LPA  -  Landsplanafdelingen 

   


Gadeforløb. Fotograf: LPA

. .. . .. .
. Arkiv over nyheder fra Landsplanafdelingen 1998 - 2002

N.B. 
Flere af linkene i nyhederne fra 1998 - 2002 på denne side er ikke aktive.

Nyheder i 2002:

20. december 2002- LandsplanNyt nr. 41 
Årets sidste nummer af LandsplanNyt indeholder bl.a. en artikel om regeringens forslag til landsplanredegørelse "Et Danmark i balance - hvad skal der gøres?". Forslaget er i offentlig høring frem til den 14. februar 2002. Der er også artikler om 3 EU -formandskabsaktiviteter i november, nemlig en international konference om byer og regional udvikling i en global tidsalder, en europæisk konference om lokal Agenda 21 og EU-ekspertmødet om miljøvurderinger. 
Yderligere oplysninger, redaktør Lene Magner, tlf. 33 92 74 83.  


18. december 2002- Planlovsdage 2003 holdes 11. marts, 12. marts og 18. marts 

Planlovsdage 2003 holdes som 3 ens dagsarrangementer den 11. marts i Ålborg, den 12. marts i Middelfart og den 18. marts 2003 i Herlev. Planlovsdagene holdes hvert år og arrangeres i et samarbejde mellem Landsplanafdelingen, Kommunal Teknisk Chefforening og Dansk Bygningsinspektør Forening. 

I 2003 vil der være 2 hovedtemaer på Planlovsdagene. Det ene tema er om landzone. Det andet er om planlægning for boliglokalisering mv. 

Invitation og program sendes til alle kommuner og andre i midten af januar 2003. Tilmedling sker til Dansk Bygningsinspektør Forening, som også kan hjælpe med yderligere oplysninger. Dansk Bygningsinspektør Forening (DBF), Gammel Hareskovvej 301, 3500 Værløse, Tlf.: 44445630 www.dabyfo.dk

Kontaktperson i Landsplanafdelingen: Fuldmægtig Peter Arnborg, tlf. 33927482, e-mail pa@mim.dk

 

16. december 2002 – Konferencen European Cities in a Global Era. Urban Identities and Regional Development

I forbindelse med det danske formandskab har Landsplanafdelingen d. 14. og 15. november 2002 afholdt den internationale konference, European Cities in i Global Era. Urban Identities and Regional Development. Byerne er blevet vigtige aktører i den globale konkurrence. De tiltrækker investeringer, folk og vidensressourcer, og bliver dermed en væsentlig drivkraft i den regionale udvikling. Det betyder nye udfordringer for by- og regionaludviklingen i EU. På denne baggrund præsenterede det danske formandskab Copenhagen Charter 2002 – 10 gode råd for den fremtidige by- og regionaludvikling.

For yderligere information henvises der til den udsendte nyhedsnotits (9.11.02) og pressemeddelelse (14.11.02), samt konferencerapporten Europæiske Byer i en Global Æra. Byidentiteter og Regional Udvikling og miljøminister Hans Chr. Schmidts præsentation af Copenhagen Charter 2002.

Copenhagen Charter 2002 (gratis) og konferencerapporten (Pris: 70 kr.) kan også fås i Miljøbutikken, tlf. 33 95 44 00, e-post: butik@mim.dk.

12. december 2002 - Forslag til landsplanredegørelse 

Miljøminister Hans Chr. Schmidt udsender regeringens forslag til landsplanredegørelse "Et Danmark i balance – hvad skal der gøres?"  til offentlig debat frem til den 14 februar 2003. Forslaget indeholder regeringens mål med landsplanlægningen og peger på en række tiltag, der kan medvirke til at sikre en balanceret udvikling i Danmark.

Forslaget til landsplanredegørelsen er opdelt i 4 dele, idet PDF-filen ellers ville blive for stor:

Kapitel 1 (PDF-fil, 4,5 MB)

Kapitel 2 (PDF-fil, 3,1 MB)

Kapitel 3 (PDF-fil, 8,5 MB)

Bilag (PDF-fil, 67 KB)


Miljøministeren har udsendt en pressemeddelelse om forslag til landsplanredegørelse.

Som et bidrag til den offentlige debat er der udarbejdet et resumé af forslaget "Et Danmark i balance – hvad skal der gøres – KORT FORTALT"

I januar er der udsendt en engelsk version af KORT FORTALT, "Balanced development in Denmark - what needs to be done? IN BRIEF", som kan se på www.spatialplanningdepartment.dk

Desuden kan et særligt digitalt kortbilag til landsplanredegørelsen ses på adressen: kort.plandk.dk/startkort.html. Landsplanredegørelsens analyser og kort er her suppleret med blandt andet statistiske fordelinger på forskellige geografiske niveauer (kommune, amt og pendlingsområder).

Miljøministeren afholder i løbet af januar debatmøder i Esbjerg, Aalborg, Århus, Odense og København om forslaget. Møderne vil blive annonceret her på hjemmesiden.

Alle publikationer er gratis og kan fås ved henvendelse til Miljøbutikken, tlf. 33 95 40 00 eller e-post: butik@mim.dk.

Bidrag og kommentarer til forslaget sendes inden den 14. februar 2003 til Miljøministeriet, Landsplanafdelingen, Højbro Plads 4, 1200 København K eller til lpa@mim.dk.


5. december 2002 - Lovforslag om byomdannelse

Miljøminister Hans Chr. Schmidt fremsætter forslag til lov (L 103) om ændring af lov om planlægning (Byomdannelse). 

Lovforslaget indeholder forslag om udpegning af byomdannelsesområder i kommuneplanen, rækkefølgebestemmelser for byomdannelsen og mulighed for at stille krav om etablering af grundejerforening. 

Kontaktperson: Jørn Johansen, Landsplanafdelingen 33 92 74 72.

 

4. december 2002- Invitation til konference om byudvikling og byomdannelse

Miljøministeriet og Erhvervs- og Boligstyrelsen inviterer sammen til konference den 30. januar 2003 om erfaringer og nye muligheder i byudviklingen og byomdannelsen.

Konferencen er opdelt i 3 temaer: 1) Ny lovgivning og nye redskaber, 2) Interessenterne og 3) Erfaringerne fra kommunerne. Efter hvert tema er der debat hvor et panel stiller spørgsmål til oplægsholderne, hinanden og de øvrige deltagere.

Formålet med konferencen er at skabe debat i kommunerne om hvordan man kommer i gang med en kvalitativ omdannelse af de tidligere erhvervsarealer til gavn for byens udvikling.

Konferencen tilrettelægges i samarbejde med SBS Rådgivning og Dansk Byplanlaboratorium.

Yderligere information og tilmelding til konferencen: www.byplanlab.dk/kurser

 

29. november 2002 - Overblik over statslige interesser i regionplanrevision 2005
Forud for hver regionplanrevision udsender staten en beskrivelse af de statslige interesser, som regionplanmyndighederne skal tage hensyn til i deres regionplanlægning. Arbejdet med "Overblik over statslige interesser i regionplanrevision 2005" er nu afsluttet. "Overblikket" er blevet udarbejdet af Landsplanafdelingen i et tæt samarbejde med de øvrige statslige myndigheder, som har meldt deres interesser ind til Miljøministeriet. Publikationen er ved at blive trykt og udsendes omkring årsskiftet. Indtil den trykte version foreligger, kan en midlertidig version læses på www.lpa.dk.
Yderligere oplysninger: Arkitekt Lisbeth Øhrgaard, Landsplanafdelingen, 33 92 74 50

13. november 2002 - Landsplanafdelingen (LPA) offentliggør publikationen "Planloven i praksis",
der giver en oversigt over planlovens regler og muligheder. Publikationen giver også eksempler på planlægning på lands-, region-, kommune- og lokalplan. Publikationen udgives også på engelsk med titlen "Spatial planning in Denmark". Begge publikationer kan læses på www.lpa.dk, eller de kan fås i Miljøbutikken. Pris: Kr. 35. for den danske version. Den engelske version er gratis.
Kontaktperson: Landinspektør Helle Witt, Landsplanafdelingen tlf. 33 92 74 58.

4.- 6. november 2002: Europæisk lokal Agenda 21-opfølgning på FN-topmødet i Johannesborg.
På en international konference i Kolding satte ca. 180 deltagere fra europæiske byer, kommuner og regioner i bl.a. en række workshops fokus på lokal Agenda 21-indsatsen i Europa og opfølgningen af FN-topmødet i Johannesborg.

Miljøminister Hans Chr. Schmidts talte på konferencen om resultaterne på FN-topmødet i Johannesborg og bl.a. opføglningen i EU-regi. (se talen i tekst og billeder på www.mim.dk)

På den danske dag, 6. november, blev et ide- og debatoplæg fremlagt til inspiration for det videre arbejde med lokal Agenda 21 i amter og kommuner.

Idéoplægget og Udvalgte indlæg, referater mv. kan ses på: www.kl.dk/koldingconference.

Yderligere oplysninger: Fuldmægtig Peter Arnborg, tlf. 33 92 74 82 eller Fuldmægtig Vibeke Jørgensen, tlf. 33 92 74 79, begge Landsplanafdelingen.

16. oktober 2002 - Elektronisk udgave af den reviderede Vejledning om landzoneadministration.
Arbejdet med den reviderede udgave af "Vejledning om landzoneadministration. Planlovens §§ 34-38" er tilendebragt. Den endelige version af vejledningen findes elektronisk her på Landsplanafdelingens hjemmeside. Den trykte version forventes at blive udgivet og sendt til alle kommuner, amter og de hørte parter i løbet af november.

Yderligere oplysninger: fuldmægtig Mette Starch Brandt, tlf. 33 92 74 57. 

8. oktober 2002: Forenklet VVM-screening ved udvidelser og ændringer af husdyrbrug 
Miljøministeriet udsendte en pressemeddelelse om at miljøminister Hans Chr. Schmidt, landbruget og Amtsrådsforeningen er enige om at forenkle procedurerne, når amterne skal vurdere, om en ansøgning om udvidelse eller ændring af en husdyrbedrift vil påvirke miljøet væsentligt. 

Yderligere oplysninger: Specialkonsulent Gert Johansen, tlf. 33 92 74 56 eller fuldmægtig Susanne Spangsberg Christensen, tlf. 33 92 59 24, begge Landsplanafdelingen 

1. oktober 2002: LandsplanNyt 40 
LandsplanNyt nr. 40 indeholder artikler om 2 internationale konferencer om hhv. Lokal Agenda 21 og De europæiske byers identitet og rolle i den regionale udvikling, perspektiver for digital planlægning, lovforslag om byomdannelse af ældre erhvervs- og havneområder, kommunernes nye landzonekompetence og om at pendelingen i Danmark fortsat er steget i 1990érne. LandsplanNyt 40 har også notitser om forenklet VVM-screening af husdyrbrug, dialogmøde med Regionplanudvalget, Overblik over statslige interesser i regionplanlægningen og om en kommende publikation om lokalisering af virksomheder efter transportbehov og tilgængelighed for fx cykel og kollektiv trafik. 

29. august 2002: Planlægning - Byomdannelse. Landsplanafdelingen sender et udkast til lovforslag om ændring af planloven i høring frem til den 18. oktober. Lovforslaget skal fremme mulighederne for at byomdanne ældre erhvervs- og havneområder til nye byområder. I høringen indgår også et udkast til ændring af samlebekendtgørelsen om planloven og et udkast til vejledning om overgangsregler for støj i byomdannelsesområder fra Miljøstyrelsen. Lovforsalget og høringsmaterialet kan ses på Miljøministeriets hjemmeside: www.mim.dk.
Landsplanafdelingen sender et udkast til lovforslag om ændring af planloven i høring frem til den 18. oktober. Lovforslaget skal fremme mulighederne for at byomdanne ældre erhvervs- og havneområder til nye byområder. I høringen indgår også et udkast til ændring af samlebekendtgørelsen om planloven og et udkast til vejledning om overgangsregler for støj i byomdannelsesområder fra Miljøstyrelsen. Lovforsalget og høringsmaterialet kan ses på Miljøministeriets hjemmeside: www.mim.dk.

Kontaktperson: Arkitekt Karsten Jørgensen, tlf. 33 92 74 70 eller fuldmægtig Jørn Johansen, tlf. 33 92 74 72, begge Landsplanafdelingen. Støjvejledningen: arkitekt Axel Bendtsen, tlf. 32 66 02 16 og civilingeniør Jørgen Jakobsen, tlf. 32 66 03 41,

28. august 2002
Konference om lokal Agenda 21 mv. den 3.-6. november 2002 i Kolding.
Som opfølgning på Johannesburg-topmødet vedr. lokale initiativer, Agenda 21 mv. afholdes konference den 3.-6. november 2002 i Kolding. Der vil være en international/europæisk del den 4.-5. november (på engelsk), og en dansk del den 6. november.

Konferencen er arrangeret af Kolding Kommune, Kommunernes Landsforening (KL), Amtsrådsforeningen, Green Network, Miljøministeriet samt ICLEI (FN-støttet international organisation).

Nærmere oplysninger herunder om programudkast, tilmelding mv. fås på www.kl.dk/koldingconference

Generelt om lokal Agenda 21 i Danmark se www.lokalagenda21.dk

 

20. august – Regelforenkling og administrative lettelser
Regeringen offentliggør sin handlingsplan for regelforenkling og administrative lettelser.

3 af forslagene berører planlægningsområdet. Det drejer sig om forenklingsforslag om:

  1. Omdannelse af ældre erhvervs- og havneområder.
  2. Bidrag til forenkling af større lovgivningsområder i forhold til hhv. proceduren for VVM-screening i forbindelse med husdyrbrug, samt processen med at tilvejebringe regionplaner og styrke regionplanen (regionplanudvalget).
  3. Digital udveksling af oplysninger på plan- og miljøområdet mellem offentlige myndigheder.

Den samlede handlingsplan kan læses på Finansministeriets hjemmeside og en oversigt over Miljøministeriets samlede bidrag kan ses på www.mim.dk. www.mim.dk.

Yderligere oplysninger: fuldmægtig Bo Christiansen, Landsplanafdelingen, tlf. 33 92 74 55.

15. august 2002
Landsplanafdelingen har sendt et udkast til revideret Vejledning om landzoneadministration i høring. Revisionen omfatter de ændringer, der følger af ændringerne i planloven, juni 2002 (lov nr. 383 af 6. juni 2002). Resten af vejledningen er således ikke til høring. Landsplanafdelingen har sendt et udkast til revideret Vejledning om landzoneadministration i høring. Revisionen omfatter de ændringer, der følger af ændringerne i planloven, juni 2002 (lov nr. 383 af 6. juni 2002). Resten af vejledningen er således ikke til høring.

Af hensyn til kommunalbestyrelsernes overtagelse af landzonekompetencen den 1. september 2002, er fristen for bemærkninger fredag den 30. august 2002.

Word (505kb). PDF fil (436 kb)

Kontaktpersoner: Laila L. Pedersen, tlf. 33 92 59 68, e-post:xllp@mim.dk eller Mette Starch Brandt, tlf. 33 92 74 57, e-post:msb@mim.dk

2. august 2002 - Konference   eu2002.gif (1142 bytes)
European Cities in a Global Era.
Urban Identities and Regional Development
Urban Identities and Regional Development

Globalisation impacts on European regional delvelopment and cities. As a consequence European cities must focus on how to improve their role as motor for regional development
Tid: 14. og 15. november 2002
Sted: København.
Tilmelding senest 14. oktober 2002.
Yderligere oplysninger: Arkitekt m.a.a. Flemming Thornæs 33 92 70 64, e-post fth@mim.dk og civ. ing. Anne Skovbro 33 92 74 52, e-post xask@mim.dk

24. juni 2002 - LandsplanNyt 39 
Det nye nummer af LandsplanNyt præsenterer EU-formandskabet på planlægningsområdet, et nyt udvalg om forenkling og udvikling af regionplanlægningen, Folketingets ændring af planloven (detailhandels- og landzonereglerne) og statistik over 1200 lokalplanforslag i 2001, samt aktuelle notitser. 
Yderligere oplysninger: Redaktør Lene Magner, e-post: lsm@mim.dk 

21. juni - Overblik over amternes bidrag til foroffentligheden om Landsplanredegørelse 2002
Landsplanafdelingen har udarbejdet et overblik over amternes svar på debatoplægget om Landsplanredegørelse 2002, "Et Danmark i balance - hvad skal der gøres?". Et overblik over kommunernes bidrag vil blive lagt ud på hjemmesiden i løbet af august 2002. 
Yderligere oplysninger: Geograf Helle Fischer, Landsplanafdelingen, e-post: HF@mim.dk

20. juni – Europæiske miljøindikatorer, bl.a. om forbrug af land til byudvikling, mv.
Det europæiske miljøinstitut, EEA, har udsendt rapporten "Environmental Signals 2002", som er den 3. årlige rapport med europæiske miljøindikatorer på 13 forskellige områder på tværs af EU-landene. Rapporten præsenterer bl.a. følgende 3 indikatorer (og grafikker) for udviklingen inden for "land": 1) Forbrug af land til byvækst, 2) Anvendelse af inddragede arealer til byvækst, og 3) Opsplitning og adskillelse af naturområder pga. transportinfrastruktur.

