LandsplanNyt 43 - juni 2003

Artikler: 
Delbetænkning fra regionplanudvalget om kystnærhedszonen 
Opfølgning af regeringens landsplanredegørelse 
Ny lovgivning om byomdannelse 
Nye retningslinjer for jordbrugsparceller
Anmeldeordning for husdyrbrug - VVM
Team-organisering i Landsplanafdelingen 
Ny hjemmeside til planlægningen 

samt notitser

Delbetænkning om kystnærhedszonen

Regionplanudvalgets delbetænkning indeholder bl.a. anbefalinger om lovændringer om byudvikling og nye sommerhusområder i kystnærhedszonen.


Regionplanudvalget har afleveret sin delbetænkning til miljøministeren medio juni. Miljøminister Hans Chr. Schmidt har kvitteret for delbetænkningen, og siger: “Jeg ser frem til debatten om udvalgets overvejelser og anbefalinger til den kommende planlægning for kystområderne. Når vi har haft en god debat de kommende måneder om emnerne i betænkningen, vil jeg vurdere, om der er grundlag for at fremsætte et lovforslag om ændring af planloven”.

Byudvikling i kystnærhedszonen
2 af udvalgets anbefalinger kan nemlig kun gennemføres med lovændring. Den ene er at udvalget anbefaler at der overvejes en justering af lovens nuværende bestemmelse om byudvikling i kystnærhedszonen i § 5 b, stk. 1, nr. 1. Ændringen skal understrege muligheden for at nødvendig byudvikling kan foregå når udviklingen er begrundet i grundig og sammenhængende planlægning.

Planlægning for sommerhusområder
Den anden er at udvalget anbefaler at der åbnes op for udlæg af nye sommerhusområder i kystnærhedszonen i visse dele af landet. Nye sommerhusområder skal begrundes i regionale strategiske overvejelser om rekreation og turismens erhvervsudvikling. Det anbefales at udlæggene sker efter en lovændring der giver miljøministeren mulighed for at tillade regionplanmyndighederne at fremlægge forslag til regionplanretningslinjer for nye områder i kystnærhedszonen. Ministerens tilladelse kan evt. gives på nærmere angivne betingelser.

Byernes regionale roller
Herudover har udvalget en række anbefalinger til den kommende planlægning. Bl.a. forud for både udlæg af nye sommerhusområder og byudvikling i kystnærhedszonen.

Udvalget anbefaler at regionplanmyndigheden gennem dialog med de lokale myndigheder og organisationer skaber overblik over byernes regionale rollefordeling i regionplanlægningen. Miljøministeren bør tilskynde til denne dialog i det fremtidige samarbejde med - og mellem - de regionale og lokale myndigheder. Desuden anbefaler udvalget en række konkrete principper for byudvikling i kystnærhedszonen.

Landskabet, naturen og erhvervene
Udvalget anbefaler at der fortsat bør vises tilbageholdenhed med bebyggelse og anlæg i kystlandskaberne, især ved de ubebyggede kyster og i de åbne kystkiler. Regionplanmyndighederne bør være opmærksomme på at der i Regionplan 2005 bør skabes et godt grundlag for at administrere det åbne land. Regionplanens retningslinjer bør være så konkrete at de regionale forhold og hensyn i det åbne land ikke kan misforstås.

Regionplanmyndighederne bør også overveje om der er anledning til at fastsætte retningslinjer for beliggenheden af store stalde der kræver landzonetilladelse. Hensyn til kystlandskaberne vil kunne inddrages heri.

Zonering bør fastholdes
Udvalget har drøftet zonering som metode. Udvalget anbefaler at den gældende 3 km kystnærhedszone fastholdes. Der er i udvalget enighed om at det ikke er ønskeligt at gå fra en 3 km bred kystnærhedszone til en differentieret planlægningslinje fra fx 1 til 15 km.

