| . | .. | . | .. | . |
| . | 17.
september 2003 – regeringsrapport om øget konkurrence og effektivitet
i godstransporten
Økonomi- og erhvervsministeren, trafikministeren og miljøministeren har udgivet en ny fælles rapport "Godstransport" der sætter fokus på et bedre samspil mellem godstransportformerne via vej, sø, bane og luft såvel i Danmark som i EU. Godstransporten skal effektiviseres i øget, åben konkurrence på en måde der optimerer samfundets investeringer og minimere miljøbelastningen. Det kræver et bedre samspil mellem transportformerne. Hver enkelt transportform skal ikke udvikles hver for sig. Der skal i stedet sættes bredt ind med mere åben og fair konkurrence både i Danmark og i EU inden for havne, jernbaner, flytrafik og trafikafgifter. Rapporten "Godstransport" indeholder 16 konkrete forslag til at liberalisere og effektivisere godstransporten. Ministrene arbejder også for en bedre koordinering mellem kommunernes, amters og statens planlægning af transportknudepunkter. De tre ministerier vil igangsætte en analyse af Danmarks rolle i et netværk af internationale trafikknudepunkt for godstransport i Nordeuropa, ikke mindst i Østersøområdet. I forbindelse med offentliggørelsen af rapporten er der udsendt en pressemeddelelse. Baggrundsmateriale m.v. kan findes på Erhvervs- og boligstyrelsens hjemmeside. Rapporten er udarbejdet af Task Force Transport der blev nedsat i 2002 i forbindelse med regeringens udspil "Vækst med vilje". Trafikministeriet, Færdselsstyrelsen, Miljøministeriet, Landsplanafdelingen, Søfartsstyrelsen, samt Erhvervs- og Boligstyrelsen har deltaget i Task Forcen. Rapporten koster 150 kr. og kan bestilles på tlf. 35 46 66 66. Kontaktperson i Landsplanafdelingen: kontorchef Peder Baltzer Nielsen 39 47 24 51 eller fuldmægtig Svend Otto Ott, tlf. 39 47 24 61. |
|||
| . | . | . | . | . |
|
Landsplanafdelingen, Skov- og Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, tlf. 39 47 20 00, e-post: sns@sns.dk |