Rapporten kan bestilles hos J.H. Schultz Information A/S, tlf. 43 63 23 00, e-post: Schultz@schultz.dk. Der henvises i øvrigt til European Environment Agency, tlf. 33 36 71 00, e-post: eea@eea.eu.int. Hjemmeside: www.eea.eu.int

8. juni 2002 - Værkstedskurser om planloven, mv. 
Landsplanafdelingen og Kommunernes Landsforening inviterer sammen til 4 ens 1-dags værkstedskurser om de seneste ændringer i planloven, kommuneplanstrategier, lokal agenda 21-strategier, mv.

Formålet er at give kommunale embedsmænd, planlæggere, mv. et dybere kendskab til lovændringerne (landzoneadministration og detailhandelsreglerne), samt give mulighed for at se og skabe sammenhæng i den kommende indsats. 

På kurserne arrangeres der 3 parallelle værksteder om 1) Landzoneadministration, 2) Detailhandelsplanlægning, samt 3) Planstrategier og lokal Agenda 21-strategier. Værkstederne holdes 2 gange på samme kursus. 

Kurserne holdes den 6. september i Roskilde, den 11. september i Randers, den 12. september i Vejen og den 13. september i Nyborg. 

Tilmelding kan ske hos Kirsten Qvist, Landsplanafdelingen, e-post: kq@mim.dk

Yderligere oplysninger: Axel Thrige Laursen, Landsplanafdelingen, tlf. 33 92 74 68. 

18. juni 2002 - EU's byekspertgruppes seneste møde
Den 24. maj holdt EU's byekspertgruppe sit seneste møde. På mødet blev flere emner færdigbehandlet og nye initiativer søsat.  En introduktion til gruppen, et overblik over mødet, samt et referat af mødet kan læses her på hjemmesiden. 

Yderligere oplysninger: Axel Thrige Laursen atl@mim.dk og Britt Vorgod Pedersen bvp@mim.dk, begge landsplanafdelingen.  

4. juni 2002 - 165 mio. kr. i EU-støtte til samarbejdsprojekter om regional udvikling og fysisk planlægning i Østersølandene 
Styringskomiteen for EU-støtteprogrammet inden for trans- nationalt samarbejde om fysisk planlægning og regional ud- vikling i Østersøregionen, Interreg III B, har bevilliget 165 mio. kr. til 21 samarbejdsprojekter mellem 11 Østersølande. 

EU-støtten samt en norsk andel på 15 mio. kr. matches af en tilsvarende medfinansiering fra nationalstaterne eller de deltagende partnere. I alt omsætter de 21 projekter dermed for omkring 360 mio. kr. 

Der er dansk deltagelse i 11 af de 21 projekter og 2 ledes af danske partnere. 

I pressemeddelelsen om bevillingen udtaler formanden for styringskomiteen, kontorchef Peder Baltzer Nielsen, Landsplanafdelingen bl.a.: "Projekterne skal gerne være "vejvisere" for, hvordan vi kan indrette og udvikle Østersøregionen i fællesskab. Det bliver stadig mere aktuelt, når de baltiske lande og Polen efter al sandsynlighed snart bliver en del af EU."

Pressemeddelelsen findes også på engelsk. 

Yderligere oplysninger: Cand. Scient. Helle Fischer, Landsplanafdelingen, tlf. 33 92 59 88 

31. maj 2002 - Lovforslag om ændring af planloven vedtaget i Folketinget. 
Folketinget vedtog Forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om Hovedstadens Udviklingsråd (L59).

Ændringerne i planloven betyder bl.a. at kommunerne overtager landzonekompetencen, at landzonereglerne lempes og at reglerne om planlægning for butiksformål ændres. Se den nærmere beskrivelse af ændringerne mv. i dette bilag

Behandlingen af lovforslaget og betænkningen fra Folketingets Miljø- og Planlægnings Udvalg kan ses på Folketingets hjemmeside. 

I pressemeddelelsen "Mere miljø med færre regler" på baggrund af vedtagelsen af den nye planlov  udtaler Miljøminister Hans Chr. Schmidt:  

"Forhandlingerne om loven har ikke været uden drama. Men nu er loven på plads, og den er blevet god. De lokale samfund og miljøet har vundet. Loven giver kommunalbestyrelserne større muligheder for at planlægge udviklingen i deres egen kommune, og den nedbryder nogle af barriererne for udviklingen i Landdistrikterne." 

Miljøminister Hans Chr. Schmidts yderligere kommentarer til ændringen af planloven kan ses på Miljøministeriets hjemmeside: www.mim.dk

Selve lovteksten kan ses på retsinformation. 


Yderligere information: Fuldmægtig Mette S. Brandt (landzoneadministration), tlf. 33 92 74 57, og landinspektør Helle Witt, tlf. 33 92 74 58 (butiksplanlægning).

29. maj 2002 – Miljøministeren i samråd om ændring af planloven
Miljøminister Hans Chr. Schmidt var i samråd i Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg om virkningen af de foreslåede lempelser i landzonereglerne inden for strandbeskyttelseslinien i L59. Miljø- og Planlægningsudvalget afgav en tillægsbetænkning.

Yderligere information:  Fuldmægtig Jørn Johansen, tlf. 33 92 74 72. 

28. maj 2002 - Folketinget udskød 3. behandlingen af ændringen af planloven
Folketingets 3. behandling af Forslag om lov om ændring af lov om planlægning og lov om Hovedstadens Udviklingsråd (L59). blev afbrudt. Herefter blev lovforslaget blev henvist til fornyet behandling i Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg. 

Yderligere information: Fuldmægtig Mette S. Brandt (landzoneadministration), tlf. 33 92 74 57, og landinspektør Helle Witt, tlf. 33 92 74 58 (butiksplanlægning).

14. maj 2002 - "Strategi for lokal Agenda 21 - en vejledning" blev udsendt til alle kommuner og amter
Vejledningen følger op på ændringen af planloven fra den 15. februar 2000, og giver inspiration og information til arbejdet med de strategier for lokal Agenda 21, som amter og kommuner er forpligtede til at offentliggøre inden udgangen af 2003. 

Yderligere information: civ. ing. Dorrit Røtzler Møller, tlf. 33 92 74 78.  

2. maj 2002 - Udvalg om forenkling og udvikling af regionplanlægningen.
"Den regionale planlægning skal forenkles og udvikles" - Pressemeddelelse fra Miljøministeriet og Amtsrådsforeningen om udvalget. 
Udvalgets formål og opgaver fremgår af
kommissoriet for udvalget.

Yderligere information: Fuldmægtig Susanne Spangsberg Christensen, Landsplanafdelingen, tlf. 33 92 59 24.

26. marts 2002 Kommuneplanlægning
Landsplanafdelingen har offentliggjort "Strategi og kommuneplanlægning - en vejledning". Vejledningen følger op på ændringen af planloven den 15. februar 2000.
Pris 100,00 kr. Kan bestilles i Miljøbutikken tlf. 33 95 40 00 eller på http://mem.netboghandel.dk/


Yderligere information: Arkitekt Axel Thrige Laursen, Landsplanafdelingen,
tlf. 33 92 74 68.

26. marts 2002 Kommuneplanlægning
Landsplanafdelingen har offentliggjort en pjece, der giver en overskuelig information om de nye regler om planstrategi og målrette kommuneplanrevisionen. "Politik, strategi og kommuneplanlægning". Læses med Acrobat Reader 3.0 eller 4.0
Kontaktperson: Arkitekt Axel Thrige Laursen, Landsplanafdelingen,
tlf. 33 92 74 68.

25. marts 2002 - LandsplanNyt nr. 38 
Det nyeste nummer af LandsplanNyt indeholder artikler om bl.a. miljøminister Hans Chr. Schmidts dialogmøder med kommuner og amter om bl.a. regeringens debatoplæg om landsplanredegørelse 2002, regeringens lovforslag om at ændre planlovens landzonebestemmelser og detailhandels- reglerne, nye vejledninger om kommuneplanstrategier og lokal Agenda 21-strategier, samt om EU's støtteprogrammer til samarbejde om bl.a. planlægning. 

Yderligere oplysninger: redaktør Lene Magner, e-post: LSM@mim.dk

22. marts – Lokal Agenda 21
Landsplanafdelingen har offetliggjort en statusrapport om lokal Agenda 21 som viser at 75% af landets amter og kommuner arbejder med Agenda 21. Rapporten kan læses på www.lokalagenda21.dk eller rekvireres i Miljøbutikken. Pris 85 kr. 

Kontaktperson: Fuldmægtig Vibeke Jørgensen, Landsplanafdelingen,
tlf. 33 92 74 79.


14. marts. 2002 - Beretning om Istanbul+5.
Den særlige samling af FN´s Generalforsamling
Den særlige samling (UNGASS) fandt sted i New York 6-8. juni 2001, 5 år efter FN´s anden konference om menneskelig bosætning, Habitat II, der afholdtes i Istanbul i 1996.

Formålet med den særlige samling var at gøre status over opfølgningen på slutdokumentet fra Habitat II, Habitat Agendaen og Istanbul Deklarationen.

Beretningen om Istanbul+5 kan endvidere læses på Udenrigsministeriets hjemmeside www.um.dk og Økonomi- og Erhvervsministeriets hjemmeside www.oem.dk

27. februar 2002 - 2. ansøgningsrunde til Interreg IIIB for Østersøregionen.
2. ansøgningsrunde åbnede d. 18. februar og har deadline d. 28. marts 2002.
Styringskomitéen for programmet mødes d. 28-29 maj 2002 i København for at vurdere og godkende de projekter, der opfylder mål og krav i programmet.
Ansøgere skal være opmærksom på, at Styringskomitéen har fastsat et generelt loft for EU-medfinansieringen pr. projekt på 2 MEURO. Der kan dog dispenseres, såfremt der foreligger en begrundet argumentation. Det anbefales, at Interreg IIIB sekretariatet kontaktes i dette tilfælde.

Der skal desuden gøres opmærksom på, at ansøgningsskemaet og vejledningen er revideret en smule i forhold til 1. ansøgningsrunde.

Alt relevant materiale: Interreg IIIB programmet, tillægget (the Compliment), ansøgningsskema, vejledning m.m. kan down-loades fra Interreg IIIB sekretariatets web-side: http://www.spatial.baltic.net
Der kan desuden rettes direkte henvendelse til Interreg IIIB sekretariatet: Rostock: tlf +49 381 454845 281 eller 
Karlskrona: tlf +46 455 335 198

Yderligere oplysninger: Geograf Helle Fischer, Landsplanafdelingen, tlf. 33 92 59 88

 

25. januar 2002 - Cirkulære om udbygning af det danske system for gastransport fra Sydjylland til Sjællands østkyst
Miljøminister Hans Chr. Schmidt har idag udsendt et landsplandirektiv for en udbygning af det danske gasnet fra Sydjylland til Sjællands østkyst.

Direktivet reserverer areal til tre kompressorstationer på strækningen fra Egtved til Hvidovre, henholdsvis i DONGs M/R station i Egtved Kommune, i erhvervsområdet syd for motorvejen i Langeskov Kommune og på Avedøre Holme Syd i Hvidovre Kommune.

Der reserveres ikke areal til nye gasledninger udover forbindelser fra kompressorstationerne til linieventilstationer på den eksisterende ledning.
Yderligere oplysninger: Skjold R. Nielsen, tlf. 33 92 74 62 

24. januar 2002 – Miljøministeren fremsatte lovforslag nr. L 59 Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning og lov om Hovedstadens Udviklingsråd
Regeringens lovforslag sigter bl.a. på at forenkle landzoneadministrationen ved at overføre landzonekompetencen til kommunerne. Samtidig indføres nye regler om naboorienteringer før der gives landzonetilladelser. Reglerne om anvendelse og udvidelse af bygninger i det åbne land gøres mere fleksible. Detailhandelsesreglerne ændres så kommunerne får større kompetence til at placere butikker. Grænsen for størrelsen for udvalgsvarebutikker sættes op fra 1.000 m2 til 1.500 m2, mens hovedreglen om dagligvarebutikker på 3.000 m2 fastholdes.

Lovforslaget 1. behandles i Folketinget den 6. februar 2002.

23. januar 2002 – Kurser, møder, konferencer mv. på planlægningsområdet i 2002

Kalenderen på Landsplanafdelingens hjemmeside er opdateret og indeholder aktuelt mere end 35 møder, kurser, seminarer, konferencer, mv. på planlægningsområdet i 2002.

Hvis du har forslag til omtale af andre arrangementer og begivenheder på planlægningsområdet, som der er bred offentlig adgang til, er du velkommen til at sende en e-post til Landsplanafdelingens kommunikationsmedarbejder.

 

16. Januar 2002 – VVM-vejledning
Landsplanafdelingen har udsendt en trykt udgave af VVV-vejledningen om visse offentlige og private anlægs indvirkning på miljøet til alle amter og kommuner.

Den nye VVM-vejledning indeholder udover en generel ajourføring især nye og væsentlige ændringer om:

  • præciseringen af VVM-pligten,
  • bestemmelserne om hvilke anlæg der er VVM-pligtige - screening,
  • bestemmelser om VVM-tilladelse samt
  • straffebestemmelser for overtrædelse af VVM-pligten.

Vejledningen erstatter afsnit III-D i vejledning nr. 187 af 14. november 1996 om planloven samt vejledning om tilvejebringelse af regionplantillæg med VVM for svine- og fjerkræfarme, december 1996. Vejledningen knytter sig specielt til de ændringer der blev gennemført med ændringen af samlebekendtgørelsen i 1999, bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999.

Vejledningen kan ses hos Retsinformation eller købes i Miljøbutikken og gennem Statens Information for 120 kr.

Yderligere oplysninger: Specialkonsulent Gert Johansen, Landsplanafdelingen, tlf: 33 92 74 56

11. januar 2002 - Landsplanredegørelse 2002

Med folderen "Et Danmark i balance. Hvad skal der gøres?" (1360kb) lægger Miljøminister Hans Chr. Schmidt op til debat om den langsigtede udvikling af landets byer og landområder

Regeringen vil have et mangfoldigt Danmark. I al deres forskellighed danner landets byer og landområder den fysiske ramme om vores liv. Der skal være mulighed for at bo og arbejde alle steder i landet. Der skal være økonomisk vækst og forbedringer for den enkelte. Der skal være kvalitet i byerne og i det landskab vi lever i.

Kodeordene er arealanvendelse, erhvervsforhold, infrastruktur, bebyggelser og forholdet mellem land og by. Faktorer som ændres langsomt men som har afgørende betydning for befolkningens og erhvervslivets udfoldelsesmuligheder.

Debatten løber indtil 15. april 2002. På baggrund af kommentarer og bemærkninger vil miljøministeriet herefter udarbejde Regeringens forslag til Landsplanredegørelse 2002. Forslaget vil blive fremlagt til offentlig debat i mindst 8 uger og forventes offentliggjort sommeren 2002.

Bidrag og kommentarer til folderen kan sendes til Landsplanafdelingen.

Miljøminister Hans Chr. Schmidt har udsendt en pressemeddelelse om debatoplægget.

Yderligere oplysninger: Geograf Helle Fischer tlf. 33 92 59 88 og landinspektør Mette Kragh tlf. 33 92 70 67.

 

8. januar 2002 – Miljøministeren sender lovforslag om ændring af planloven i høring
Regeringens lovforslag sigter bl.a. på at forenkle landzone- administrationen ved at overføre landzonekompetencen til kommunerne. Samtidig indføres nye regler om nabohøringer før der gives landzonetilladelser. Reglerne om brug og udvidelse af bygninger i det åbne land gøres mere fleksible. Detailhandelsesreglerne ændres så kommunerne får større kompetence til at placere butikker. Grænsen for størrelsen for udvalgsvarebutikker sættes op fra 1.000 m2 til 1.500 m2, mens hovedreglen om dagligvarebutikker på 3.000 m2 fastholdes.

Miljøminister Hans Chr. Schmidt har udsendt en pressemeddelse om lovforslaget.

Høringsbrevet er sendt til en lang række myndigheder, organisationer og foreninger. Den offentlige høring løber frem til den 25. januar. Regeringen fremsætter lovforslaget i Folketinget i slutningen af januar.

Yderligere oplysninger: Fuldmægtig Mette S. Brandt (landzonereglerne), tlf. 33 92 74 57 og landinspektør Helle Witt (detailhandelsreglerne) tlf. 33 92 74 58.

4. januar 2002 - LandsplanNyt 37

LandsplanNyt nr. 37 præsenterer miljøminister Hans Chr. Schmidt og regeringens initiativer på planlægningsområdet. Bladet indeholder også en artikel om kommuners og amters arbejde med lokal Agenda 21, samt notitser om bl.a. EU´s støtteprogram til planlægning og planlovsdage 2002.