Det væsentlige er ikke en udpegning i sig selv, men derimod den regionale analyse af hvilke arealer der kan planlægges nye aktiviteter for, og hvilke arealer der skal friholdes.

Rekreative muligheder
Udvalget har en række overvejelser og anbefalinger der kan inddrages i en evt. kommende regionplanlægning for sommerhusområder. Nye sommerhusområder skal bl.a.:
• Begrundes i regionale strategiske overvejelser om rekreation og turismens erhvervsudvikling.
• Generelt placeres så de indgår i samspil med de eksisterende sommerhusområder og/eller eksisterende bysamfund og større ferie- og fritidsbebyggelser.
• Udlægges under hensyn til begrænsningerne i sommerhusprotokollen.

Kystnære havområder
Udvalget har herudover andre overvejelser og anbefalinger om bl.a. eksisterende sommerhusområder i landzone, om eksisterende sommerhusområders overgang til byzone, udviklingspotentialet i at rydde op i uudnyttede arealudlæg til ferie- og fritidsanlæg, samt en opfordring til en analyse af mulighederne for at tidsbegrænsede, uudnyttede arealudlæg i region-, kommune- og lokalplaner.

Udvalget anbefaler at en evt. beslutning om udvidelse af regionplanlægningen til de kystnære havområder udskydes til anden fase af udvalgets arbejde. Amtsrådsforeningen supplerer anbefalingen med at der bør ske en udvidelse af regionplanlægningen til de kystnære havområder.

Delbetænkningen kan ses på www.lpa.dk og på udvalgets hjemmeside: www.regionplanudvalget.dk.

Regeringens landsplanredegørelse

Landsplanredegørelsen fokuserer på fysisk planlægnings samspil med den regionale udvikling.


Redegørelsen blev oversendt til Folketinget den 2. maj 2003 og udgivet samme dag. Det skete efter en omfattende høring og debat på bl.a. 5 debatmøder i Esbjerg, København, Aalborg, Århus og Odense. Her blev det debatteret hvad der kan gøres for at fremme den regionale udvikling i alle dele af landet, skabe balance mellem by og land, og hvordan planlægning og samarbejde kan bidrage til en afbalanceret udvikling der bygger på hvert enkelt områdes særpræg og kvalitet.

Debat om balancen
Miljøministeriet modtog i alt 112 høringssvar til forslaget til landsplanredegørelse. Høringssvarene indgik i udarbejdelsen af den endelige landsplanredegørelse. De er især afspejlet i det indledende afsnit om hovedsynspunkter og initiativer, samt kapitel 1, ”Balancen bliver udfordret”. Svarene viste at der er generel tilslutning til redegørelsens budskab om at fysisk planlægning kan bidrage til en balanceret udvikling. Der var også bred opbakning til at en koordineret indsats er nødvendig. Der skal bygges bro mellem yderområderne og de større byer, og byerne må tage et medansvar for at væksten også flyttes til yderområderne.

Regional vækststrategi
Det er et vigtigt signal at landsplanredegørelsen er koordineret med regeringens regionale vækststrategi og regionalpolitiske redegørelse, og blev udgivet samme dag som disse.

Regeringen fremhæver i vækststrategien at der skal gives en økonomisk håndsrækning til de områder som oplever størst risiko for fraflytning og afmatning. Regeringen foreslår også at yderområderne opretter regionale vækstfora hvor relevante ministerier aktivt kan bidrage til at udvikle det regionale initiativ.
Statslige initiativer
Regeringen igangsætter nu flere geografisk specifikke dialogprojekter som skal bidrage til at styrke de regionale vækstvilkår såvel i yderområderne som andre steder. Den fysiske planlægning vil spille en væsentlig rolle i dialogprojekterne.

Landsplanredegørelsen følges også op af andre projekter og analyser der skal føre til en yderligere målrettet indsats i senere dialogprojekter.

