LPA  -  Landsplanafdelingen 

   


Gadeforløb. Fotograf: LPA

. .. . .. .
. 12. maj 2003 - Planer kan nu sendes til staten i digital form 
Landsplanafdelingen har i samarbejde med Servicefællesskabet for Geodata åbnet op for, at plandokumenter kan sendes til staten i digital form - indtil videre i det såkaldte pdf-format. 

Planlovens kapitel 6 indeholder bestemmelser om at planforslag og vedtagne planer samtidig med offentliggørelsen skal fremsendes til miljøministeren og øvrige statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres. Det har længe været et ønske fra flere kommuner og amter, at dette skal kunne ske ved hjælp af digitale dokumenter. Såvel kommuneaftalen (2002) som regeringens handlingsplan for regelforenkling har endvidere forpligtet Landsplanafdelingen til på vegne af Servicefællesskabet for Geodata at undersøge mulighederne for at offentlige myndigheder kan udveksle plandokumenter digitalt.

Det er resultatet af disse undersøgelser, der nu har banet vejen for, at ønskerne om at kunne udveksle digitale plandokumenter kan indfris.

Notatet fra Servicefællesskabets arbejdsgruppe om udveksling af digitale planer dateret den 28. marts 2003 kan læses her, og brev af 30. april 2003 udsendt til kommuner, amter og ministerier kan læses her.

Yderligere oplysninger: Henrik Larsen, Landsplanafdelingen, tlf. 33 92 59 90 og på www.xyz-geodata.dk. 

 

. . . . .

Landsplanafdelingen, Skov- og Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, tlf. 39 47 20 00, e-post: sns@sns.dk