19. marts 2004 - Ændring af husdyrgødningsbekendtgørelsen.
Skov- og Naturstyrelsen har i brev
af 19. marts 2004 orienteret samtlige kommuner om de nye
afstandskrav i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Med ændringen bliver en række
anbefalinger fra det såkaldte ”Nabogeneudvalg” – bestående af
Landsforeningen for Gylleramte, Dansk Landbrug, Fødevareministeriet og
Miljøministeriet – ført ud i livet. Målet med ændringerne er at
skabe plads til både borgere og landbrug i Danmark.