Yderligere oplysninger: Redaktør Lene Magner

30. november 2001 – VASAB 2010: Nyt handlingsprogram for plansamarbejdet i Østersøregionen

Nu foreligger den endelige udgave af VASAB 2010 PLUS Spatial Development Action Programme (pdf 1889 Kb). Handlingsprogrammet blev godkendt på den 5. planministerkonference d. 21. september 2001 i Wismar, Tyskland.

Sideløbende med handlingsprogrammet er der udarbejdet en baggrundsrapport Background documents for VASAB 2010+.

Klik her for at læse mere om handlingsprogrammet og baggrundsrapporten

Kontaktperson: Geograf Helle Fischer, Landsplanafdelingen,
tlf. 33 92 59 88

Nyheder i 2001

30. november 2001 – Konklusionsrapport "Cities and Networking: The Baltic Sea Region"

Interreg IIC-projektet "Urban systems and urban networking in the Baltic Sea Region" er afsluttet. Der er udarbejdet en konklusions- rapport "Cities and Networking: The Baltic Sea Region".

I forbindelse med afslutningskonferencen 2-3 april 2001 i Berlin blev der udarbejdet 11 foldere som hver især beskriver de enkelte landes bysystemer og 6 foldere der beskriver den økonomiske integration og udvalgte bynetværkssamarbejder i Østersøregionen.

Arbejdet blev igangsat af VASAB-komitéen som et Interreg IIC-projekt for at få ny viden indenfor dette felt og udført af et team af forskere med deltagelse fra alle landene i Østersøregionen.

Landsplanafdelingen har være leadpartner på projektet og Forskningscentret for Skov- og Landskab, Miljøministeriet har været projektkoordinator.

Klik her for at læse mere om publikationerne.

Kontaktperson: Geograf Helle Fischer, Landsplanafdelingen,   tlf. 33 92 59 88

22. november 2001 - Offentlige møder om udbygning af det danske gasnet fra Egtved i Vejle Amt over Fyn og Sjælland til Polen

Miljø- og Energiministeriet, Landsplanafdelingen, har offentliggjort et forslag til landsplandirektiv og VVM-redegørelse (VVM) for en udbygning af det danske gasnet fra Egtved i Vejle Amt over Fyn og Sjælland til Polen. Forslaget er fremlagt den 23. oktober 2001 til offentlig debat frem til den 21. december 2001.

Landsplanafdelingen afholder 4 offentlige møder inden udløbet af debatperioden.

De 4 møder afholdes:

  • Tirsdag d. 27. november 2001, kl. 19.30 på Stevns Ungdomskole, Boestoftevej 58, Boestofte, Store Heddinge
  • Torsdag d. 29. november 2001, kl. 19.30 på Amtsgården, Ørbækvej 100, Odense
  • Tirsdag d. 4. december 2001, kl. 19.30 i Dronning Margrethe hallen, Vester Ringvej 101, Fredericia
  • Tirsdag d. 11. december 2001, kl. 19.30 i Avedøre Biblioteks sal, Hjulmagerporten 1, Hvidovre

Yderligere oplysninger: Skjold R. Nielsen, tlf. 33 92 74 62

25. oktober 2001
Vejledning om landzoneadministration Planlovens §§ 34-38
(foreløbigt tryk)
104 sider i PDF-fil, 367kb

23. oktober 2001 - udbygning af det danske system for gastransport
Landsplanafdelingen har i dag fremlagt et forslag til landsplandirektiv og VVM-redegørelse for udbygning af gasnettettil offentlig debat. VVM-redegørelsen belyser en række alternativer for ledningsføring og placering af kompressor- stationer. Bl.a. belyses mulige placeringer af en kompressor- station på Østsjælland enten i det åbne land ved Stevns eller på E2’s og AV Miljøs areal på Avedøre Holme Syd i Hvidovre.

Materialet er fremlagt i offentlig debat frem til den 21. december 2001. Derefter vil miljøministeren når resultatet af den offentlige debat er vurderet, først i det nye år træffe den endelige beslutning om et landsplandirektiv vedr. projektet og i givet fald udarbejde de nødvendige forslag til lokalplaner for kompressorstationer.

Yderligere oplysninger: Skjold R. Nielsen, tlf. 33 92 74 62 

VVM-redegørelsen for søledning til Polen: BalticPipe, Offshore Pipeline. Environmental Impact Assessment.
October 2001
er ligeledes fremlagt til den 21. december 2001

Yderligere oplysninger: Fuldmægtig Hanne Rädeker, Energistyrelsen tlf. 33 92 67 13

19. oktober 2001
Vejledning om vurdering af visse offentlige og private anlægs indvirkning på miljøet, VVM       PDF-fil 208 sider, 13,3MB
Bilag 10-20 (EU direktiver og belutninger) PDF-fil 130 sider, 7,8MB

15. oktober 2001– Reglerne om VVM gennemgået
En arbejdsgruppe har gennemgået mulighederne for at forbedre implementeringen af EU-direktivet om VVM (Vurdering af Virkninger på Miljøet). Arbejdsgruppens konklusion er bl.a. at EU-direktivet ikke kan gennemføres uden at der stilles krav til samarbejde på tværs af de administrative strukturer og arbejdsdelinger, samt at den rejste kritik af VVM-systemet som bureaukratisk knytter sig til selve EU-direktivet og ikke den danske implementering.
Arbejdsgruppen bestod af repræsentanter fra Amtrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Københavns- og Frederiksberg kommuner, samt det daværende Miljø- og Energiministerie.
Se rapporten 72 sider i Word97
Se rapporten 74 sider i PDF-fil

12. oktober 2001- INTERREG IIIB for Østersøen vedtaget.
INTERREG IIIB programmet for Østersøen blev godkendt endeligt i Kommissionen den 14. september 2001. Muligheden for at søge støtte til projekter under INTERREG programmet for Østersøen er dermed åbnet.
Den første ansøgerrunde er 28. september - 26.oktober.
INTERREG IIIB er et strukturfondsprogram, der støtter transnationalt samarbejde om f.eks. bæredygtig udvikling indenfor energi, turisme, kystzoneplanlægning, ø-udvikling, bysamarbejde, transport, kommunikation, kultur- og naturarv og naturressourcer. Også mindre infrastrukturprojekter kan støttes.
INTERREG IIIB programmet for Østersøen blev godkendt endeligt i Kommissionen den 14. september 2001. Muligheden for at søge støtte til projekter under INTERREG programmet for Østersøen er dermed åbnet.
Den første ansøgerrunde er 28. september - 26.oktober.
INTERREG IIIB er et strukturfondsprogram, der støtter transnationalt samarbejde om f.eks. bæredygtig udvikling indenfor energi, turisme, kystzoneplanlægning, ø-udvikling, bysamarbejde, transport, kommunikation, kultur- og naturarv og naturressourcer. Også mindre infrastrukturprojekter kan støttes.

Yderligere oplysninger: oplysning om programmet og fremtidige ansøgnings runder se www.spatial.baltic.net eller kontakt Mette Kragh, Landsplanafdelingen tlf. 33927067.

INTERREG IIIB programmet for Nordsøen er under behandling i EU-Kommisionen og forventes godkendt i slutningen af november i år.

Yderligere oplysninger: oplysning om programmet og foreløbig tidsplan for fremtidige ansøgnings runder se www.Interregnorthsea.org eller kontakt Flemming Thornæs i Landsplanafdelingen, tlf. 33 92 70 64.

1. oktober 2001- FN's World Habitat Day - Bosætning & byer på den globale politiske dagsorden’.

I dag - den 1. oktober 2001 - er det FN’s World Habitat Day. Temaet er ’Byer uden slum’. Hvert sekund fødes der fem børn, og hvert sekund dør der 2 mennesker. Med 11.000 nyfødte børn i timen og dermed en forøgelse af menneskeheden på knap 100 mio. om året bliver behovet og den globale udfordring klar. Vi er mange, der skal have et sted at bo. Og vi bliver flere og flere. Læs mere om den seneste FN-konference om emnet, som fandt sted i New York i juni i år".

Yderligere oplysninger: Souschef Klaus Andersen, Landsplanafdelingen, tlf. 33 92 76 37

 

28. september 2001- LandsplanNyt nr. 36
Det seneste nummer af Landsplanafdelingens nyhedsblad, LandsplanNyt, indeholder artikler om 2 nye vejledninger om Strategi for lokal Agenda 21 og Strategi og kommuneplanlægning, kommunernes detailhandelsplanlægning, Wilhjelmudvalgets anbefalinger, regeringens regionale erhvervsredegørelse og landsplandirektiv for udbygnng af det danske gassystem.

Yderligere oplysninger: redaktør Lene Magner

27. august 2001- Landsplanafdelingen udsender udkast til "Vejledning - strategi for lokal Agenda 21".
Folketinget vedtog i februar 2000 en ændring af planloven der bl.a. forpligter amtskommuner og kommuner til at udarbejde lokal Agenda 21-strategier. Vejledningen giver inspiration til hvad strategierne kan indeholde og viser eksempler fra amtskommuner og kommuner på lokale Agenda 21-strategier.

Høringsbrev og udkast til vejledning som pdf-fil.

Evt. kommentarer til udkastet sendes til mem@mem.dk.

Yderligere oplysninger: civilingeniør Dorrit Røtzler Møller, tlf. 33 92 74 78 eller e.post drm@mem.dk

13. august 2001- Udkast til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Naturklagenævnet
Brev vedr. høring om indførelse af gebyrer for behandling af klager ved Naturklagenævnet og ændring af gebyrer for behandling af visse vandløbssager i Skov- og Naturstyrelsen
Udkast til Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Natruklagenævnet
Udkast til Vejledning vedrørende Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Naturklagenævnet

Kontaktperson: Fuldmægtig, Jørn Johansen, tlf. 33 92 74 72

19. juli 2001– Færre tomme erhvervslokaler i hovedstadsområdet
Landsplanafdelingen udsender Nyhedsbrev nr. 13 om Tomme erhvervslokaler og kontorbyggeri i Hovedstadsregionen. Analyserne af Landsplanafdelingens databaser viser at under 1% af erhvervslokalerne i hovedstadsområdet er tomme ved indgangen til 2001 på trods af bl.a. et stigende nybyggeri.

De fleste tomme kontorlokaler og lokaler til lager- og produktion kommer hurtigt i brug. Der er især en høj omsætningshastighed for kontorlokaler i København og Frederiksberg kommuner.

Nyhedsbrevet kan fås hos 6. kontor, Landsplanafdelingen,
tlf 33 92 76 00.

22. juni 2001 -  Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen, økonomiminister Marianne Jelved og miljø- og energiminister Svend Auken offentliggjorde regeringens nationale strategi for en bæredygtig udvikling: Udvikling med omtanke – fælles ansvar. Der er også udarbej- det en kort udgave, ligesom der i øjeblikket arbejdes på at udvikle et indikatorsæt til bæredygtighedsstrategien.

Bæredygtighedsstrategien fastlægger prioriteringer og mål for Danmark i et 20-årigt perspektiv. En lang række af visionerne og målene har stor relevans for planlægningen. Det gæder blandt andet biologisk mangfoldighed, naturbeskyttelse og adgang til naturen, fødevareproduktion, transport, by- og boligudvikling, turisme samt offentlighedens deltagelse og lokal Agenda 21.

Yderligere oplysninger: www.mst.dk eller Peer Frank, Landsplanafdelingen, tlf. 33 92 74 79


20. juni 2001 – Kolonihaver
Landsplanafdelingen annoncerer i dagspressen om den nye kolonihavelov. Annoncen oplyser ejere af kolonihaveområder om, at eksisterende kolonihaveområder bliver gjort til varige kolonihaver, hvis ikke ejeren af området senest den 1. november 2001 skriftligt meddeler Miljø- og Energiministeriet, at området ikke skal være varigt kolonihaveområde.
Yderligere oplysning kan findes på www.kolonihaver.landsplanafdelingen.dk.
Kontaktperson: Kirsten Qvist, Landsplanafdelingen, tlf: 33 92 74 74

15. juni 2001 – Ny FN-deklaration om byer og menneskelige bosætninger
På Istanbul+5 - et særligt møde i FN's generalforsamling om menneskelig bosætning den 6. –8. juni i New York blev der vedtaget en deklaration om byer og andre menneskelige bosætninger i det ny årtusinde.

FN-mødets opgave var at gennemgå og vurdere medlems- staternes gennemførelse af målsætningerne i Habitat Agendaen, som blev vedtaget i Istanbul i 1996.

I dag lever halvdelen af jordens 6 milliarder mennesker i byer, og verden står overfor en uhørt byvækst, som hovedsageligt finder sted i u-landene.

Der er udarbejdet en dansk nationalrapport til Istanbul+5, hvor Danmark var repræsenteret af Udenrigsministeriet, By- og Boligministeriet, Miljø- og Energiministeriet, samt Interplan og Dansk International Bosætningsservice (danske NGO-repræsentanter).

Kofi Anans indlæg, det danske indlæg og EU-formandskabets indlæg (Sverige) på FN-mødet.

Yderligere oplysninger: Souschef Klaus Andersen, Landsplanafdelingen, tlf. 33 92 76 37

15. juni  2001 - LandsplanNyt nr. 35
Det nye nummer af LandsplanNyt har artikler om den nye kolonihavelovgivning, regeringens bypolitiske redegørelse, et EU-direktiv om strategisk miljøvurdering og gennemførelsen i Danmark, en status for regionplanrevisionen 2001 og om indsatsen for at sikre et drikkevandsindvindingsområde ved Drastrup syd for Aalbog.

Yderligere oplysninger: redaktør Lene Magner

15. juni  2001 - Kolonihavelov
Lov nr. 476 af 7. juni 2001 om kolonihaver
Lov nr. 477 af 7. juni 2001 om ændring af lov om planlægning og jordkøbsloven (Planlægning for kolonihaver og fremskaffelse af jord til kolonihaveformål)
Kontaktperson: Fuldmægtig Kirsten Fl. Hansen, Landsplanafdelingen,
tlf. 33 92 74 81

14. juni 2001 - Sommerhuse, hovedstadsområdet, landsplandirektiv.
Miljø- og energiministeren har den 14. juni 2001 udsendt en skrivelse med notat (landsplandirektiv) efter planloven til 6 kommuner og Hovedstadens Udviklingsråd, der muliggør overførsel til byzone ved lokalplan af visse mindre sommerhusområder i kystnærhedszonen i hovedstadsområdet.
Evt. henvendelse til fuldmægtig Peter Arnborg, Landsplanafdelingen,
tlf. 33 92 74 82, e-mail: pa@mem.dk

12. juni  2001 - Kolonihaveområde syd for Nøragersmindevej i Tårnby kommune
Miljø- og energiministeren har offentliggjort "Lokalplan, Kommuneplantillæg og Regionplantillæg for et kolonihaveområde syd for Nøragersmindevej i Tårnby Kommune, Københavns Amt".
Offentliggjort 12. juni 2001.
Kontaktperson: Konsulent Solveig Øster, Landsplanafdelingen, tlf. 33 92 74 53

8. juni 2001 - Vejledning om landzoneadministration (§§ 34-38) i høring
Landsplanafdelingen har udsendt et nyt udkast til "Vejledning om landzoneadministration (§§ 34-38)" i høring. Vejledningen er en revision af kapitel VII om zoneinddelingen og landzoneadministration i "Vejledning om planloven" fra 1996. Frist for bemærkninger er torsdag den 9. august 2001. Kontaktperson: Fuldmægtig, Mette Starch Brandt, Landsplanafdelingen, tlf. 33 92 74 57.

21. maj 2001 - Asylcentre
Indenrigsminister Karen Jespersen og miljø- og energiminister Svend Auken udsendte fælles pressemeddelelse om en løsning på manglen på asylcentre. I et brev direkte til alle landets kommuner appellerer de til at samarbejde om at etablere flere asylcentre. Hvis mulighederne for at etablere asylcentre ikke forbedres, kan det blive nødvendigt at udnytte adgangen til at overføre plankompetence til miljø- og energiministeren i konkrete tilfælde. Pressemeddelelse og brev kan læses på Miljø- og Energiministeriets hjemmeside http://www.mem.dk/.
Kontaktperson: Kontorchef Kirsten Vintersborg, Landsplanafdelingen,
tlf. 33 92 74 53.
Der henvises i øvrigt til: Kontorchef Jens Kristian Poulsen, Indenrigsministeriet,
tlf. 33 92 37 53.

