LPA  -  Landsplanafdelingen 

   


Gadeforløb. Fotograf: LPA

. .. . .. .
. 18. juni 2003 - Ny anmeldeordning sikrer hurtigere VVM-sagsgang for husdyrbrug

Miljøminister Hans Chr. Schmidt  har godkendt en ny anmeldeordning for husdyrbrug. Den nye anmeldeordning skal sikre at landmænd der ønsker at etablere, udvide eller ændre en husdyrproduktion på op til og med 100 dyreenheder, får et hurtigere svar fra regionplanmyndighederne.

Blot 10 dage efter at en ny husdyrproduktion er anmeldt til regionplanmyndigheden med en besvarelse af 10 spørgsmål om natur og miljø på et særligt anmeldeskema skal anmelderen have meddelelse om den ønskede produktion kan accepteres. Alle spørgsmål skal kunne besvares med et "ja" for at anmeldeordningen kan anvendes.

Samtidig skal den nye ordning være med til at gøre det muligt for regionplanmyndig- hederne i højere grad at kunne koncentrere sig om de husdyrbrugsager hvor der er miljømæssig problemer, der skal løses.

Anmeldeordningen ændrer ikke de obligatoriske krav om miljøkonsekvensvurdering af projekter om husdyrproduktioner. Ordningen omfatter også offentlighedens mulighed for at påklage regionplanmyndighedens afgørelse til Naturklagenævnet.

Anmeldeordningen forventes at træde i kraft 15. august 2003 og vil blive evalueret ét år efter. 

Anmeldeordningen indføres ved en ændring af Samlebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning). 

I et bilag til bekendtgørelsen indsættes det særlige anmeldeskema med 10 spørgsmål og natur- og miljøforhold, som husdyr- producenten skal anvende og indsende til amtet. De nødvendige oplysninger til at besvare de 10 spørgsmål vil i de fleste situationer kunne hentes direkte fra internettet, blandt andet via den landsdækkende lodsejerinformation. I skemaet er også opført en række faktuelle forhold, som anmelder skal oplyse, herunder oplysninger om produktionens art og lokalisering.

Se Miljøministerens pressemeddelelse på mim.dk. 

Yderligere information: Kontorchef Susanne Herfelt eller hortonom Lisbet Ogstrup, begge Landplanafdelingen, tlf. 33 92 76 00. 

 

. . . . .

Landsplanafdelingen, Skov- og Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, tlf. 39 47 20 00, e-post: sns@sns.dk