Statens mange initiativer skal bidrage til at understøtte en balanceret regional udvikling. Men det skal understreges at en balanceret udvikling i Danmark kræver en langsigtet og koordineret indsats af alle relevante parter. Dialogprojekterne er et første skridt ad denne vej.

Ny lovgivning om byomdannelse

Folketinget har i maj 2003 med et meget bredt flertal vedtaget en ændring af planloven som skal gøre det lettere at omdanne ældre erhvervs- og havneområder til ny anvendelse.


Den 1. juli 2003 træder ændringen af planloven i kraft. Miljøstyrelsen udsender samtidig en vejledning om ekstern støj i byomdannelsesområder.

Ændret erhvervsstruktur
Baggrunden for lovændringen er ændringerne i erhvervsstrukturen disse år. Nogle produktionsvirksomheder flytter til nye erhvervsområder, andre lukker eller flytter ud af landet og havneaktiviteten samles på færre havne. De nye virksomheder der kommer til, har typisk en karakter der gør at de ikke behøver at ligge i egentlige erhvervsområder, men kan integreres i blandede byområder.

Tidligere erhvervs- og havneområder rummer et stort potentiale for at udvikle levende og mangfoldige bydele i samspil med de eksisterende byområder. Under forberedelsen af lovforslaget blev der i ca. 40 kommuner identificeret omkring 170 områder – i alt ca. 2.700 ha – hvor en omdannelse enten er i gang, eller hvor der potentielt vil kunne ske en omdannelse.

Byomdannelsesområder
Efter lovændringen kan kommunerne udpege byomdannelsesområder i kommuneplanen. Et byomdannelsesområde er et område hvor anvendelsen af bebyggelse og ubebyggede arealer til erhvervsformål, havneformål eller lignende aktiviteter skal ændres til boligformål, institutionsformål, centerformål, rekreative formål eller erhvervsformål, der er forenelige med anvendelse til boligformål.

Byomdannelsesområdet skal afgrænses sådan at langt den overvejende del af den hidtidige anvendelse til miljøbelastende erhvervs- og havneformål er ophørt eller under afvikling.

Lovændringen giver kommunen mulighed for at fastsætte rækkefølgebestemmelser i kommuneplanen. Kommunen kan fx fastsætte en rækkefølge for om-dannelsen hvis der er flere potentielle omdannelsesområder, eller hvor et større område ønskes opdelt i flere mindre byomdannelsesområder. Rækkefølgebestemmelserne kan også benyttes til at prioritere en byomdannelse fremfor at inddrage nye arealer til byformål.

Støjproblemer
En af barriererne for en byomdannelse er støjen fra resterende miljøbelastende virksomheder. Lovændringen indfører en overgangsordning som giver mulighed for at byomdannelsen kan gå i gang selvom et område er støjbelastet. Overgangsordningen indebærer at nye beboere i området i en periode må tåle en højere støjbelastning end det ellers forventes i nye boligområder. De tilbageværende virksomheder får med overgangsperioden en frist til at indstille sig på de ændrede forhold. Hvis der ligger virksomheder hvor det ikke er praktisk muligt at dæmpe støjen tilstrækkeligt, må planlægningen lægges tilrette efter det.

Nye lokalplaner
I byomdanelsesområder med virksomheder som er under afvikling, eller virksomheder hvor der er muligheder for støjdæmpning kan der laves lokalplaner der udlægger et område til støjfølsom anvendelse, selvom området aktuelt er støjbelastet. Det er en betingelse at støjbelastningen er bragt til ophør i løbet af en periode der ikke væsentligt overstiger 8 år efter at den endeligt vedtagne lokalplan er offentliggjort. Lokalplanforslaget skal indeholde en redegørelse for hvordan støjen vil blive nedbragt. Hvis den forudsætter at der skal stilles krav om støjdæmpning af eksisterende virksomheder skal redegørelsen indeholde nærmere oplysninger om grundlaget for vurderingen, og oplysningerne skal så vidt muligt være tilvejebragt i dialog med virksomhederne.

