NYHEDSBREV 37

Syv år med lokal Agenda 21

Fem pejlemærker og tre statusrapporter

Fremgang i lokalt miljø- og udviklingsarbejde

Hvad siger loven om lokal Agenda 21?

IT-kursus for de nordiske og baltiske lande

CLEI undersøger verdens LA21

Syv år med lokal Agenda 21 i Danmark

Efter syv års erfaring med lokal Agenda 21 i Danmark kan det konstateres at antallet af aktive amter og kommuner stadig vokser. En ny landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, som Miljøministeriet har foretaget i samarbejde med Kommunernes Landsforening i 2001, viser at 75% af alle amter og kommuner er aktive. Det er en stigning på 5,5% i forhold til en tilsvarende undersøgelse fra 1998/99. Da der er en overvægt af bykommuner i forhold til mindre landkommuner der arbejder med lokal Agenda 21, dækker de aktive kommuner således over 87% af befolkningen.

Stærkere forankring
Undersøgelsen viser at lokal Agenda 21 udbredes og forankres mere og mere i forhold til bredden af aktiviteter og involverede aktører. Amter og kommuner yder samtidig i stigende omfang økonomisk støtte til lokal Agenda 21 – i alt har 40% af de aktive kommuner givet støtte til borgerinitiativer om lokal Agenda 21. Det er stadig ildsjæle og grønne foreninger som topper listen over aktive grupper uden for amtet/kommunens egen organisation.Derudover er der også mange kommuner der er nået udover opstartsfasen – halvdelen har afsluttet deres første lokal Agenda 21-projekter.

Fremtiden
Undersøgelsen viser også at lokal Agenda 21 har nået et vist niveau for mætning. Det viser sig bl.a. ved at fremgangen af aktive kommuner ikke er så kraftig som tidligere, og størstedelen af kommunerne planlægger ikke at intensivere arbejdet i 2002. På den anden side er det glædeligt at kunne konstatere at 41% af de aktive kommuner allerede er i gang med at udarbejde deres strategi for lokal Agenda 21. I henhold til nye bestemmelser i planloven skal alle amter og kommuner redegøre for deres lokal Agenda 21-strategi første gang inden udgangen af 2003.

Det landsdækkende resultat af spørgeskemaundersøgelsen. Danmarkskortet viser de aktive kommuner med mørkeblå.

Fem pejlemærker og tre statusrapporter

Kampagnen for lokal Agenda 21 har været på banen i Danmark siden 1994. Miljøministeriet fører kampagnen sammen med Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen - henvendt til danske amter og kommuner. Kampagnen har til formål at opfordre og understøtte kommuner og amter i at arbejde med lokal Agenda 21 - og samtidig samle erfaringer og ideer og skabe og overblik og netværk. Krumtappen i kampagnen var fra starten frivillighed, og det betyder at der handles i forhold til lokale muligheder og betingelser rundt om i landet. Som noget nyt - og forskelligt fra tidligere miljøarbejde i Danmark - formuleredes fem såkaldte pejlemærker der karakteriserer lokal Agenda 21: Helhedssyn, tværsektoriel tænkning, aktiv borgerdeltagelse, kredsløbstankegang, inddragelse af globale hensyn og styrkelse af det langsigtede perspektiv. Ideen med pejlemærkerne var at sammentænke dels processuelle og dels indholdsmæssige redskaber for miljø- og udviklingsarbejdet i danske amter og kommuner.

Undervejs er der løbende blevet lavet undersøgelser og tegnet overblik over kampagnen. Det er blevet til tre statusrapporter som kan findes på: www.lokalagenda21.dk  

Fremgang i lokalt miljø- og udviklingsarbejde

Den ny statusrapport for lokal Agenda 21 konstaterer fremgang på en lang række indsatsområder. Men samtidig er der enkelte ændringer i fremgangen som peger mod nye tendenser

Der bliver både arbejdet med projekter der handler om kapacitet og proces - og projekter der fokuserer på konkrete indsatsområder i Danmark. Selvom der stort set er fremgang over over hele linien, er det sidstenævnte der er mest i fremgang.