30. april  2001 - Sommerhuse, landsplandirektiv
Miljø- og energiministeren har den 30. april 2001 udsendt en skrivelse med notat (landsplandirektiv) efter planloven til 12 kommuner og 5 amter uden for hovedstadsområdet, der muliggør overførsel til byzone ved lokalplan af visse mindre sommerhusområder i kystnærhedszonen.
Evt. henvendelse til Peter Arnborg, Landsplanafdelingen, tlf. 33927482, e-mail pa@mem.dk

30. april  2001 - Debatoplæg om udbygning af det danske system for gastransport sendt i høring
Det eksisterende system for transport af naturgas er ikke stort nok til at transportere de kommende års øgede gasmængder. Miljø- og energiministeren har derfor besluttet at tilvejebringe et grundlag for en udbygning af systemet. Det forudsætter en planlægning med henholdsvis foroffentlighedsfase, offentlighedsfase med VVM-redegørelse i min. 8 uger og godkendelse af projektet efter planloven.

Landsplanafdelingen har fremlagt et debatoplæg til brug for foroffentlighedsfasen i offentlig høring.

Høringsperioden udløber den 28. maj 2001

Kontaktperson: akademiingeniør Skjold R. Nielsen, Landsplanafdelingen, tlf. 33 92 74 62. E post: gasnet@mem.dk

4. april  2001 -  Planlægningskalender
Kalenderen på Landsplanafdelingens hjemmeside er ajourført med i alt 25 danske eller internationale konferencer, seminarer, kurser, møder, mv. i løbet af 2001 på planlægningsområdet.

Yderligere oplysninger: Webmasteren

3. april  2001 - PlanDK - den fælles datamodel for digitale plandata og GIS-systemer er færdigudviklet. 
Den endelige udgave af PlanDK er færdigudviklet og kan downloades fra Landsplanafdelingens hjemmeside.
PlanDK er en datamodel, som beskriver, hvordan digitale plandata og GIS-systemer kan anvendes i den fysiske planlægning. Modellen sikrer en både teknisk og administrativ optimal etablering og udveksling af digitale plandata mellem stat, amter og kommuner. Datamodellen er udviklet af en arbejdsgruppe med repræsentanter for kommunerne, Kommunal Teknisk Chefforening, Snaptun (amternes GIS-samarbejde), EKKO (EDB og Kortgruppen i KøbenhavnsOmrådet) og Landsplanafdelingen.

Yderligere oplysninger: specialkonsulent Henrik Larsen, Landsplanafdelingen, tlf. 33 92 59 90

21. marts   - Lovforslag om kolonihaver sendt i høring
Forslag til Lov om kolonihaver, Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning og ændring af jordkøbsloven samt Høringsbrev. Baggrunden for forslagene kan ses på Kolonihaveudvalget hjemmeside www.kolonihaveudvalget.dk
Høringsperioden udløber 4. april 2001.

Kontaktperson: Fuldmægtig Kirsten Fl. Hansen, Landsplanafdelingen, tlf. 33 92 74 81, E-post: kfh@mem.dk

 

21. marts - LandsplanNyt nr. 34 med tema om betænkning fra Ehvervs- og Bypolitisk Udvalg.

2 temaartikler præsenterer de mange forslag og idéer fra Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg.
Den endelige udgave af datamodellen "PlanDK" for digitale plandata og GIS-systemer er færdig og skitseres i en artikel. Landsplanafdelingens vejledning om kortere sagsbehandlingstid til at screene om mindre husdyrbrug er omfattet af VVM-pligten beskrives. Herudover er der notitser om samarbejdsprojekter om landsplanredegørelsen, overførsel af mindre områder med sommerhuse til byzone og landzoneadministration af landbrugsbyggeri i lyset af de midlertidige afstandskrav i husdyrdøgningsbekendtgørelsen.

Yderligere oplysninger: Tema - Arkitekt Karsten Jørgensen, tlf. 33 92 74 70 eller fuldmægtig Jakob Hjortskov Jensen, tlf. 33 92 59 93. LandsplanNyt nr. 34 i øvrigt: redaktør Lene Magner, E-post: LSM@MEM.dk

 

16. marts  – Høring af udkast til VASAB 2010PLUS Spatial Development Action Programme

Det færdige udkast til "VASAB 2010PLUS Spatial Development Action Programme" er en opfølgning på udviklingsperspektivet Vision and Strategies around the Baltic Sea Region 2010 – VASAB 2010. Udviklingsperspektivet blev i 1994 godkendt af Østersøregionens ministre med ansvar for fysisk planlægning. Visionen er fortsat gyldig, men de hurtige ændringer i livsbetingelser og samfundsforhold i især den østlige del af Østersøregionen giver anledning til at revurdere prioriteringer og handlingsprogram.

Udkastet til den VASAB 2010PLUS er i høring fra den 16. marts til den 16. maj 2001, og er sendt til de regionale myndigheder, landsdelscentrene samt berørte ministerier.

På baggrund af de indkomne bemærkninger og forslag vil VASAB-komitéen udarbejde den færdige rapport. Rapporten samt en række politiske anbefalinger vil blive præsenteret for planministrene på en ministerkonference i Mecklenburg-Vorpommern i september 2001.

Klik her for at læse mere om VASAB 2010PLUS samt mulighed for at læse og downloade rapporten og tilhørende baggrundsmateriale.

Kontaktperson: Geograf Helle Fischer, Landsplanafdelingen, tlf. 33 92 59 88

 

7. marts  - Miljø- og Energiministeren har sendt "Vejledning om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller (udkast af 27. februar 2001)" til hhv. Folketingets Energipolitiske udvalg og Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.
Vejledningen vil blive sendt til trykning om 1 uge og derefter sendt til amterne og kommunerne. Kontaktperson: Ingeniør Skjold R. Nielsen, Landsplanafdelingen, tlf. 33 92 74 62

6. marts - Lokalplanvejledning
Landsplanafdelingen offentliggjorde ny "Lokalplanvejledning - Landsby med jordbrugsparceller". Kan læses på Landsplanafdelingens hjemmeside www.mem.dk/lpa/ eller købes i Miljøbutikken. Pris: 65 kr.
Kontaktperson: Konsulent Solveig Øster, Landsplanafdelingen, tlf. 33 92 74 53.

23. februar  – Vejledning om landzonemyndighedens administration af landzonebestemmelserne i forhold til landbrugsbyggeriet i lyset af de midlertidige afstandskrav i husdyrgødningsbekendtgørelsen.
Kontaktperson: Arkitekt Bent Petersen, Landsplanafdelingen, tlf. 33 92 74 59

21. februar  - Vejledning om miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag er udsendt i høring.
Miljø- og Energiministeriet har udsendt et udkast til ny vejledning om miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag i høring. Frist for bemærkninger er 6. april 2001.
Kontaktperson: Arkitekt Lisbeth Øhrgaard, Landsplanafdelingen, tlf. 33 92 74 50

15. februar – Natur- og miljøindikatorer
Miljø- og Energiministeriet har offentliggjort "Natur og Miljø 2000 – udvalgte indikatorer", der giver et enkelt og samlet billede af udviklingen i Danmarks natur og miljø. Udviklingen inden for en række områder af særlig interesse for planlægningen beskrives i kapitlerne 3-5 om hhv. det åbne land, land- og skovbrug samt byerne. Hele rapporten kan læses på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside www.sns.dk eller fås i Miljøbutikken.
Kontaktperson: Fuldmægtig Bernhard Brackhahn, Landsplanafdelingen, tlf. 33 92 59 87.

9. februar - Sagsbehandlingtider for screening af husdyrbrug
Miljø- og Energiministeriet har udsendt vejledende materiale til amterne om, hvorledes sagsbehandlingstiderne for screening af mindre husdyrbrug i medfør af VVM-reglerne kan nedbringes. Kontaktperson: Landskabsarkitekt Lisbet Ogstrup, Landsplanafdelingen, tlf. 33 92 74 61.

9. marts -  Deadline for ansøgning
Fællessekretariatet for Interreg IIIB Østersøen søger nye medarbejdere til kontoret i Rostock / Tyskland og Karlskrona / Sverige. Interreg IIIB er et EU program for transnationalt samarbejde indenfor fysisk planlægning og regional udvikling.

Information om Interreg IIIB programmet, projekter og aktiviteter for Østersøen, samt stillingsopslag for nedenstående 3 stillinger kan ses på www.spatial.baltic.net:

  • CEEC/NIS advisor, located in Karlskrona/Sweden,
  • Information Manager with IT profile, located in Rostock/Germany,
  • Project Development Manager, located in Karlskrona/Sweden.

Yderligere oplysninger vedr. jobansøgning og jobbeskrivelser kan ses på http://www.spatial.baltic.net/iiib.html (under afsnittet "New jobs"). Yderligere oplysninger: Landinspektør Mette Kragh, Landsplanafdelingen, email: mkr@mem.dk

20. februar  – Planministermøde
Der afholdes planministermøde i København om bl.a. udkast til notat om planlægningens betydning for bæredygtig udvikling.
Kontaktperson: Kontorchef Peder Baltzer Nielsen, tlf. 33 92 70 61, eller fuldmægtig Bernhard Brackhahn, tlf. 33 92 59 87, begge Landsplanafdelingen.


8. februar  - National rapport til Istanbul+5
FN´s særlige Generalforsamling om bosætning og fysisk planlægning
FN´s generalforsamling holder i juni i år et særligt møde i New York. Mødet følger op på FN´s 2. konference (Habitat II) om bosætning og fysisk planlægning, som blev holdt i Istanbul i 1996.
Fra dansk side har Miljø- og Energiministeriet, Landsplanafdelingen i samarbejde med Udenrigsministeriet og By- og Boligministeriet udarbejdet en dansk nationalrapport. Nationalrapporten beskriver, hvor langt vi er nået med at gennemføre FN´s handlingsplan om menneskelig bosætning.

Rapporten kan også ses i en dansk version på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Yderligere oplysninger: Fuldmægtig Finn Tofte, Landsplanafdelingen, E-post: FT@mem.dk


7. februar – Kystzoneplanlægning

Landsplanafdelingen sendte forslag til Europaparlamentets og Rådets henstilling om gennemførelsen af integreret kystzoneplanlægning i Europa og forslag til en meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europaparlamentet om integreret kystzoneplanlægning i høring frem til 2. marts 2001.
Kontaktperson: Fuldmægtig Malene Wiinblad, tlf. 33 92 59 91, eller kulturgeograf Jane Kragh Andersen, tlf. 33 92 59 89, begge Landsplanafdelingen.


Januar
Betænkning fra Ervervs- og Bypolitisk Udvalg.
Betænkningen kan læses på udvalgets hjemmeside

29. januar -
Download MatWiz fra hjemmesiden
Download værktøj til brug for tilpasning af digitale plangrænser til til Det Digitale Matrikelkort: MatWiz
Yderligere oplysninger: Spec. konsulent Henrik Larsen, Landsplanafdelingen, tlf. 33 92 59 90.

26. januar -
Sommerhuse, frister for materiale til Landsplanafdelingen.

Vedr. den igangværende planlægning for overførsel af mindre sommerhusområder i kystnærhedszonen til byzone er i alt 29 kommuner ved at afholde (el. har afholdt el. er ved at forberede) lokale afstemninger i nærmere angivne områder. Kommunernes vurderinger og resultaterne af afstemningerne skal herefter indsendes til Landsplanafdelingen m.h.p. ministerens udstedelse af landsplandirektiv(er) i foråret 2001.
De anførte frister for kommunernes indsendelse af materialet til Landsplanafdelingen er for 22 kommuner uden for hovedstadsområdet senest den 15. marts 2001 og for 7 kommuner i hovedstadsområdet senest den 15. maj 2001.
Evt. henvendelse til Peter Arnborg, Landsplanafdelingen, tlf. 33 92 74 82 eller e-mail pa@mem.dk

18. januar -  Nordisk detailhandelsplanlægning:
Landsplanafdelingen offentliggjorde de nordiske planministres publikation "Planlægning for detailhandel i Norden". De 5 landes formål, regler og planer for detailhandelens lokalisering og omfang præsenteres, og situationen i 4 grænseregioner beskrives. Den politiske sammenfatning rummer planministrenes beslutninger om videre opfølgning. Kan læses på Landsplanafdelingens hjemmeside www.landsplanafdelingen.dk eller fås i Miljøbutikken i en nordisk og en engelsk udgave.
Kontaktperson: Arkitekt Axel Thrige Laursen, tlf. 33 92 74 68, eller fuldmægtig Bernhard Brackhahn, tlf. 33 92 59 87, begge Landsplanafdelingen.

Januar 2001- EU-bymiljø, tilskudsordning
EU (Europa-Parlamentet og Rådet) har i december 2000 vedtaget at etablere en fælles ramme (tilskudsordning) for samarbejde mellem bynetværk for at støtte en bæredygtig udvikling af bymiljøerne. Der skal fremmes udarbejdelse, udveksling og indførelse af god praksis på området bæredygtig byudvikling og lokal Agenda 21.
Ordningen giver mulighed for at yde finansiel støtte til samarbejder, der involverer byer mv. i mindst 4 lande, og der er især tænkt på byer, der indgår i etablerede netværk. Ordningen træder i kraft straks og løber i 4 år med en samlet tilskudsramme på 14 mio. EUR.
Kommissionen skal administrere ordningen og vil inden længe orientere herom i EF-Tidende.
Henvendelse til Landsplanafdelingen kan ske til fuldmægtig Peter Arnborg, tlf. 3392 7482 eller e-mail pa@mem.dk

10. januar  – Kolonihaver:
Landsplanafdelingen udsendte Kolonihaveudvalgets rapport "Kolonihavernes fremtid". Kan læses på Miljø- og Energiministeriets hjemmeside www.mem.dk og købes i Miljøbutikken. Pris: 120 kr.
Kolonihaveudvalgets hjemmeside http://www.kolonihaveudvalget.dk/ og rapport
Kontaktperson: Fuldmægtig Kirsten Hansen, Landsplanafdelingen,
telefon 33 92 74 81.

8. januar 2001 - Europæisk bypolitik
EU’s ministre med ansvar for europæisk bypolitik har siden 1997 udvekslet bypolitiske erfaringer.
I 1999 besluttede ministrene at fortsætte samarbejdet.
Under det franske formandskab er der udarbejdet et flerårigt arbejdsprogram, som blev vedtaget af ministrene den 2. november 2000.
Yderligere oplysninger: Arkitekt Flemming Thornæs, Landsplanafdelingen, tlf. 33 92 70 64.

4. januar 2001 - Sommerhuse
Ministeren har den 4. januar 2001 vedrørende den igangsatte planlægning om evt. overførsel af mindre arealer i sommerhusområder i kystzonen til byzonen sendt et brev til de berørte kommuner og amter i hovedstadsområdet, vedlagt et områdenotat og et procedurenotat. Med brevet mv. lægges der op til, at de nævnte kommuner for udpegede områder kan udarbejde redegørelser og inddrage mv. berørte grund- og sommerhusejere.
Kontaktperson: Fuldmægtig Peter Arnborg, Landsplanafdelingen, tlf. 33 92 74 82 eller e-post: pa@mem.dk

 

Nyhedsnotitser i 2000:

20. december 2000 – Oversigt over regionplantillæg
Landsplanafdelingen har lagt sin oversigt over regionplantillæg til amternes regionplaner 1997 ud på hjemmesiden. Oversigten opdateres med jævne mellemrum.
Læs evt. også artiklen om statistikken for regionplantillæggene i LandsplanNyt 33.
Yderligere oplysninger: Overassistent Margit Sonne, tlf. 33 92 74 52 eller forstkandidat Laila Wieth-Knudsen, tlf. 33 92 74 51

19. december 2000 – LandsplanNyt nr. 33
Det nyeste nummer af landsplanNyt indeholder artikler om:

  • Kolonihaveudvalgets rapport
  • Et stort forskningsprojekt om byer og bynetværk i Østersøregionen
  • COWI’s erfaringer med VVM
  • Grundvandsbeskyttelse i regionplan 2001
  • Statistik for amternes regionplantillæg til regionplanerne fra 1997

Et abonnement på LandsplanNyt er gratis og kan bestilles hos Jette Klausen, tlf. 33 92 74 77.

Yderligere oplysninger: Redaktør Lene Magner, e-post: LSM@mem.dk

6. december 2000 - Høring om udkast til PlanDK
- en datamodel til brug for etablering af digitale plandata.

Udsendt 6. december 2000. Frist den 1. februar 2001.
Der foreligger nu et endeligt forslag til en fælles datamodel for digitale plandata, kaldet PlanDK. Datamodellen kan bruges i forbindelse med anvendelse af GIS i den fysiske planlægning.
Baggrunden for modellen er den hastigt voksende udbredelse af GIS. Formålet er at sikre en både teknisk og administrativ optimal etablering og udveksling af digitale plandata mellem stat, amter og kommuner.
Klik her for at læse mere om PlanDk og downloade rapporten.
Kontaktperson: Spec. konsulent Henrik Larsen, Landsplanafdelingen, tlf. 33 92 59 90.