Miljøstyrelsen anbefaler at der i påbud om støjdæmpning tages udgangspunkt iet sæt vejledende støjgrænser som i overgangsperioden er lempet med 5 dB i for-hold til de sædvanlige grænseværdier. Overgangsordningen er beskrevet i den nye vejledning fra Miljøstyrelsen. I øvrigt behandles virksomhederne efter de sædvanlige regler i miljøbeskyttelsesloven.

Efter lovændringen skal en lokalplan for et byomdannelsesområde med havnearealer indeholde bestemmelser der sikrer offentlighedens adgang til vandet, og der kan i en sådan lokalplan fastsættes bestemmelser om oprettelse af grundejerforeninger.

Mere information: www.lpa.dk, under menupunktet”Byomdannelse”.

Nye retningslinjer for jordbrugsparceller

Kommunerne har fået bedre muligheder for at udarbejde lokalplaner for jordbrugsparceller.


Udvikling og gode levevilkår uanset hvor i landet man bor er et vigtigt mål for regeringen. Den regionale udvikling skal på sigt give mindre ulighed i service, beskæftigelse og økonomiske vilkår så det bliver attraktivt at bo i alle regioner.

Skæv udvikling
Antallet af bosatte og beskæftigede i landkommunerne i de fire største byers oplande er de sidste 10 år vokset hurtigere end landsgennemsnittet. Derimod går folketallet og beskæftigelsen tilbage i landkommunerne omkring de mindre byer. For at gøre en særlig indsats i landdistrikterne og skabe flere attraktive boligmuligheder i landdistrikterne har miljøministeren sammen med fødevareministeren offentliggjort nye retnings-linjer for at placere jordbrugsparceller.

Jordbrugsparceller ved Landsbyerne
De nye retningslinjer giver kommunerne mulighed for via lokalplaner at udlægge jordbrugsparceller i umiddelbar tilknytning til byer med mindre end 1500 indbyggere. Det forudsætter naturligvis at kommunernes planlægning spiller sammen med regionplanlægningen for det åbne land. For at bevare kvaliteterne i det åbne land og sikre sammenhængen i landsbyen skal kommunerne tilstræbe at jordbrugsparcellerne udlægges i umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse.

Formålet med jordbrugsparceller er at give kommunerne mulighed for at tiltrække nye beboere ved at tilbyde attraktive byggegrunde som ikke findes i og omkring de større bysamfund. I størstedelen af hovedstadsområdet samt omkring landsdelscentre og større egnscentre er væksten i forvejen over landsgennemsnittet. Derfor fastholder de nye retningslinjer strammere regler her.

Differentieret planlægning
Væksten i de små byer bør så vidt muligt ske hvor der er tilpas sikkerhed for at opretholde et rimeligt serviceniveau. Kommunerne kan i forbindelse med kommuneplanstrategien og den efterfølgende planlægning tage stilling til hvilke mindre byer der har behov for nye tilflyttere, og derfor skal tilgodeses ved at kunne tilbyde jordbrugsparceller.

De nye retningslinjer for placering af jordbrugsparceller udmeldes til regionplanmyndigheder og kommuner via ændringer i Fødevareministeriets cirkulære om landbrugsloven og cirkulære om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser i region-, kommune- og lokalplanlægningen mv.

Vejledningen, ”Lokalplanvejledning. Landsby med jordbrugsparceller” kan ses på www.lpa.dk, eller bestilles elektronisk på http://mem.netboghandel.dk/. Vejledningen koster 65 kr.


1. Udlæg til jordbrugsparceller skal respektere regionplanlægningen.

2. Udlæg til jordbrugsparceller skal ske ved landzonelokalplan. Jordbrugsparceller skal placeres i umiddelbar tilknytning til eksisterende mindre bebyggelser, dvs. landsbyer med mindre end 1500 indbyggere. Den enkelte parcel må ikke være større end 1,0 ha.