Konkret fremgang
Der bliver iværksat flest lokal Agenda 21-projekter i danske amter og kommuner som beskytter grund- og drikkevand. Herefter handler det om at forvalte affald og spildevand samt at ændre danskernes forbrugsmønstre. Det går altså bedst for de projekter der har en "konkret" slagkraft - pro-jekter som er håndgribelige og inden for lokal rækkevidde. De aktuelle tal som er indhentet i undersøgelsen, viser at affalds- og spildevandsområdet samt forsøget på at ændre vores bosætningsmønstre er de områder det går mest frem. Omvendt er et mere blødt område som vidensopbygning indenfor lokal Agenda 21 aftagende i forhold til tidligere. Et andet område er heller ikke gået så meget frem som tidligere. Det drejer sig om projekter der arbejder med at nedbringe vores energiforbrug, og dermed nedbringe CO2-udslippet og reducere den globale klimaopvarmning.

Tilbagegang
Selvom undersøgelsen konstaterer en jævn fremgang over hele linien, er der også få undtagelser. Nedgangen er mest tydelig i lokal Agenda 21-projekter der involverer landbruget. I forvejen var landbrug det område med færrest projekter - og nu er det altså gået yderligere tilbage. Dernæst har flere kommuner og amter givet udtryk for at det går tilbage for de tværkommunale og internationale samarbejdsprojekter.

Vi handler lokalt
Undersøgelsen antyder at flere og flere lokal Agenda 21-projekter i Danmark er rettet mod de helt konkrete og lokale miljøproblemer. Det skyldes måske at proces- og kapacitetsprojekter har været vigtigst i starten, og nu er faldet lidt i baggrunden til fordel for konkrete indsatsområder.

Små overraskelser
Den store overraskelse finder man måske ikke i den aktuelle statusrapport. Men på visse områder tyder det på at der er ved at ske interessante ændringer. Navnlig inden for grøn turisme og grøn erhvervsudvikling og samarbejde med virksomheder om renere teknologi, er der stor fremgang.

Organisering
Lokal Agenda 21 er fortsat organiseret, så det overvejende er den tekniske sektor der har den ledende rolle. Andre sektorer er dog stadig godt repræsenteret. I Danmark har langt de fleste kommuner og amter udpeget en medarbejder/koordinator for lokal Agenda 21. Samtidig peger undersøgelsen på at det er blevet mere almindeligt at nedsætte arbejdsgrupper med blandet politiker-borger-medarbejderdeltagelse.

Udvalgte indsatsområder som amter og kommuner beskæftiger sig med som led i deres lokal Agenda 21-arbejde.

Hvad siger loven om lokal Agenda 21?

Med ændringen af planloven i februar 2000, er det nu et lovkrav at alle amter og kommuner inden udgangen af 2003 skal redegøre for hvordan de vil arbejde med lokal Agenda 21 i fremtiden

Den "danske model"
De danske amter og kommuner har generelt taget Agenda 21 til sig, og mange har igangsat en række aktiviteter under overskriften lokal Agenda 21. Den nyeste statusrapport (som omtales i dette nyhedsbrev) viser at 75 % af landets amter og kommuner er aktive på Agenda 21-området. Uden lovkrav er man altså nået langt.

De første amter og kommuner startede med at arbejde med lokal Agenda 21 kort efter kampagnen blev igangsat - andre er løbende kommet i gang og enkelte grupper er enten stoppet med deres lokal Agenda 21-arbejde eller endnu ikke startet. De amter og kommuner der har arbejdet med lokal Agenda 21, har i høj grad lagt fokus på konkrete handlinger. Det har givet mange forskellige tiltag og indsatsområder, og i næsten alle tilfælde er de lokale aktører (borgere, foreninger eller erhvervsliv) inddraget i arbejdet.

Der er således stor forskel på de erfaringer de forskellige amter og kommuner har indhentet. Sådan må det nødvendigvis også være når vi i Danmark har lagt vægt på en høj grad af frivillighed i indsatsen, og har taget udgangspunkt i de ideer og ressourcer der findes lokalt.

Nye krav i planloven
Der er nu kommet et mere konkret lovkrav til amternes og kommunernes arbejde med lokal Agenda 21. Alle amtsråd og kommunalbestyrelser skal fremover redegøre for hvilken strategi de vil lægge for deres fremtidige arbejde for en bæredygtig udvikling. Formålet med at lave en sådan lokal Agenda 21-strategi, er at styrke det strategiske og langsigtede fokus i amternes og kommunernes lokal Agenda 21-arbejde. De lokale politikere skal - sammen med lokalbefolkningen - gøre sig klart i hvilken retning indsatsen skal gå og dermed sikre at ressourcerne udnyttes bedst muligt. Lokal Agenda 21-strategien skal indeholde visioner og målsætninger for fem indsatsområder (se boks nederst på siden).

