. kan ses på direktoratet for
FødevareErhvervs hjemmeside. www.dffe.dk
Lovforslag på vej om bl.a. vandramme- og habitatdirektiverne
Miljøstyrelsen sendte 14. juli 2003 udkast til 2 lovforslag i høring.
Dels forslag til lov om miljømål mv. for vandforekomster og
internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) og dels
udkast til forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov
om miljøbeskyttelse, lov om jordforurening og lov om planlægning i
ekstern høring.
Begge love implementerer dele af vandrammedirektivet,
skaldyrsdirektivet, fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet.
Lovforslagene foreslår en fælles gennemførelse af vand- og naturplanlægningen
efter de nævnte direktiver for at fremme sammenhængen i arbejdet med
vand- og naturkvaliteten. Det er også hensigten at der i videst muligt
omfang sker en koordineret indsats.
Høringsfristen udløb den 27. august 2003, og Miljøministeriet har
modtaget en række høringssvar som så vidt muligt er søgt indarbejdet
i lovforslagene. Lovforslagene forventes fremsat i oktober i
Folketinget.
Til indholdsfortegnelsen for
LandsplanNyt 44
|
