LPA  -  Landsplanafdelingen 

   


Gadeforløb. Fotograf: LPA

. .. . .. .
.

13. august 2003 – Ekstern støj i byomdannelsesområder – Ny vejledning fra Miljøstyrelsen 

Ændringen af planloven 1. juli 2003 gør det muligt at udpege særlige områder til byomdannelse, herunder til støjfølsom anvendelse, selv om områderne aktuelt er støjbelastede.

Det forudsættes, at det er afklaret i lokalplanens redegørelse, hvordan støjbelastningen bringes til ophør.

Miljøstyrelsens vejledning giver anvisninger på en hensigtsmæssig håndtering af støj fra virksomheder, både i de tidlige planlægningsfaser og ved den efterfølgende regulering af støjen i en overgangsperiode.

Vejledningen beskriver også andre miljøforhold, som kan være af betydning ved byomdannelse, herunder støv, lugt og trafikstøj.

Endelig giver vejledningen nogle supplerende betragtninger om vejledende grænseværdier for støj i byområder og tilsvarende.

Vejledningen koster 55 kr., er på 39 sider og kan bestilles via Miljøministeriets netboghandel. Vejledningen kan også ses på Miljøstyrelsens hjemmeside. Søg på titlen i publikationsdatabasen - under "Udgivelser" i topmenuen på startsiden.

Kontaktpersoner: Civilingeniør Britt Vorgod Pedersen, tlf. 33 92 74 67 eller arkitekt Karsten Jørgensen, tlf. 33 92 74 70, begge Landsplanafdelingen.

 

 

. . . . .

Landsplanafdelingen, Skov- og Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, tlf. 39 47 20 00, e-post: sns@sns.dk