3. Det skal tilstræbes, at udbygningen tilgodeser principperne om sammenhængende bebyggelse.

4. Der må ikke placeres jordbrugsparceller i størstedelen af hovedstadsområdet.

5. Ved landsdelscentre må der ikke placeres jordbrugsparceller inden for en afstand af 10 kilometer fra byzonegrænsen.
Ved egnscentre med mere end 15.000 indbyggere må der ikke placeres jordbrugsparceller inden for en afstand af 5 kilometer fra byzonegrænsen.

Anmeldeordning for husdyrbrug

Miljøministeren har godkendt en ny anmeldeordning for husdyrbrug (under VVM-reglerne).


Den nye anmeldeordning sikrer at landmænd der ønsker at etablere, udvide eller ændre en husdyrproduktion på op til og med 100 dyreenheder, får et hurtigere svar fra regionplanmyndighederne.

Samtidig skal den nye ordning være med til at gøre det muligt for regionplanmyndighederne i højere grad at kunne koncentrere sig om de husdyrbrugsager hvor miljømæssige problemer skal løses.

”Ja” til 10 spørgsmål
Blot 10 dage efter at en ny husdyrproduktion er anmeldt til regionplanmyndigheden med besvarelsen af 10 spørgsmål om miljø og natur på et særligt anmeldeskema, skal anmelderen have meddelelse om den ønskede produktion kan accepteres. Alle spørgsmål skal dog kunne besvares med et “ja” for at anmeldeordningen kan anvendes.

De nødvendige oplysninger til at svare på spørgsmålene vil i de fleste situationer kunne hentes direkte fra internettet, blandt andet via den landsdækkende lodsejerinformation (www.arf.dk).

I skemaet er også nævnt flere faktuelle forhold som anmelderen skal oplyse, herunder oplysninger om produktionens art og lokalisering.

Stadig miljøvurdering
Anmeldeordningen ændrer ikke de obligatoriske krav om miljøkonsekvensvurdering af projekter om husdyrproduktioner.

Ordningen omfatter offentlighedens mulighed for at påklage regionplanmyndighedens afgørelse til Naturklagenævnet.

Anmeldeordningen forventes at træde i kraft 15. august 2003, og vil blive evalueret ét år efter.

Anmeldeordningen indføres ved en ændring af ”Samlebekendtgørelsen” (bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning). Anmeldeskemaet indsættes som et bilag til bekendtgørelsen.

Landsplanafdelingen vil udsende en vejledning til ændringen af samlebekdntgørelsen om administration af anmeldeordningen, ligesom der vil blive udsendt en vejledning i at udfylde det særlige anmeldeskema.

Mere information: www.lpa.dk. Se under ”Miljøkonsekvensvurdering” >> ”VVM”.


Spørgsmål om natur og miljø i anmeldeordningen

1) Er det aktuelle projekt om etablering, udvidelse eller ændring på maksimalt 100 dyreenheder?

2) Er det aktuelle projekt samt anmeld-te etableringer, udvidelser eller æn-dringer inden for de sidste 3 år sammen-lagt på maksimalt 100 dyreenheder?

3) Ligger det aktuelle projekts udspredningsarealer uden for arealer, der har et direkte fald på 120 eller mere ned mod den øverste kant af søer og vandløb?

4) Ligger det aktuelle projekts udspredningsarealer længere væk end 50 m fra søer over 100 m2?
5) Ligger det aktuelle projekts udspredningsarealer uden for de nitratfølsomme indvindingsområder, der er udpeget i regionplanen?

6) Ligger det aktuelle projekts bygninger uden for de potentielle vådområder, der er udpeget i regionplanen, og uden for kortlagte lavbundsarealer?

7) Ligger det aktuelle projekts udspredningsarealer og bygninger længere væk end 300 m fra internationale naturbeskyttelsesområder?

