LPA  -  Landsplanafdelingen 

   


Gadeforløb. Fotograf: LPA

. .. . .. .
.

14. august 2003 - Landsplanafdelingen er parat til eDagen den 1. september

Den 1. september 2003 er eDag i hele den offentlige sektor. Miljøministeriet - og dermed Landsplanafdelingen - overgår derfor til at sende e-post til alle offentlige myndigheder den 1. september. 

Fra og med 1. september har alle offentlige myndigheder og institutioner i stat, amter og kommuner ret til at sende og modtage breve, dokumenter og andre informationer elektronisk fra hinanden via e-post og hjemmesiderne.

Landsplanafdelingen er eDags-parat og vil derfor som udgangspunkt sende alle breve og dokumenter til andre offentlige myndigheder elektronisk. Bortset fra breve med personfølsomme og fortrolige oplysninger.

Tilsvarende ønsker vi også, at andre myndigheder sender elektronisk til os. Som udgangspunkt opfordres alle til at sende officiel e-post, planer, mv.  til Landsplanafdelingens hovedpostkasse, mim@mim.dk, medmindre andet i forvejen er aftalt. 

Ved henvendelser der ikke skal journaliseres kan der sendes til: lpa@mim.dk. Er der behov for at fremsende vedhæftede filer i e-post modtager Landsplanafdelingen  bedst i Microsoft Office 97 format eller PDF-filer.

Kontaktperson: Cand. scient Henrik Frost Christoffersen, tlf. 33 92 70 63 eller afdelingsfuldmægtig Lene Magner, tlf. 33 92 74 83.

 

. . . . .

Landsplanafdelingen, Skov- og Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, tlf. 39 47 20 00, e-post: sns@sns.dk