Lokal Agenda 21-strategien kan være med til at styrke den lokale debat om en bæredygtig udvikling og skabe en stærkere forankring af arbejdet med lokal Agenda 21 hos både borgerne og de lokale politikere.

Høj grad af frivillighed
De nye krav i planloven går på at amtsrådene og kommunalbestyrelserne i deres strategier udpeger de indsatsområder de vil fokusere på i det fremtidige arbejde med lokal Agenda 21 og at strategierne offentliggøres. Det er stadig helt frivilligt hvordan man vil tilrettelægge arbejdet, hvordan man organiserer det og hvor mange ressourcer man vil tilføre for at nå de målsætninger der er opstillet.

Der findes allerede en række eksempler fra amter og kommuner der viser hvordan lokal Agenda 21 er tænkt ind i en langsigtet, strategisk og målrettet udvikling. Flere af disse eksempler er taget med i en vejledning om: "Strategi for lokal Agenda 21" - som Miljøministeriet snart offentliggør.

Planlovens fem indsatsområder
Amtsråd og kommunalbestyrelser skal - inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode - offentliggøre en strategi for deres fremtidige Agenda 21-arbejde. Strategien skal indeholde de politiske målsætninger for følgende fem indsatsområder:

1. Mindskelse af miljøbelastningen.

2. Fremme af en bæredygtig byudvik ling og byomdannelse.

3. Fremme af biologisk mangfoldighed.

4. Inddragelse af befolkningen og erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde.

5. Fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold.

Sideløbende med strategiarbejdet skal kommunerne også lave en strategi for deres kommuneplanlægning. Begge strategier skal offentliggøres i første halvdel af den kommunale valgperiode (første gang inden udgangen af 2003), og kom-munerne kan frit vælge i hvilket omfang de vil få de to strategier til at spille sammen.

IT-kursus for de nordiske og baltiske lande

Sidste år blev der afholdt et IT-kursus om bæredygtig udvikling for de nordiske lande. I år bliver kurset gentaget, men i en udvidet udgave hvor de baltiske lande også bliver inviteret. Kurset bliver på engelsk i stedet for nordisk, så de baltiske lande og finnerne kan være med. Kurset afholdes i Stockholm af Nordic network for Agenda 21 and Sustainable Development og Division of Industrial Ecology. Det Nordiske Ministerråd har støttet kurset. For nordiske deltagere koster det: 8,500 SEK. Kurste løber af staben den 28. februar til 1. marts samt 10-11 oktober 2002. Kontakt:

The Association for Agenda 21 and Sustainable Development in Sweden,
c/o Swedish Association of Local Authorities,
Att: Peter Wenster,
118 82 Stockholm,
E-mail: peter.wenster@svekom.se

ICLEI undersøger verdens LA21

Den internationale miljøorganisation for lokale myndigheder ICLEI har netop gennemført en verdensomspændende undersøgelse af lokal Agenda 21. Undersøgelsen er netop færdig, men endnu ikke offentlig tilgængelig. Interesserede kan søge oplysninger på hjemmesiden: www.iclei.org - hvor undersøgelsen snart bliver tilgængelig.

Danmark i tal
Danmarks areal er 43,098 km2 (uden de selvstyrende områder i rigsfællesskabet: Grønland og Færøerne). Danmark er et af de lande i verden med mest intensiv arealudnyttelse: Arealanvendelsen fordeler sig med landbrug på 71,3% (heraf er ca. 3.5 % økologisk), skov på 10,8%, landskabselementer (natur) på 6.1%, byområder og infrastruktur på 8,4% og øvrige arealer på 3,4%. Befolkningstallet er 5,3 mio. Befolkningstætheden er 124,1 pr. km2. Hovedstaden er København. Danmark er inddelt i 14 amter og 275 kommuner. Bruttonationalproduktet pr. indbygger er ca. 278,520 kr. - hvilket svarer til 37,536 Euro. (1999). Landbruget yder 2,7% af det samlede bruttonationalprodukt, industri og byggeri 25,4%, de private serviceerhverv 48,1% og den offentlige sektor 23,8%.

Kilde: Danmarks Statistik & Forskningscenter for Skov og Landskab.