8) Ligger det aktuelle projekts bygninger længere væk end 300 m fra:
• heder over 5 ha,
• overdrev,
• moser og søer, der er målsat i regionplanen?

9) Ligger det aktuelle projekts udspredningsarealer og bygninger uden for fredede områder?

10) Overholder det aktuelle projekt afstandskravene til naboer, som er fastlagt i § 4, stk. 3 i husdyrgødningsbekendtgørelsen, samt de generelle krav til gødningsopbevaring, udledning af spildevand og til opsamling, transport og bortskaffelse af farligt affald i henhold til husdyrgødningsbekendtgørel-sen/pelsdyrbekendtgørelsen, spildevandsbekendtgørelsen og affaldsbekendtgørelsen?

Ny organisering i Landsplanafdelingen

Fra 2. juni 2003 er Landsplanafdelingen organiseret i team. Teamene dækker en række aktuelle emnefelter og større opgaver. Teamene består af 3 – 8 medarbejdere, og er dynamiske enheder som oprettes og nedlægges efter behov. Landsplanafdelingens chefer er hver ansvarlige for 4-5 team.

Frem til efteråret hvor erfaringerne med teamene evalueres og organiseringen eventuelt justeres, er Landsplanafdelingens knapt 50 medarbejdere fordelt på 13 team som så at sige løser alle sager, fra ministerbetjeningen, konkret sagsbehandling af plansager til udviklingsop-gaver og samarbejdsprojekter med kommuner og regionplanmyndigheder mv.

Formålet med den nye organisering er bl.a. at styrke sammenhængen mellem sagsbehandling og udviklingsopgaver, sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne og en mere jævn belastning af medarbejdere og chefer, samt bidrage til en øget videndeling og kompetenceudvikling i Landsplanafdelingen.

Kontakt til Landsplanafdelingen kan fortsat ske telefonisk på telefonnummer 33 92 76 00 og e-post lpa@mim.dk. Den daglige åbningstid er 9 – 16. Officielle breve, digitale planer, dokumenter i konkrete plansager og andre henvendelser der skal journaliseres bedes sendt til mim@mim.dk.

Teamenes opgaver kan ses på www.lpa.dk. Se under ”Om Landsplanafdelingen” >> ”Organisation” >> ”Præsentation af teamene i Landsplanafdelingen”.


Team i Landsplanafdelingen
Peder Baltzer Nielsen: 1. Erhverv og bymønster2. Trafik og infrastruktur3. Turisme og friluftsliv4. Gis og IT
Susanne Herfelt:5. Landbrug og Natur6. Bæredygtighed7. Regionplanudvalget8. Jura
Kirsten Vintersborg:9. Bymiljø10. Bolig og boliglokalisering11. Kulturmiljø12. Web og kommunikation
Niels Østergård: 13. Strukturkommission

Ny hjemmeside til planlægningen

Landsplanafdelingen har den 3. juni offentliggjort en ny hjemmeside på www.lpa.dk. Hjemmesiden er dedikeret til planlæggere, politikere og andre professionelt involverede i planlægningen i Danmark.

Den nye hjemmeside er bygget op af en række ensartede sider om hhv. aktuelle plantemaer, andre planemner og plantyperne i plansystemet (hovedmenu til venstre). Herudover er der en topmenu på startsiden med en række tværgående emner, publikationer, generelle informationer, søgefunktion mv. På startsiden præsenteres desuden de seneste nyheder og nye publikationer, ligesom der er link til planloven og aktuelle høringer og lovforslag.

Hjemmesiden har været 2 år undervejs og er baseret på en kvantitativ brugerundersøgelse i starten af 2001 og en kvalitativ brugerundersøgelse sidste forår. Derfor håber Landsplanafdelingen at mange af vore ca. 5.000 månedlige webbrugere vil få stor glæde af hjemmesiden.

Kommentarer, idéer og bidrag er meget velkommen. Skriv gerne til Web- og Kommunikationsteamet via lpa@mim.dk.

Notitser