6. december 2000 - Miljø- og energiministeren overtager nordjyske højspændingsledninger
Miljø- og energiminister Svend Auken har i dag overtaget kompetencen fra Nordjyllands Amt i sagen om højspændingsforbindelsen mellem Vendsysselværket i Ålborg og Trige nord for Århus. Se den udsendte pressemeddelelse.
Yderligere oplysninger: Fuldmægtig Jakob Hjortskov Jensen, Landsplanafdelingen, tlf. 33 92 59 93.

Medio november 2000 – Kolonihaveudvalgets rapport
En foreløbig udgave af Kolonihaveudvalgets rapport er offentliggjort på internettet. Den endelige, trykte rapport udkommer i starten af 2001.

I rapporten præsenterer udvalget en grundig analyse af kolonihavernes nuværende situation, og

opstiller 4 forskellige modeller til lovgivning på området og en såkaldt "vejledningsmodel".

Herudover præsenterer udvalget en række supplerende forslag til reguleringer og sine visioner for udviklingen på kolonihaveområdet.

Miljø- og Energiminister Svend Auken roste udvalgets rapport ved offentliggørelsen, og oplyste, at han vil overveje fordele og ulemper, før han træffer sin endelige beslutning om indholdet af en kommende lovgivning på kolonihaveområdet.

Den foreløbige rapport kan læses på kolonihaveudvalgets hjemmeside – www.kolonihaveudvalget.dk - hvor du også kan se udvalgets kommissorium, baggrund og medlemmer.

1. november 2000 - Engelsk sammendrag af Landsplanredegørelsen 2000
Det engelske  sammendrag af Landsplanredegørelsen "National planning report for Denmark - Local identity and new challenges - Summary" præsenterer den danske vision for, hvordan blandt andet sammenhængen mellem erhvervs- udviklingen og den fysiske planlægning kan forbedres via nye udviklingssamarbejder mellem forskellige private og offentlige aktører inden for en region. Rapporten forklarer også den danske regerings mål for landsplanlægningen, og fremhæver blandt andet værdien i de nye Landsdelscentres samarbejde i bynetværk.
Rapporten kan købes i Miljøutikken og koster 100 kr. + ekspeditionsgebyr. Tlf. 33 95 40 00  

27. oktober 2000 - LandsplanNyt nr 32
LandsplanNyt nr. 32 indeholder artikler om udviklingen af Københavns Havn, en helhedsplan for Valby bymidte, en status for detailhandelsplanlægningen, mulighederne for dialog via VVM, kolonihaveudvalgets arbejde og 2 nye internationale udviklingsperspektiver, samt 3 notitser.
Yderligere information:  Redaktør Lene Magner

26. oktober 2000 - Dansk udgave af ESDP

I maj 1999 vedtog de europæiske ministre med ansvar for fysisk planlægning det europæiske fysiske og funktionelle udviklingsperspektiv (ESDP). En trykt udgave af den danske oversættelse forelå i foråret. Nu foreligger der også en elektronisk version, som kan downloades.
Yderligere oplysninger: Arkitekt Flemming Thornæs, Landsplanafdelingen, tlf. 33 92 70 64.

5. oktober 2000 - Ny rapport fra VASAB 2010
om planlægningssystemer i Østesøregionen

VASAB-komitéen (Vision and Strategies Around the Baltic Sea 2010) for planlægningssamarbejdet mellem landene i Østersøregionen har udgivet rapporten "COMPENDIUM of spatial planning systems in the Baltic Sea Region countries".

Rapporten præsenterer og sammenligner planlægningssystemet i Hviderusland, Danmark, Estland, Finland, Tyskland, Letland, Litauen, Norge, Polen, Rusland og Sverige. Rapporten konkluderer, at der både er store ligheder og forskelle i både den nationale, regionale og lokale planlægning.

Rapporten er tilgængelig på Leontief Centret i St. Petersborg's hjemmeside http://www.vasab.leontief.net. Rapporten kan også bestilles hos Anette Ladegaard, Landsplanafdelingen på e-mail ala@mem.dk.
Yderligere oplysninger: Geograf Helle Fischer, tlf: 33 92 59 88, e-mail: hf@mem.dk

4. oktober 2000 - Sprogpolitik i Landsplanafdelingen
Landsplanafdelingen har udarbejdet en intern sprogpolitik for at få et bedre og mere moderne sprog i vore breve og notater, mv.

Sprogpolitikken er resultatet af flere drøftelser, seminarer og interne kurser i løbet af 1999 og 2000, hvor vi har sat fokus på vort sprog og øvet os i at skrive mere enkelt og klart. Vi har undervejs ladet os inspirere meget af Miljøstyrelsens sprogpolitik.

Da det har vist sig, at mange andre er interesseret i sprog- politikken, har vi valgt at gøre den tilgængelig her på hjemme- siden.
Yderligere oplysninger: Kommunikationsmedarbejder Lene Magner, tlf. 33 92 74 83

26. september 2000 - Sommerhuse
Ministeren har den 26. september 2000 vedrørende den igangsatte planlægning om evt. overførsel af mindre arealer i sommerhusområder i kystzonen til byzonen sendt et brev til de berørte kommuner og amter unden for hovedstadsområdet, vedlagt et områdenotat og et procedurenotat. Med brevet mv. lægges der op til, at de nævnte kommuner for udpegede områder kan udarbejde redegørelser og inddrage mv. berørte grund- og sommerhusejere.
Kontaktperson: Fuldmægtig Peter Arnborg, Landsplanafdelingen, tlf. 33 92 74 82 eller e-post: pa@mem.dk

 

Pressemeddelelse
20. september 2000 -  Fælles projekt skaber mulighed for stor byomdannelse i Valby
Hovedlinjerne for forvandling af det store gamle industriområde ved Valby Station til en levende del af bymidten bliver skabt i disse dage. Til glæde for borgerne i Valby.

Et samarbejde mellem Royal Scandinavia, DADES (Bomuldsspinderierne), TK-development, Valby Bydelsråd, Københavns Kommune og Miljø- og Energiministeriet om omdannelsen af de store industriarealer har resulteret i et fælles oplæg. De seks forskellige parter, som har samarbejdet i en projektgruppe, foreslår at området omdannes, så det bliver en integreret del af Valby. Der skal være gader og pladser med boliger og butikker, og området skal indrettes med skole og kulturelle tilbud. Gruppen foreslår, at de mest interessante industribygninger bliver bevaret og genanvendt, og at der lægges vægt på kvalitet i det nye byggeri.
Projektgruppen bag oplægget vil nu lave en udstilling og afholder et borgermøde i oktober. Her får Valbyborgerne mulighed for at komme med deres synspunkter på forslaget. Når borgerne har talt, vil projektgruppen aflevere et færdigt projekt til Københavns Kommune. Derefter følger kommunen op med en lokalplan.

Bilag: Tegning, som viser projektgruppens udbygningsmodel.

Kontaktpersoner: Projektgruppens formand, kontorchef Kirsten Vintersborg, Miljø- og Energiministeriet, 33 92 74 73, eller Planchef Holger Bisgaard, Københavns Kommune, tlf. 33 66 26 77.

20. september 2000 - Engelsk Nyhedsbrev om lokal Agenda 21
Nyhedsbrevet er en kortfattet status for lokal Agenda 21-arbejdet i Danmark til brug for internationale kontakter og erfaringsudveksling.
Kontaktperson: Civ.ing. Dorrit Røtzler Møller, tlf: 33 92 74 78 eller Stud. Vibeke Jørgensen tlf: 33 92 74 76, begge Landsplanafdelingen.

16. september 2000 – Kolonihaver: Miljø- og energiminister Svend Auken taler på Kolonihaveforbundets kongres.
Tid: Kl. 13.30. Sted: Hotel Hvide Hus, Aalborg.
Kontaktperson: Fuldmægtig Kirsten Fl. Hansen, Landsplanafdelingen, tlf. 33 92 74 81.
Der henvises i øvrigt til: Formanden for Kolonihaveforbundet i Danmark, Ivan Larsen, tlf. 38 28 87 50.

7. – 8. september 2000 – Regionplanlægning: Europarådets 12. ministerkonference om regionplanlægning (CEMAT) afholdes i Hannover.
Bl.a. præsenteres Europarådets udviklingsperspektiv "Retningslinier for en bæredygtig fysisk funktionel udvikling af det europæiske kontinent".
Kontaktperson: Kontorchef Peder Baltzer, tlf. 33 92 70 61, eller fuldmægtig Finn Tofte, tlf. 33 92 70 62, begge Landsplanafdelingen.

3. august 2000 - Ny hjemmeside "Natura 2000" om habitat-, Fuglebeskyttelses- og Ramsarområder
Skov- og Naturstyrelsen har i juli offentliggjort en omfattende hjemmeside "Natura2000" om Danmarks internationale naturbeskyttelsesområder: Habitat-, Fuglebeskyttelses- og Ramsarområder. Siden indeholder bl.a. et interaktivt kort med oplysninger om de enkelte områder, fotos af naturtyper- og arter, lovgrundlag, oplysninger til ejere og brugere, samt andre baggrundsoplysninger.

13. juli INTERREG III B – Udkast til Operationelle Programmer
De foreløbige udkast til operationelle programmer for INTERREG III B gældende for henholdsvis Nordsø- og Østersø-regionen er fremlagt til offentlig høring frem til 23. august 2000.

Klik her for at læse mere om INTERREG III B samt få mulighed for at downloade programudkastene.

Yderligere oplysninger Flemming Thornæs (Nordsøen) 33 92 70 64 og Mette Kragh (Østersøen) 33 92 70 67.

13. juli 2000 - Erfaringer med miljøvurderinger af lovforslag Word-format 294 kb
Siden miljøkonsekvensvurdering af regeringsforslag blev introduceret ved Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993, har Miljø- og Energiministeriet dels vejledt om anvendelsen af miljøkonsekvensvurderinger, dels bidraget til at videreudvikle metoder inden for området.

Gennem et forskningsprojekt finansieret i samarbejde med EU-Kommissionen DG XI, og udført af Videnscenter for miljøvurdering ved Roskilde Universitetscenter udvikledes disse erfaringer. Som led i projektet indgik en udarbejdelse af et konkret lovforslags miljøkonsekvensvurdering.

Denne forskning fortsattes i årene 1997-98 dels ved at undersøge nogle udvalgte ministeriers konkrete praksis med at udarbejde miljøkonsekvensvurderinger, dels ved en nøjere analyse af kvaliteten af en række konkrete konsekvensvurderinger og deres betydning for behandlingen i Folketinget.

Det er resultatet af dette arbejde, der foreligger i denne rapport, som er udarbejdet af Bo Elling ved Videnscenter for Miljøvurdering, Roskilde Universitetscenter. Han har haft frie hænder til udførelsen af opgaven og rapportens konklusioner er alene hans ansvar.

Resultaterne vil indgå i ministeriets udarbejdelse af vejledende materiale. Der er i øjeblikket en ny vejledning under udarbejdelse.

Yderligere oplysninger: Fuldmægtig Henrik Wulff, Landsplanafdelingen, tlf. 33 92 74 64

12. juli 2000 - Høring om udkast til lokalplan- vejledning: Landsby med jordbrugsparceller.
Udsendt 12. juli 2000. Frist den 15. september 2000.

Udkastet er tænkt som det første i en serie af lokalplanvejledninger der skal supplere og efterhånden erstatte den gældende lokalplanvejledning, der blev udsendt af Planstyrelsen i 1989.

Dette først hæfte beskæftiger sig med lokalplanlægning for en landsby med jordbrugsparceller, dvs. udstykninger til boligformål kombineret med hobbyprægede, jordbrugsmæssige formål.

Vejledningen er bygget op, så den også skulle kunne bruges som model for udarbejdelse af lokalplaner om andre emner end landsbyer.

Vejledningen består af to eksempler: et eksempel på en lokalplan for en hel landsby, og et eksempel der kun dækker nyudlæg af et område til henholdsvis parcelhuse og jordbrugsparceller. Det sidstnævnte eksempel illustrerer en alternativ planløsning, og det indeholder kun de bestemmelser der er nødvendige for at belyse denne planløsning.

Forud for hvert afsnit i det første eksempel er indsat generel vejledning. Denne generelle vejledning beskriver nogle hovedproblemer der skal tages stilling til i forbindelse med det emne der behandles i afsnittet.

De generelle vejledende afsnit er baseret på den gældende lokalplanvejledning fra 1989, Anne Birte Boeck: Lov om planlægning (1994) og vejledningen om planloven (nov. 1996), suppleret med afgørelser fra Naturklagenævnet mv.

Vejledningen indeholder ikke nye krav til lokalplanlægning.

Det er hensigten med vejledningen at den skal være et redskab der kan gøre det lettere for kommunerne at udarbejde lokalplaner.

Som et næste hæfte i serien har vi planlagt et hæfte om boligområder, derefter et hæfte om tilvejebringelse af lokalplaner, hæfter om erhverv, bymidter osv.

Kommentarer til udkastet bedes indsendt til Landsplanafdelingen inden den 15. september 2000.

Yderligere oplysninger: Konsulent Solveig Øster, Landsplanafdelingen,
Tlf. 33 92 74 53

26. juni 2000 – Debatpjece om kolonihavernes fremtid

Landsplanafdelingen har udsendt en debatfolder om koloni- havenes fremtid til alle kolonihaveforeninger, biblioteker, lokal Agenda 21-kontaktpersoner, m.fl.

Debatfolderen opfordrer alle til at komme med deres synspunkter om kolonihavernes situation, vilkår og fremtid, inden den 15. september. Debatten er et led i Kolonihaveudvalgets arbejde.

Du kan følge Kolonihaveudvalgets arbejde på udvalgets hjemmeside: www.kolonihaveudvalget.dk.

Debatfolderen er gratis og kan fås på alle biblioteker.

Yderligere oplysninger: Kontorfuldmægtig Kirsten Qvist, Landsplanafdelingen, tlf. 33 92 74 74

Juni  2000 – Nye rapporter fra BALTIC 21
Den første 2-års afrapportering fra BALTIC 21 – Agenda 21 for the Baltic Sea Region foreligger nu:

  • Hovedrapporten "Biennial Report – 2000", samt
  • Indikatorrapporten "Development in the Baltic Sea Region towards the Baltic 21 Goals – an indicator based assessment.

Klik her for at læse mere om BALTIC 21. Rapporterne samt den indsamlede statistik kan ses på BALTIC 21’s website: www.ee/baltic21

Yderligere oplysninger Geograf Helle Fischer, tlf: 33 92 76 00, e-mail: hf@mem.dk

Juni 2000 - Årsrapport for Nordregio 1999
Det nordiske institut for regional udvikling og planlægning; Nordregio, der er et uafhængigt institut under Nordisk Ministerråd for forskning, dokumentation og information, har offentliggjort sin anden årsrapport for 1999.
Årsrapporten præsenterer instituttets aktiviteter, de mange euro- pæiske planlægningsorienterede projekter, som instituttet har været involveret i, udvalgte eksempler på deres statistiske arbej- de i form af grafikker om blandt andet udviklingen i bystørrelser og urbaniseringsgrad i Østersøregionen, samt bestyrelsens beretning.
Årsrapporten er gratis og kan bestilles via hjemmesiden www.nordregio.a.se eller på tlf. +46 8 463 54 00.

19. juni 2000 - LandsplanNyt udkommer med et tema om Erhvervs- og Bypolitisk Udvalgs delbetænkning.
Temaet i LandsplanNyt nr. 31. indeholder en leder, et interview med Peter Maskell, formand for Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg, en præsentation af delbetænkningen og en notitis om Udvalget. Herudover er der artikler om en ny lokalplanvejledning, Norvision - et udviklingsperspektiv for Nordsørgionen, en vellykket VVM for Billund Lufthavn og tidsplanen for næste regionplanudmelding. Herudover er der en række notiser i nummeret.
Yderligere information - Temaet: Arkitekt Karsten Jørgensen, tlf. 33 92 74 70, - LandsplanNyt iøvrigt: Redaktør Lene Magner.

Pressemeddelelse 9 juni 2000
Hovedstadsområdets detailhandel på plads
Sammen med amtsborgmestrene i hovedstadsområdet har Miljø- og energiminister Svend Auken fundet frem til en samlet løsning på den fremtidige detailhandelsstruktur. På et møde i eftermiddag havde parterne lejlighed til at drøfte den samlede løsning for butiksstrukturen.
"Jeg er meget tilfreds med mødets resultater", siger miljø- og energiminister Svend Auken."Vi har haft en fælles drøftelse af hele hovedstadsområdet, der sikrer en fornuftig udvikling og indfrier de fleste af kommunernes ønsker. Det har været afgørende for mig, at udviklingen af detailhandelen i hovedstadsområdet ligger inden for de samme rammer som resten af landet," siger Svend Auken. "Vi undgår nye gigantmarkeder og får styrket den eksisterende detailhandel, så hovedstadsområdets bycentre ikke bliver drænet for liv og handel."

Ministerens talenotits om rammen for udviklingen af detailhandelen i hovedstadsområdet er vedlagt som bilag.

Yderligere oplysninger: Afdelingschef Niels Østergård, Landsplanafdelingen, tlf. 33 92 74 66.

