| . | .. | . | .. | . |
| . |
13. august 2003 – Brugervejledning og skema til anmeldeordningen for husdyrbrugLandsplanafdelingen har udsendt en brugervejledning (Word-fil) (pdf-fil) og et skema til lodsejerne (Word-fil) (pdf-fil) til at anmelde etablering, udvidelse eller ændring på maksimalt 100 dyreenheder af husdyrbrug (under VVM-reglerne). Vejledningen og skemaet er sendt til interesseorganisationer, landbrugskonsulenter, amter, kommuner, m.fl. Anmeldeordningen træder i kraft 15. august 2003. Anmeldeordningen for husdyrproduktioner er et led i regeringens arbejde med at forenkle miljølovgivningen. Den skal sikre, at landmænd, der ønsker at udvide husdyrproduktionen med til og med 100 dyreenheder, får hurtigere svar fra myndighederne. Blot 10 dage efter, at en ny husdyrproduktion er anmeldt, skal amtet meddele, om den kan accepteres. Anmeldeordningen ændrer ikke ved de obligatoriske krav om miljøkonsekvensvurdering, som dansk lovgivning rummer. Ordningen ændrer heller ikke ved offentlighedens mulighed for at få indblik i de fremtidige ændringer af husdyrbrugene, eller borgerens ret til at klage over amternes afgørelser i disse sager – amtets afgørelse i anmeldesagerne offentliggøres og kan påklages til Naturklagenævnet. Miljøministeriet udsendte den 7. juli 2003 bekendtgørelsen om
anmeldeordningen (Bekendtgørelse
nr. 655 af 7. juli 2003 om ændring af bekendtgørelse om supplerende
regler i medfør af lov om planlægning) samt tilhørende vejledning
(Vejledning
nr. 81 af 7. juli 2003 om administration af anmeldeordning for
husdyrbrug (under VVM-reglerne) på retsinformation). Anmeldeordningen vil blive evalueret et år efter at bekendtgørelsen
trådte i kraft.
Kontaktperson: Hortonom Lisbet Ogstrup, tlf. 39 47 25 59, Landsplanafdelingen. |
|||
| . | . | . | . | . |
|
Landsplanafdelingen, Skov- og Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, tlf. 39 47 20 00, e-post: sns@sns.dk |