25. maj 2000 – Vindmølleprøvestation
Miljø- og energiminister Svend Auken udstedte landsplandirektiv for en national prøvestation for store vindmøller beliggende ved Høvsøre i Lemvig Kommune. Samtidig godkendte ministeren de nødvendige plandokumenter i form af kommuneplantillæg, lokalplan samt VVM-tilladelse. Landplandirektivet træder i kraft den 13. juni 2000. Det kan downloades i pdf-format fra Landsplanafdelingens hjemmeside
Kontaktperson: Kontorchef Peder Baltzer Nielsen, Landsplanafdelingen, tlf. 33 92 70 61.

16. maj 2000 – Europæisk Udviklingsperspektiv
Det europæiske fysiske og funktionelle udviklingsperspektiv, ESDP, foreligger nu på dansk. Dokumentet blev vedtaget i Potsdam i maj 1999 på et uformelt møde for EU's ministre med ansvar for fysisk planlægning. Vil snarest kunne læses på Landsplanafdelingens hjemmeside http://www.landsplanafdelingen.dk. Kontaktperson: Arkitekt Flemming Thornæs, Landsplanafdelingen, tlf. 33 92 70 64.

April 2000 – Landdistriktsredegørelse 2000
Regeringen afgav i april den fjerde Landdistriktsredegørelse. Redegørelsen var til debat i Folketinget den 16. maj. Redegørelsen følger op på de initiativer, som regeringen på tværs af sektorområderne foretager for at fremme udviklingen i landdistrikterne. Landdistriktsredegørelsen belyser endvidere udviklingen i og udfordringerne for landdistrikterne, og i forlængelse heraf opstilles der fokusområder for det kommende år.
Kommunerne og amtskommunerne har et væsentligt ansvar for at fremme udviklingen i landdistrikterne, da de står for hovedparten af den offentlige service og planlægningen af de fysiske rammer på landet.
Henvendelse kan rettes til arkitekt Bent Petersen, Landsplanafdelingen, tlf. 33927459 eller bp@mem.dk.

28. april 2000 - Erhvervsliv i byerne
Erhvervs- og Bypolitisk Udvalg offentliggjorde en delbetænkning til debat. Delbetænkningen behandler tendenser i erhvervsudviklingen og mulighederne for i højere grad at integrere erhverv i byerne, herunder bl.a. bedre udnyttelse af ældre erhvervs- og havneområder. Kan læses på udvalgets hjemmeside http://www.byerhvervudvalg.dk.
Kontaktperson: Arkitekt Karsten Jørgensen, Landsplanafdelingen, tlf. 33 92 74 70.

18. april 2000 - Jordbrugsparceller
Landsplanafdelingen offentliggjorde publikationen "Jordbrugsparceller - en mulighed for hobbylandbrug".
Publikationen oplyser om mulighederne for at udlægge jordbrugsparceller ved landsbyerne i landdistrikterne, og om hvilke regler der gælder for placering, størrelse og dyrehold. Samtidig giver publikationen gode råd til planlægningen for jordbrugsparceller, herunder indpasning i landsbymiljøet.
Publikationen er udarbejdet på baggrund af anbefalinger fra Indenrigsministeriets landdistriktsudvalg om, at kommunal- bestyrelserne støttede initiativer til etablering af jordbrugs- parceller i tilknytning til landsbyerne. Publikationen er udarbejdet i en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Landsplanafdelingen, Skov- og Naturstyrelsen og Direktoratet for FødevareErhverv.
Henvendelser kan ske til fuldmægtig Mette Starch Brandt, Landsplanafdelingen, 5. kontor, tlf. 33 92 74 57 eller E-post: msb@mem.dk

12. april 2000 - Udvalg om kolonihaver
Miljø- og energiminister Svend Auken har bedt en række myndigheder og interesseorganisationer om at udpege medlemmer til et kolonihaveudvalg. Kolonihaveudvalget skal dels foretage en nærmere analyse af hele kolonihaveområdet, dels analysere og vurdere forskellige modeller for et lovinitiativ på området. Udvalgets arbejdsopgaver og sammensætning er nærmere beskrevet i udvalgets kommissorium.
Yderligere information: Fuldmægtig Kirsten Hansen, Landsplanafdelingen.

12. april 2000 - Nyt dansk URBAN-område 2000 – 2006
URBAN-område: EU-kommissionen har med et nyt URBAN-initiativ givet mulighed for, at Danmark kan få støtte til økonomisk og social genopretning af et udvalgt byområde i perioden 2000 – 2006.
Kontaktperson: Arkitekt Flemming Thornæs, Landsplanafdelingen tlf. 33 92 76 00

29. marts 2000 - LandsplanNyt nr. 30 om landsplanredegørelse 2000 - Lokal Identiet og nye udfordringer
LandsplanNyt nr. 30 inderholder et tema om Landsplanrede- gørelse 2000 og artikler om en konference om kolonihaver, ministerens første detailhandelsredegørelse og VVM for hus- dyrbrug, samt en række notitser om planlovsændringen, over- førsel af mindre kystzone-sommerhusområder til byzone, vind- møllevejledning og redegørelse om landbrugsbygninger i det åbne land.  Yderligere oplysninger: Temaet: Kontorchef Peder Baltzer Nielsen, tlf. 33 92 70 61 cand.scient Jane Kragh Andersen, tlf. 33 92 59 89 Landinspektør Mette Kragh, tlf. 33 92 70 67. LandsplanNyt iøvrigt : Redaktør Lene Magner

22. marts 2000 - Landsplanredegørelse
Folketinget drøfter miljø- og energiministerens Landsplan- redegørelse 2000 - Lokal identitet og nye udfordringer.
Kontaktperson: Kontorchef Peder Baltzer Nielsen, Landsplanafdelingen,  tlf. 33 92 70 61.

15. marts 2000 - Landsplanredegørelse 2000
Miljø- og energiministeren har den 15. marts 2000 offentliggjort landsplanredegørelse 2000 "Lokal identitet og nye udfordringer", hvor der fokuseres på fysisk planlægning i samspil med erhvervsudvikling, transport og miljø.
Redegørelsen indeholder regeringens mål for landsplanpolitikken og forslag til handlinger, som kan bidrage til at virkeliggøre målsætningerne og som kan være med til at videreudvikle og udfordre arbejdet med den regionale udvikling.
Kontaktpersoner i Landsplanafdelingen: Kontorchef Peder Baltzer Nielsen,
tlf. 33 92 70 61, cand.scient Jane Kragh Andersen, tlf. 33 92 59 89 og landinspektør Mette Kragh, tlf. 33 92 70 67.

14. marts - 28. april 2000
Høring over et udkast til ændring af bekendtgørelse om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelse).

1. marts 2000 - Høring over udkast til vejledning om vurdering af visse offentlige og private anlægs indvirkning på miljøet - VVM.

Ovennævnte udkast af 16. februar 2000 er i høring.. Eventuelle bemærkninger til vejledningsudkastet kan sendes pr. post eller e-mail til Landsplanafdelingen frem til 1. maj 2000.

Vejledningsudkastet er begrundet i de i sommeren 1999 gennemførte ændringer i VVM-reglerne, herunder ikke mindst de nye regler om en konkret vurdering af VVM-pligten i forbindelse med bilag 2 anlæg (screeningsreglerne) og indførelsen af en egentlig VVM-tilladelse.

Vejledningsudkastet er en revision af afsnit D i den seneste vejledning om planloven baseret på de indhøstede erfaringer med VVM-reglerne siden 1996, EU-domstolens og Naturklagenævnets afgørelse samt Landsplanafdelingens vejledende udtalelser.

Henvendelse kan ske til specialkonsulent Gert Johansen, Landsplanafdelingen, tlf. 33 92 74 56

28. februar 2000 - Ørestadscenter
Miljø- og Energiministeriet udsendte pressemeddelelse om, at Svend Auken har gjort indsigelse mod et kommuneplantillæg for detailhandel i Københavns Kommune og dermed også mod butikscentret i Ørestaden. Kan læses på ministeriets hjemmeside www.mem.dk eller fås i Miljøbutikken. Kontaktperson: Afdelingschef Niels Østergård, tlf. 33 92 74 66 eller arkitekt Axel Thrige Laursen, tlf. 33 92 74 68, begge Landsplanafdelingen.

7. februar 2000 - Deadline for ansøgning
Interreg IIC sekretariatet i Karlskrona, Sverige søger akademisk medarbejder. Interreg IIC er et EU program for transnationalt samarbejde indenfor fysisk planlægning og regionaludvikling. Interreg IIC programmet for Østersøregionen har et hovedsekretariat i Rostock og et mindre sekretariat i Karlskrona.
Til sekretariatet i Karlskrona søges en yngre akademisk medarbejder for ca. 1 år. Klik her for at læse stillingsopslaget med arbejdsbeskrivelse.
Information om Interreg IIC programmet, projekter og aktiviteter for Østersøen kan findes på web site: www.spatial.baltic.net
Yderligere oplysninger: Helle Fischer,
Landsplanafdelingen, tlf. 33 92 59 88

31. januar 2000 - Detailhandel
Svend Auken oversender til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg redegørelsen "Udvikling i region-, kommune- og lokalplanlægning for detailhandelsstrukturen" om planlægning efter de detailhandelsregler, der blev indført i planloven i 1997. Kan fås i Miljøbutikken.
(PDF-format 16.116 kb)
Kontaktperson: Arkitekt Axel Thrige Laursen, Landsplanafdelingen tlf. 33 92 74 68

31. januar 2000 - VVM-redegørelse med tilhørende planforslag for etablering af en national prøvestation for store vindmøller
Miljø- og Energiministeriet har den 31 januar 2000 offentliggjort materiale om etablering af en national prøvestation for store vindmøller. Materialet er en VVM-redegørelse med forslag til VVM-tilladelse samt tilhørende plandokumenter, der består af forslag til landsplandirektiv, forslag til kommuneplantillæg og lokalplan. VVM-redegørelsen belyser og vurderer et hovedforslag om placering af prøvestationen ved Høvsøre i Lemvig Kommune og en delt alternativ placering ved Rønland i Thyborøn-Harboøre Kommune og Røjensø Odde i Sydthy Kommune.
Klik her for yderligere oplysninger samt mulighed for at downloade VVM-redegørelsen med tilhørende plandokument.
Bemærkninger og indsigelser sendes indtil den 27. marts 2000 til Miljø- og Energiministeriet, Landsplanafdelingen Højbro Plads 4, 1200 Kbh. K.

26. januar 2000- Landbrugsbygninger
Svend Auken oversendte til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg "Redegørelse om de nye landbrugsbygninger i det åbne land" (i Word), hvori det vurderes, at der ikke er basis for at ændre praksis i administrationen på området. Kan fås i Miljøbutikken.
Kontaktperson: Arkitekt Mia Christiernson, Landsplanafdelingen, tlf. 33 92 74 60.

21. januar 2000 - Høring om pjecen "Muligheder for etablering af jordbrugsparceller".
Pjecen "Muligheder for etablering af jordbrugsparceller" er sendt til høring i 4 uger, frem til mandag den 21. februar 2000.
Pjecen er en opfølgning på Indenrigsministeriets Landdistriktsudvalgs betænkning nr. 1333 om landdistrikternes udviklingsmuligheder. Landdistriktsudvalget har i sin betænkning anbefalet, at kommunalbestyrelserne støttede initiativer til etablering af jordbrugsparceller i tilknytning til landsbyerne.

Pjecen er udarbejdet i samarbejde mellem Strukturdirektoratet, Skov- og Naturstyrelsen og Landsplanafdelingen. Den har til formål, at oplyse borgere, politikere og planlægggere om mulighederne for at etablere jordbrugsparceller inden for rammerne af den gældende lovgivning.
Bemærkninger til pjecen bedes sendt til Mette Starch Brandt Landsplanafdelingen, tlf. 33 92 74 57 (msb@mem.dk).

19. januar 2000 Konference om kolonihaver
De danske kolonihaver er kendt for deres plads i byerne og for at være en populær del af dansk fritidsliv. Men kolonihaverne er i disse år under pres, fordi de ofte ligger på byarealer, som er attraktive for andre byformål. Miljø- og energiminister Svend Auken ønsker, at kolonihaverne sikres, men hvordan gøres det bedst? Det er temaet for kolonihavekonferencen. Afholdes på Eksperimentarium, Hellerup. Program for konferencen med videoptagelse af talerne.
Kontaktperson: Fuldmægtig Kirsten Fl. Hansen, Landsplanafdelingen, tlf. 33 92 74 81.

10. januar 2000 - Offentlig høring om Interreg II C - projektet, "Norvision"
Interreg II C - projektet, "NorVision", A Spatial Vision for the North Sea Region" udsendes i offentlig høring i perioden fra den 10. januar til den 6. marts 2000. "NorVision" er et fælles uformelt fysisk fynktionelt udviklings perspektiv, udarbejdet af nationale og regionale repræsentanter fra de 6 lande omkring Nordsøen. "NorVision" er tænkt som inspirationskilde for regional og national fysisk-funktionel planlægning og som grundlag for et samarbejde om fælles transnationale planlægningstemaer. "Norvision" har som mål, i tråd med ESDP, at medvirke til en mere bæredygtig og strukturelt balanceret udvikling af Nordsø-regionen. Det fulde dokument samt et 21 sides resume (begge i farver) findes på  Landsplanafdelingens hjemmeside.
Kontaktperson: Byplanarkitekt Flemming Thornæs, Landsplanafdelingen, 4. kontor, tlf.: 33927064.

 

Nyhedsnotitser i 1999:

7. december 1999 - Lokal Agenda 21 - Dansk status ved årsskiftet 1998-99
Dansk status ved årsskiftet 1998-99 er en rapport baseret på en spørgeskemaundersøgelse henvendt til alle danske amter og kommuner. Rapporten indeholder også et afsnit om den internationale status for lokal Agenda 21.
Yderligere oplysninger: Dorrit Røtzler Møller, Landsplanafdelingen, tlf. 33 92 74 78

6. december 1999 -  Detailhandelsplanlægning
Miljø- og energiministeren besvarede folketingsspørgsmålene S 565, stillet af folketingsmedlem Jette Gottlieb (EL) og S 609, 610, 611, 612, 613 og S 614, stillet af folketingsmedlem Søren Kolstrup (EL). Spørgsmålene vedrører butikscenter i Ørestad, den særlige planlægningsmæssige begrundelse for at fravige planlovens hovedlinje, muligheden for at tillade større butikker end fastsat i en plan, betydningen af et fælles planlægningsgrundlag i hovedstadsområdet, nødvendigheden af at fremlægge planforslag på ny.
Yderligere oplysninger: Arkitekt Axel Thrige Laursen, Landsplanafdelingen tlf.   33 92 74 68.

3. december 1999 - LandsplanNyt nr. 29 om kommuneplanudvalgets rapport
Nummeret inderholder et tema om anbefafalinger, mv. fra det udvalg, som i et år har arbejdet med, hvordan kommuneplanlægningen kunne forberedes. Udvalgets rapport danner også grundlag for referingens lovforslag om at gøre planlovens regler om revision af kommuneplanerne mere fleksible.

LandsplanNyt indeholder også interview med direktør Hans Bertelsen fra KL, som har siddet med i udvalget, med 3 borgmestre Vagn Ry Nielsen, Anne Lise Molin og Niels Jørgensen, som blandt mange andre har inspireret undervejs.

Der er artikel om udvalgets anbefalinger om, at Folketingets ønske om lovkrav om lokal Agenda 21-redegørelser gøres fremadrettet og strategiske.

Endelig indeholder nummeret også artikler om status for detailhandelsplanlægningen, svaret til Europakommissionen om den europæiske strategi for integreret kystzoneforvaltning og en ny videnstjeneste om planlægning af by og land fra forskningscenteret Skov og Landskab, samt en række små notitser.
Yderliger oplysninger om temaet: Hanne Møller-Jensen og Dorrit Røtzler Møller
Yderligere oplysninger iøvrigt: Redaktør Lene Magner

29. november 1999 - Evaluering af miljøkonsekvensvurdering i regionplanlægningen
Landsplanafdelingen har netop udgivet en rapport, hvori et flerårigt projekt om miljøkonsekvensvurdering i regionplanlægningen evalueres:
"Miljøvurdering i regionplanlægningen  - Evaluering af Nordjyllandsprojektet" (Word 362 kb)
Projektet blev udført af Roskilde Universitetscenter og Nordjyllands Amt. I projektet deltog foruden Landsplanafdelingen, Nordisk Ministerråd og Nordjyllands Amt.
Selve projektet er blevet publiceret af Nordisk Ministerråd gennem publikationer: TemaNord 1996:602 "Miljøvurdering af regionplaner" og TemaNord 1998:519 "Strategisk miljøvurdering i regionplanlægningen".
Evalueringen er gennemført for at både amterne og ministeriet kan drage den bedst mulige nytte af projektet i forbindelse med de miljøvurderinger, som amterne er opfordret til at lade indgå i den forestående regionplanrevision.
Kontaktperson: specialkonsulent Gert Johansen, Landsplanafdelingen, tlf. 33 92 74 56.

24. november 1999 - Rapport fra udvalget om fornyelse i kommuneplanlægning - Strategi og kommuneplanlægning
Rapporten er nu tilgængelig her på denne hjemmeside. Rapporten er tilgængellig på tryk medio december. Kontaktperson: Hanne Møller-Jensen, Landsplanafdelingen,
tlf. 33 92 55 57

19. november 1999- Rapport om Strategisk miljøvurdering af kommuneplaner
Landsplanafdelingen har til en række organisationer mv. udsendt rapporten "Strategisk miljøvurdering af kommuneplaner". Den er udarbejdet på Forskningscentret for Skov og Landskab af Henrik Hvidtfeldt og Hanne Møller-Jensen for Landsplanafdelingen.
Rapporten er udarbejdet for at give et fagligt bidrag til de overvejelser, der for tiden finder sted i flere forskellige regier m.h.p. at forstærke miljøhensyn, miljøvurderinger og bæredygtig udvikling i den fysiske planlægning, her kommuneplanlægningen.
Rapporten kan købes (pris 100,-kr.) ved henvendelse til Forskningscentret for Skov og Landskab, Hørsholm Kongevej 11, 2970 Hørsholm, tlf. 45 76 32 00, fax. 45 76 32 33 eller i Miljøbutikken, Læderstræde 1, 1201 København K, tlf. 33 95 40 00, fax. 33 92 76 90, e-post: butik@mem.dk
Kontaktpersoner: Fuldmægtig Peter Arnborg, Landsplanafdelingen, tlf. 33 92 74 82 og konsulent, civ.ing. Henrik Hvidtfeldt, Forskningscenter for Skov og Landskab, tlf. 45 76 32 00

17. november 1999 - Lovforslag
Den 17. november fremsatte miljø- og energiministeren et lovforslag om ændring af planloven mv. (L 92)
Lovforslaget indebærer, at bestemmelserne om revision af kommuneplaner ændres.
Lovforslaget indeholder også bestemmelser om, at amtsråd og kommunalbestyrelser skal offentliggøre en redegørelse for deres strategi for arbejdet med lokal Agenda 21.
Herudover indeholder lovforslaget en bestemmelse om, at miljø- og energiministeren kan tillade, at nogle mindre arealer i sommerhusområder i kystnærhedszonen kan overføres til byzone.
Endelig indeholder lovforslaget nogle tekniske ændringer som følge af oprettelsen af Hovedstadens Udviklingsråd 1. januar 2000.
Lovforslaget (L92) kan købes via Folketingets lovbutik
telefon 33 37 32 70, eller ses på bibliotekerne.
Kontaktperson: Fuldmægtig Jørn Johansen, Landsplanafdelingen, tlf. 33 92 74 72.

15. oktober 1999 - Høring af udkast til forslag til lovændring som følge af oprettelsen af Hovedstadens Udviklingsråd
Udkast til forslag til lov om ændring af lov om planlægning og § 8 i lov om ændring af forskellige love som følge af oprettelsen af Hovedstadens Udviklingsråd.
(Revision af kommuneplaner, lokal Agenda 21 og fravigelse af reglerne om planlægning i kystnærhedszonen vedr. sommerhusområder m.v.)
Kontaktperson: Fuldmægtig Jørn Johansen, Landsplanafdelingen, tlf. 33 92 74 72

26. august 1999 - Detailhandel
Miljø- og energiminister Svend Auken var i samråd i Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg om en eventuel call-in over for opførelsen af et Bilka-storcenter i Horsens. Samrådsnotits 1388 og svar nr. 1421 kan fås i Miljøbutikken.
Kontaktperson: Landinspektør Helle Witt, Landsplanafdelingen, tlf. 33 92 74 58.

13. juli 1999 - Ny lovbekendtgørelse om lov om planlægning.
Der er udsendt en ny Bekendtgørelse af lov om planlægning Lovbekendtgørelse nr. 551 af 28. juni 1999. Den erstatter tidligere Lovbekendtgørelse nr. 563 af 30. juni 1997.

9. juli 1999 - Kystzone-planlægning
Landsplanafdelingen har 9. juli 1999 udsendt brev til amter og kystkommuner om igangsætning af planlægning med mulighed for disse til i begrænset omfang at kunne overføre arealer i sommerhusområder i kystnærhedszonen til byzone.
Henvendelse til Landsplanafdelingens 6. kt.
kontorchef Kirsten Vintersborg, tlf. 33 92 74 73 og fuldmægtig Peter Arnborg, tlf. 33 92 74 82.

8. juli 1999 - LandsplanNyt nr. 28 er udkommet LandsplanNyt nr. 28 indeholder en leder om det europæiske udviklignsperspektiv, ESDP, der netop er godkendt af planlægningsministrene i EU.

Der er 2 artikler om integreret kystzoneforvaltning. Den ene artikel handler om erfaringerne i Danmark, sådan som de blev drøftet på et seminar tidligere på året. Den anden artikel handler om EUs´debatoplæg om en fælles europæisk strategi på området.

Artiklen om debatten på Landsplanafdelingens konference om forslaget til landsplanredegørelse sætter bl.a. fokus på udviklingen af regionernes styrker.

Artiklen om kommuneplanlægningen omtaler de foreløbige overvejelser i udvalget om fornyelse i kommuneplanlægningen.

Ellers er der en række notitser om: nye VVM-regler, Nyt udvalg om Erhvervs- og Bypolitik, nyt vindmøllecirkulære, Hovedstadens udviklingsråd og en planmanual for Københavns Havn.
Yderligere oplysninger: redaktør Lene Magner          Abonnement: Jette Klausen

1. juli 1999 - Udvalg om Erhvervs- og Bypolitik har fået egen hjemmeside
By- og Boligministeren har nedsat et Erhvervs- og Bypolitisk udvalg, som skal kigge nærmere på, hvordan byerne kan blive en attraktiv ramme for fremtidens erhvervsudvikling.

Ændringer i erhvervsstrukturen giver nye og bedre muligheder for at integrere erhvervsudviklingen med andre byfunktioner. Udvalget skal derfor bl.a overveje behovet for og fremlægge konkrete forslag til nye virkemidler, lovændringer m.v.

Udvalget er bredt sammensat med repræsentanter fra de kom- munale organisationer, seks ministerier (herunder Miljø- og Energiministeriet) og 6 personligt udpegede medlemmer. Formand er professor Peter Maskell fra Handelshøjskolen i København.

Udvalget har netop offentliggjort sin hjemmeside. Adressen er: www.byerhvervudvalg.dk

Henvendelser til udvalgets sekretariat kan ske på E-postadressen: EBU@MEM.dk

23. juni 1999 - Planmanual for Københavns Havn
Københavns Kommune, Københavns Havn, Freja Ejendomme A/S samt Miljø- og Energiministeriet har indgået en samarbejdsaftale om at udarbejde en "planmanual" for Københavns Havn.

Planmanualen skal indeholde de overordnede retningslinjer for byggerier og udnyttelse af arealerne i havneområderne. Fremtidige bygherrer får hermed et mere samordnet medspil fra de instanser, der udbyder arealer til salg i havnen.

"Det nye samarbejde skal sikre, at de arealer i Københavns Havn, der skal overgå til byformål udvikles til attraktive arkitektoniske miljøer til glæde for brugerne, byens borgere og turisterne," siger Miljø- og energiminister Svend Auken.

Ved en udstilling i år 2000 vil de 4 samarbejdspartnere vise, hvordan de forestiller sig retningslinjerne for fremtidens byggeri i havneområderne.
Yderligere oplysninger: Kontorchef Kirsten Vintersborg, Landsplanafdelingen, tlf. 33 92 76 00

12. juni 1999 - Ny VVM-samlebekendtgørelse trådt i kraft
Den 12. juni 1999 trådte bekendtgørelse nr. 428  om supplerende regler i medfør af lov om planlægning  i kraft efter at Folketinget har vedtaget en ændring af planloven nr. 368 af 2. juni 1999. (Denne ændring indgår i Bekendtgørelse   af lov om planlægning nr. 551 af 28. juni 1999).

De største forandringer er knyttet til offentlighedsreglerne. For første gang i dansk miljø- og planlovgivning stilles der krav om at en myndighed skal offentliggøre en beslutning om, at et anlæg ikke er omfattet af VVM-reglerne.

For at sikre en ensartet og mere hensigtsmæssig brug af VVM, indføres en række ens miljø- og planlægningskriterier i alle EU- lande i screeningen af de såkaldte "bilag 2" anlæg, hvor det vurderes om et givet anlæg er omfattet af VVM-reglerne.

Der er samtidig indført en særlig VVM-tilladelse, som får betydning for de anlæg, hvor der ikke i forvejen kræves en særlig tilladelse eller godkendelse som f.eks. en miljøgodkendelse.
Kontaktperson: Specialkonsulent Gert Johansen
tlf. 33 92 74 56  Landsplanafdelingen.

10. juni 1999 - Miljø- og Energiministeren har
udstedt et cirkulære om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller.

Cirkulæret stiller krav til amtsråds og kommunalbestyrelsers behandling af vindmøllesager. Cirkulæret er udsendt til amter og kommuner.
Kontaktperson: Fuldmægtig Niels Teglbjærg, tlf. 33 92 74 55 eller akad.ing. Skjold R. Nielsen, tlf. 33 92 74 62, begge Landsplanafdelingen.

10. maj 1999 - Landsplanafdelingen har udgivet en engelsk udgave af LandsplanNyt om forslaget til landsplanredegørelse

Nummeret "National Planning News - Local identity and new challenges: draft national planning report issued by Denmark's Minister for Environment and Energy" indeholder de samme tema-artikler om forslaget til landsplanPlanredegørelsen, som LandsplanNyt nr. 27, men bare på engelsk. 

Det engelske nummer er gratis og kan bestilles på
tlf. 33 92 76 00 i publikationsafdelingen.

Yderligere oplysninger: Redaktør Lene Magner

29. april 1999 - LandsplanNyt nr 27 - Tema: Forslag til regeringens landsplanredegørelse 1999

LandsplanNyt nr. 27 indeholder tema-artikler om erhvervs- udviklingens udfordringer til planlægningen, Bedre samspil mellem erhvervsudvikling og fysisk planlægning, Lokalt samspil om erhvervsudvikling og planlægning, Arealudlæg skal passe til erhvervenes udvikling, Fra udbygning til anvendelse af infra- strukturen og om alternativet til regeringsn forslag til landsplan- redegørelse.

Der er notitser om Datamodel for digitale plandata, Vindmølle- cirkulære, Status for lokal Agenda 21 og Udpegning af våd- områder. 

Yderligere oplysninger om forslaget til Landsplanredegørelse:

Kulturgeograf Jane Kragh Andersen (JKA@mem.dk) og fuldmægtig Jakob Hjortskov Jensen (JHJ@mem.dk)

Ang. LandsplanNyt: Redaktør Lene Magner (LSM@mem.dk)

 

26. april 1999 - Mere fokus på industri, miljø og transport i planlægningen

Miljø- og energiminister Svend Auken har den 26. april offentliggjort regeringens forslag til en ny landsplanredegørelse "Lokal identitet og nye udfordringer". Forslaget sætter fokus på fysisk planlægning, erhvervsudvikling, transport og miljø.

"Transportsektoren er ét af de virkelig ømme punkter på miljøområdet, og der er ingen enkle løsninger. Det er imidlertid afgørende, at der sættes ind over for det samlede transportbehov. Derfor sætter den nye landsplanregørelse fokus på den overordnede planlægning som et spændende nyt værktøj til at mindske transportsektorens miljøproblemer. Byspredningen skal mindskes, og den eksisterende infrastruktur primært veje skal anvendes langt mere effektivt og miljørigtigt.

Kommunerne har igennem årtier reserveret meget store arealer til industriudvikling. I dag ligger der således ubebyggede arealer til de næste mange års industribyggeri - til ingen nytte. Det skal der gøres op med. Nye virksomheder ønsker selv i langt større grad at placere sig i byerne eller i byudkanten. Det er en udvikling, der skal fremmes - også fordi medarbejderne lettere kan komme på job med den kollektive trafik," siger miljø- og energiminister Svend Auken.

I de gældende kommune- og regionplaner er der udlagt rigelige arealer til erhverv. De store erhvervsarealer hørte hjemme i en tid, hvor dansk produktion var baseret på pladskrævende teknologi, og hvor billig jord derfor var et væsentligt aktiv. Sådan er det ikke længere. Ændringer i dansk erhvervsstruktur stiller anderledes krav til industriens arealbehov og placering. Det skal den fremtidig planlægning tage mere højde for. Det giver samtidig nye og bedre muligheder for en bæredygtig udvikling, hvor miljømæssige og økonomiske hensyn spiller tættere sammen.

Udbygningen af transportinfrastrukturen er et højt prioriteret virkemiddel i den regionale erhvervsudvikling. Flere har nye motorveje på ønskesedlen. Det er imidlertid langt fra sikkert at udbygningen af infrastrukturen har en direkte positiv effekt på erhvervsudviklingen. En yderligere udbygning af infrastrukturen vil sjældent være afgørende for, hvor virksomhederne vælger at lokalisere sig.

Infrastrukturen har derimod stor betydning for, hvordan transporten af varer og personer bliver tilrettelagt og gennemført. Hovedopgaven er derfor at udnytte den eksisterende infrastruktur mere effektivt og miljørigtigt. Det forudsætter et tættere samarbejde mellem industrien og det offentlige - bl.a. skal myndigheder, transportsektoren og erhvervslivet sammen udvikle nye miljørigtige transportydelser. En mere effektiv og miljøvenlig anvendelse af infrastrukturen kan også realiseres ved bl.a at placere boliger, arbejdspladser og indkøbsmuligheder, så det i højere grad bliver muligt at anvende den kollektive trafik.

Udkast til den nye landsplanredegørelse "Lokal idenditet og nye udfordringer" er nu sendt i høring frem til den 22. juni 1999. For at fremme en konstruktiv debat er der uafhængigt af regeringens forslag udarbejdet et alternativ. Forslaget til landsplanredegørelse inklusiv alternativ kan fås i boghandelen eller i miljøbutikken tlf. 33379292 og i øvrigt downloades fra Landsplanafdelingens hjemmeside.

Yderligere oplysninger: Miljø- og Energiministeriet, Landsplanafdelingen, Niels Østergård afdelingschef tlf 33 92 74 66, Peder Baltzer Nielsen kontorchef tlf 33 92 70 61.

13. april 1999 - Nordisk Råds Natur- og Miljøpris 1999
Nordisk Råd uddeler i år for femte gang sin store Natur- og Miljøpris. Prisen er på 350.000 danske kroner, og gives til en privat eller offentlig virksomhed, gruppe eller person, som har udvist et særligt initiativ inden for natur- og miljøbeskyttelse.

  • Temaet for 1999 er lokal Agenda 21

I år går Natur- og Miljøprisen til det lokalsamfund, som præsenterer det bedste Agenda 21-arbejde med særligt henblik på bredde og saglig kvalitet, inklusiv konsekvensbeskrivelser og aktør deltagelse.
Alle kan stille forslag til prismodtagere, og de indsendte forslag skal have faglig kvalitet samt betydning for større kredse i et eller flere nordiske lande. Bedømmelseskomitén består af repræsentanter for de fem nordiske lande og de selvstyrende områder Færøerne, Grønland og Åland.
Forslag skal skrives på et særligt skema, og de skal være sekretariatet i hænde senest fredag den 28 maj. Skemaet fås ved henvendelse til Nordisk Råd, Den Danske Delegation, Christiansborg, 1240 København K. Tlf: 33 37 59 58, fax: 33 37 59 64.

9. april 1999 - INTERREG IIC for Østersøregionen - 3. ansøgningsrunde
Styringskomitéen for Interreg IIC, Østersøregionen har besluttet at igangsætte en 3. ansøgningsrunde, som efter al sandsynlighed også bliver den sidste.
Der resterer 4 MEURO af budgettet til projekter. Den danske andel af EU-medfinansieringen er imidlertid næsten opbrugt, der vil således være min. 160.000 EURO og max. 260.000 EURO i alt tilrådighed for danske projektpartnere. Hertil skal projektansøgeren selv bidrage med min. 50% national medfinansiering.
Deadline for 3. ansøgningsrunde er 1. juni 1999. Styringskomitéen mødes 2-3 september 1999 for at godkende projekter.
Mere uddybende oplysninger om krav og muligheder, information om Interreg IIC, samt ansøgningsskema og vejledning kan findes på Interreg IIC Sekretariatets hjemmeside eller ved direkte henvendelse til Interreg IIC sekretariatet i:
Rostock tfl. +49 381 454845 281, eller i Karlskrona tlf. +46 455 335 198
Yderligere oplysninger:
Geograf Helle Fischer, Tlf: 33 92 76 00, e-mail: hf@mem.dk

19. marts 1999 - Prækvalifikationsrunde (Negotiation Procedure) vedr. Interreg IIC projekt "VASAB 2010+ Spatial Planning Action Programme".

Inden for rammerne af EU’s støtteprogram for transnational samarbejde vedrørende fysisk planlægning, INTERREG IIC for Østersøregionen, har Styringskomitéen godkendt projektet "VASAB 2010+ Spatial Planning Action Programme".

Projektet har til formål:

  • at revidere og videreudvikle strategi- og handlingsrapporten "Vision and Strategies around the Baltic Sea 2010" (VASAB 2010), som blev godkendt af ministrene med ansvar for fysisk planlægning fra alle landene omkring Østersøen i 1994,
  • at indarbejde resultater og erfaringer fra igangværende projekter og aktiviteter vedrørende fysisk planlægning (spatial planning). Dette skal tillige danne basis for forberedelserne til det kommende INTERREG III program.

Tyskland er Lead Partner for projektet. Projektet vil blive udført i et samarbejde mellem
"The Committee for Spatial Development in the Baltic Sea Region" (også kaldet VASAB-komitéen), Lead Partner og konsulenten.

Udbudsspecifikationen er offentliggjort den 18 marts 1999 i EU’s "Supplement of the Official Journal (S 54 under the information number 34 347-99)". Den officielle udbudsspecifikation er udarbejdet på tysk. For interesserede findes en uofficiel engelsk oversættelse.

Ansøgningsfrist er 12. april 1999. Henvendelse, fremsendelse m.v. fremgår af udbudsspecifikationen.

På baggrund at ansøgningerne fra prækvalifikationsrunden vil ca. 3 konsulenter blive udvalgt og inviteret til at præsentere et mere detaljeret tilbud på løsningen af opgaven.

Yderligere information.

Yderligere oplysninger: Geograf Helle Fischer, Tlf: 33 92 76 00, e-mail: hf@mem.dk

16. marts 1999 - Nordisk videreuddannelse tilbydes igen
Den tidligere nordiske videreuddannelse for planlæggere på Nordplan videreføres nu af Nordregio.
Nordregio er i dag et aktivt forsknings- og uddannelsesinstitut efter fusionen af Nordplan, NordREFO og NOGRAN.
URSA hedder det nye videreuddannelsesprogram om rumlig planlægning og regional udvikling. URSA (Urban and Regional Studies Academy) består af 21 kursusdage i tre moduler af 7 dage fra onsdag til tirsdag. URSA kompletterer de nationale planlæggeruddannelser. Deltagerantallet er 30. Undervisningen foregår på engelsk og de skandinaviske sprog.
Temaet for 1999 er "Rumlig udvikling og konsekvensanalyser før og efter". Udover nogle grundlæggende emner om aktuelle udviklingstræk i nordisk og international planlægning skal temavalget belyse konsekvensanalysernes rolle, muligheder og faldgruber i den fysiske planlægning. 2 modul forlægges til Oslo området, hvor bl.a. planlægningen af Gardemoen lufthavn indgår. periode starter 2. juni 1999. 2. periode ligger i begyndelsen af september og 3. periode i slutningen af oktober. Deltagerafgiften er 12.000,- SEK + rejse og opholdsudgifter. Ansøgningsfristen er 15. april 1999.
Blanket til ansøgning fås elektronisk på Nordregio’s hjemmeside: www.nordregio.a.se. Den kan også rekvireres telefonisk hos kursussekretæren Liselott Happ-Tillberg, tlf.+46 8 463 5441, e-post: liselott.happ@nordregio.a.se

5. marts 1999 - Offentlig debat om revideret udkast til vindmølle-cirkulære
Landsplanafdelingen har sendt et revideret udkast til cirkulære om planlægning for- og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller til offentlig debat i perioden frem til 23. marts 1999. Udkastet til vindmøllecirkulæret er revideret på baggrund af modtagne bemærkninger fra den offentlige debat af et tidligere udkast (sommeren 1998), og den politiske aftale om elreformen, der blev indgået den 3. marts i år.
Høringsbrevet, oversigt over høringsparterne, udkastet til cirkulæret og et notat om de væsentligste ændringer i cirkulæreudkastet i forhold til det tidligere udkast, er alle tilgængelige på Landsplanafdelingens hjemmeside.
Yderligere oplysninger: fuldmægtig Niels Teglbjærg, tlf. 33 92 74 55 eller akademiingeniør Skjold R. Nielsen, tlf. 33 92 74 62.

18. februar 1999 - Udgivelse af LandsplanNyt nr. 26
Tema om den statslige udmelding til regionplanrevision 2001 LandsplanNyt nr. 26 indeholder, udover temaet om den statslige udmelding til regionplanrevisionen 2001, artikler om udvalg om kommuneplanlægning, Intereg IIC-projekter i Østersø- og Nordsøregionen med dansk deltagelse og detailhandelsplan- lægningen, samt notitser om en ny lokal Agenda 21-database, Landsplanredegørelsen 1999, mv.
Yderligere oplysninger: Redaktør Lene Magner

Primo februar 1999 - Indkaldelse af idéer og forslag til fornyelse i kommuneplanlægningen og til arbejdet med lokal Agenda 21-redegørelser
Udvalget om fornyelse i kommuneplanlægningen har jævnfør sit kommissorium igangsat et arbejde med såvel fornyelsen i kommuneplanlægningen som undersøgelser af hvordan regler for lokal Agenda 21 redegørelser kan udarbejdes. Udvalget ønsker at indkalde idéer og forslag fra kommunale praktikere, organisationer m.v.:

Hvad skal der til for at kommuneplanlægningen bliver et bedre lokalpolitisk instrument ?

Hvordan kan kvaliteten af kommuneplanlægningen øges i såvel store som små kommuner?

Hvor og hvordan redegøres der bedst for lokal Agenda 21-aktiviteter ?

Hvordan sikrer man en god planlægningsproces ?

Idéer og forslag sendes til udvalgets sekretariat inden 1. april 1999, gerne på e-mail.

Arkitekt Bent Petersen (Landsplanafdelingen) - bp@mem.dk
Cand.scient Hanne Møller-Jensen (Landsplanafdelingen) hmj@mem.dk
Fuldmægtig Michael Rinder (Kommunernes Landsforening) mri@kl.dk

Ultimo januar 1999 - Erhvervsejendomsmarkedet i Hovedstadsområdet:
Landsplanafdelingen udsendte det halvårlige nyhedsbrev om tomme kontorlokaler og kontorbyggeri i hovedstadsområdet.(Nyhedsbrev nr. 8)
Kontaktperson: Civ. ing. Peter Hartoft-Nielsen, tlf. 33 92 70 71 eller stud. polyt. Bo Overgaard, tlf. 33 92 74 75

27. januar 1999 - Debatoplæg om prøvestation for store vindmøller ved Røjensø Odde
Miljø- og energiministeren har overtaget amtets og kommunens kompetence til at udarbejde og vedtage de nødvendige planer, da etablering af prøvestationen er af national interesse. Inden ministeriet kan planlægge detaljeret for prøvestationen for store vindmøller indkaldes ideer og forslag til prøvestationens placering, krav til dens udformning og størrelse samt vilkår for etablering og drift. Idéfasen varer 8 uger fra 27. Januar til 25. Marts 1999.
Kontaktperson: Kontorchef Peder Baltzer Nielsen, tlf. 33 92 70 61 eller fuldmægtig Ditte Christensen, tlf. 33 92 59 91

27. januar 1999 - Dansk høring om svenske havvindmøller i Øresund afsluttet
VVM-materialet for et svensk projekt om 44-48 havvindmøller i Øresund har været i offentlig høring i Danmark i perioden d. 10/11 1998 - 11/1 1999. Høringen er foretaget i henhold til Espoo-konventionen, som indeholder bestemmelser for gennemførelse af VVM-vurderinger til at forhindre, mindske og kontrollere skadelige miljøkonsekvenser for en række større aktiviteter, der har væsentlige virkninger på miljøet på tværs af landegrænserne.
Høringssvarene er den 27. januar 1999 sendt til de svenske myndigheder. Høringsvar og høringsnotat.
Yderligere oplysninger: Fuldmægtig Niels Teglbjærg, tlf. 33 92 74 55.

 

Nyhedsnotitser i 1998:

14. december 1998 - Fornyet høring over udkast til bekendtgørelse om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelse)
Landsplanafdelingen har udsendt ændret udkast af 1. december 1998 til samlebekendtgørelse til høring frem til 29. januar 1999. Udkastet implementerer ændringerne i EU-kommissionens reviderede VVM-direktiv.  Ændringerne går primært ud på at gøre reglerne for VVM-proceduren klarere samt supplere og forbedre dem for at sikre, at direktivet anvendes på en mere harmoniseret og effektiv måde.
Yderligere oplysninger: Specialkonsulent Gert Johansen, tlf. 33 92 74 56

9. december 1998 - Lovforslag om ændring af planloven, vvm-regler mv.
Miljø- og Energiministeren har skriftligt fremsat Forslag til lov om ændring af lov om planlægning. (VVM-regler m.v.). (Lovforslag nr. L 134).
Lovforslaget er en genfremsættelse af en del af det lovforslag, som blev fremsat den 4. februar 1998 (L 176), men som bortfaldt ved udskrivelsen af valget.I det nu fremsatte lovforslag udelades de tidligere foreslåede bestemmelser om lokal Agenda 21 i region- og kommuneplanerne og om forbud mod tillæg til en kommuneplan, der ikke er revideret. Baggrunden er, at der er indgået en aftale med Kommunernes Landsforening om nedsættelse af et udvalg om fornyelse i kommuneplanlægningen.
Det nu fremsatte lovforslag indeholder bestemmelser, der skal supplere VVM-reglerne med henblik på implementering af Rådets Direktiv 97/11/EF af 3. marts 1997 om ændring af direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet. Der er foretaget nogle mindre tilføjelser, som er angivet i bemærkningerne til lovforslaget, men i øvrigt er de foreslåede bestemmelser de samme som i L 176.
Endvidere indeholder lovforslaget - ligesom L 176 - et forbud mod erhvervsudøvelse i de sommerhusområder, hvor anvendelsen af ejendommene ikke er fastlagt i en byplanvedtægt eller lokalplan, og nogle andre mindre ændringer.
Yderligere oplysninger: fuldmægtig Jørn Johansen, e-post: JO@mem.dk

16. november 1998 - Regionplanudmelding:
Svend Auken underskrev og godkendte den statslige udmelding til regionplanrevision 2001. Udmeldingen beskriver nationale mål for udviklingen i arealanvendelsen og de statslige krav og ønsker til amternes næste regionplanrevisioner i 2001. Udmeldingen vil nu blive trykt og forventes udsendt ved årsskiftet. Læs den nu på nettet og i Word-udgave.
Kontaktpersoner: Landskabsarkitekt Lisbet Ogstrup, tlf. 33 92 74 61 og Arkitekt Lisbeth Øhrgaard, tel. 33 92 74 50, Departementets Landsplanafdeling.

November 1998 - udvalg om fornyelse i kommuneplanlægningen
Miljø- og energiminister Svend Auken har besluttet at nedsætte et udvalg om fornyelse i kommuneplanlægningen. I følge kommissoriet skal udvalget inden for planlovens formål og hovedprincipper, foretage en samlet vurdering af, hvordan kommuneplanlægningen kan styrkes og kvaliteten i planarbejdet øges, og komme med anbefalinger hertil. Udvalget skal også komme med anbefalinger til, hvordan regler om lokal Agenda 21-redegørelser kan udformes i planloven, således at disse både tjener til en styrkelse af det lokale Agenda 21-arbejde og bidrager til en styrkelse af bæredygtighedsstrategien i amternes og kommunernes planlægning. Udvalget sammensættes af 2 repræsentanter for Miljø- og Energiministeriet, 2 repræsentanter for Kommunernes Landsforening, 1 repræsentant for Amtsrådsforeningen og 1 repræsentant for Københavns og Frederiksberg Kommuner.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til cand. scient. Hanne Møller-Jensen, e-mail: HMJ@mem.dk eller arkitekt Bent Petersen, E-mail: BPE@mem.dk

13. november 1998 - Landsplanafdelingens hjemmeside er åben
Landsplanafdlingen er gået på nettet med en selvstændig hjemmeside på adressen: http://www.mem.dk/lpa . Hjemmesiden indeholder bl.a. oplysninger om landsplanafdelingen, publikationer, begivenheder, nyheder, planlægningssystemet, planloven, klagemuligheder, presseresuméer samt informationer mv. om alle Landsplanafdelingens faglige områder og opgaver, bl.a. lokal Agenda 21, detailhandelsplanlægning, miljøvurderinger, GIS, kystplanlægning, byplanlægning, international-, lands-, region-, kommune- og lokalplanlægning. Hjemmesiden er ikke fuldt udbygget fra starten, men vil blive udviddet stille og roligt. Forslag og idéer til hjemmesiden er meget velkommen.
Yderligere oplysninger: Webmaster Lene Strøm Magner, tlf. 33 92 74 83, e-mail: LSM@mem.dk

13. november 1998 - Foroffentlighed om landsplanredegørelse 1999
Landsplanafdelingen igangsætter en foroffentlighed om landsplanredegørelse 1999, der varer frem til den 7. januar 1999.Landsplanafdelingen ønsker allerede nu at modtage kommentarer, forslag og visioner til idéen om at samordne erhvervsudvikling, transport og fysisk planlægning. Efter foroffentligheden vil der blive udarbejdet et forslag til landsplanredegørelse 1999, som vil blive sendt til offentlig debat medio 1999. Der er samtidig udsendt et tema-nummer af LandsplanNyt, som led i foroffentligheden. Foroffentlighedsperioden omfatter også en elektronisk debat på Landsplanafdelingens hjemmeside, hvor alle er velkomne til at komme med synspunkter, kommentarer, idéer mv.
Yderligere oplysninger: Fuldmægtig Jakob Hjortskov Jensen, tlf. 33 92 59 9, e-mail: JHJ@mem.dk eller fuldmægtig Jane Kragh Andersen, tlf. 33 92 59 89, e-mail: JKA@mem.dk

November 1998 - LandsplanNyt nr. 25
Landsplanafdelingens blad; LandsplanNyt er udkommet. Nummeret indeholder:
Tema og leder om landsplanredegørelse 1999 om samspillet mellem fysisk planlægning og erhvervsudvikling, transport og miljø. Problemstillinger og spørgsmål, der ønskes behandlet i foroffentlighedsperioden 13.11.98 - 07.01.99, præsenteres, sammen med tidsplanen og miljøvurderingen.
Artikel om Landsplanafdelingens digitale Danmarkskort; ZonekortDK og de første foreløbige landsdækkende arealberegninger, der viser at 6% af landet er udlagt til byzone og 1% til sommerhusområder. Aftalen om at udvikle enfælles datamodel for digitale plandata præsenteres også i artiklen.
Notitser om den statslige udmelding til regionplanrevision 2001, hvor Landsplanafdelingen afholder et teknikerseminar den 2. december for amterne. Præsentation af det nyetablerede Videncenter for planlægning i det åbne land, inkl. dets faglige hovedområder. Udarbejdelsen af en ny lokalplanvejledning i Landsplanafdelingen, samt omtale af Susanne Herfelts tiltrædelse som kontorchef i Landsplanafdelingen.
Yderligere oplysninger: Redaktør Lene Strøm Magner, tlf. 33 92 74 83

November 1998 - Offentlig høring om hav-vindmøllepark i Øresund
I henhold til ESPOO-konventionen er VVM-materialet for et svensk projekt om 44-48 havvindmøller i Øresund sendt til offentlig høring i Danmark i perioden d. 10/11 1998 - 11/1 1999.
Det samlede VVM-materiale med bilag (på svensk) ligger til gennemsyn mandag til fredag mellem kl. 9-17 i Miljøbutikken, Miljø- og Energiministeriet, Læderstræde 3, 1201 København K, samt mandag til fredag mellem kl. 10-17 og lørdag mellem kl. 10-14 i Københavner Information, Informationsbygningen, Rådhuspladsen 7, København, samt i åbningstiden i Københavns Amt, Amtsgården, Receptionen bygning A, Stationsparken 27, Glostrup, Dragør Kommune, Plan og Teknik, Stationsvej 5 og Tårnby Kommune, Teknisk forvaltning ekspeditionen, Amager Landevej 76.
Præsentationsfolder kan fås gratis ved henvendelse til Miljøbutikken på ovennævnte adresse eller på tlf. 33 92 76 92.
Yderligere oplysninger: Fuldmægtig Lars Bo Hansen, tlf. 33 92 74 57.
Der henvises i øvrigt til: Örestads Vindkraftpark AB, tlf. +46 40 49 11 30.

Til toppen af dokumentet

. . . . .

Landsplanafdelingen, Skov- og Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, tlf. 39 47 20 00, e-post: sns@sns.dk