logohv.gif (1938 bytes)

NYHEDSBREV NR 31
Oktober 2000

Indhold:

Dogme 2000 for kommuner og miljø
Strategier efterlyses
Firkløverkommunerne: Samarbejde om udvikling i landdistrikter
Danmarks Deklarationen om Agenda 21 undervejs
Agenda 21-flag til kommunale institutioner

Dogme 2000 for kommuner og miljø

Af Susanne Kremmer, Albertslund Kommune

I oktober får Albertslund Kommune besøg af en ekstern miljørevisor. Miljørevisoren skal tage pulsen på miljøarbejdet i kommunen. Miljørevision af det samlede miljøarbejde er ét af målene i Dogme 2000 for kommuner og miljø. Albertslund Kommune tog i 1999 initiativ til Dogme 2000 for kommuner og miljø. Det er et samarbejde og et forpligtende fællesskab mellem kommuner, som vil fastholde deres miljøarbejde og gøre en indsats for at udvikle det.

Samarbejdet bygger på tre dogmer:

1. Menneskers påvirkninger af miljøet skal måles

2. Der skal udarbejdes en plan for forbedring af miljøet: Agenda 21

3. Miljøarbejdet skal forankres lokalt.

Og så skal kommunernes miljøindsats hvert år revideres af en ekstern revisor, så der sikres udvikling og fremdrift i projektet.

Menneskers påvirkning af naturen skal måles

Menneskets aktiviteter påvirker naturgrundlaget – for at målrette miljøindsatsen skal påvirkningerne måles. I grønne regnskaber gøres påvirkningerne op. Derfor skal de grønne regnskaber udvikles, så vi får et stadigt bedre redskab til at synliggøre miljøkonsekvenserne af aktiviteterne.

Agenda 21

Der skal udarbejdes en plan for forbedring af miljøet – Agenda 21. Planen skal indeholde mål for ressourceforbrug og målsætninger, som er baseret på genetablering af naturens kredsløb og på, at det økologiske råderum respekteres.

Forankring af miljøarbejdet

Med- og modspil fra kommunens borgere og erhvervsliv er forudsætningen for miljøarbejdet. Og som offentlig virksomhed må kommunerne påtage sig rollen som drivkraft og gå forrest i omstillingen. På længere sigt betyder det miljøcertificering af stadig større dele af den offentlige forvaltning.

Tre er foreløbig med

Alle kommuner kan deltage under forudsætning af, at kommunens kommunalbestyrelse vedtager Dogme 2000 for kommuner og miljø og tilhørende aftaler om samarbejde og revision. Deltagelse kræver altså den politiske forpligtelse til at arbejde efter kravene, og at kommunen lader sig revidere efter nogle fælles revisionsprincipper.

De første henvendelser til andre kommuner har resulteret i, at Ballerup, København og Albertslund i år har videreudviklet dogmekonceptet. De første arbejdsgrupper er etableret på områderne erhvervsliv og bygge- og anlæg, og der er aftalt en køreplan for de tre kommuners videre samarbejde. For Albertslund betyder det, at den første revision løber af stabelen nu.

Ekstern revision af Dogme 2000

Formålet med en ekstern revision af kommunernes arbejde med Dogme 2000 er at se, om der er fremdrift i miljøarbejdet. Revisionen skal vise, hvor godt det lykkes at omsætte festtalerne til praktiske miljøhensyn i de daglige beslutninger. Borgmesteren, motorsportscentret, daginstitutionen, forvaltningschefen eller køkkenmedarbejderen – alle kan blive udtaget i den stikprøvekontrol, som udgør revisionen. Og så skal kommunerne gerne år for år kunne se i revisionsrapporten, at det går fremad, og at miljøarbejdet stadig udvikles.

Det er nyt for alle, så både revisorer og medarbejdere er fælles deltagere i udviklingen af miljørevision. Og det er jo det, der er meningen med Dogme 2000 for kommuner og miljø: Udvikling af miljøarbejdet! Ballerup, København og Albertslund tager nok et skridt nu – og vi glæder os til at få flere kommuner med i samarbejdet.

Strategier efterlyses

Landsplanafdelingen udsender i 2001 en vejledning om lokal Agenda 21-strategier, som amter og kommuner er forpligtet til at udarbejde efter ændringerne af Planloven i februar 2000. En del af vejledningen baseres på konkrete erfaringer og eksempler fra amter og kommuner. Flere amter og kommuner har allerede nu vedtagne lokal Agenda 21-planer eller strategier, som vi med stor interesse har modtaget. Til vores videre inspiration vil vi gerne opfordre andre til også at indsende udkast til eller færdige planer og strategier.

Firkløverkommunerne samarbejder om udvikling i landdistrikter

Af: Grøn Projektkoordinator Helene Dalgaard Clausen

Udvikling via netværk, samarbejde, grønne forsøgsprojekter, borgerinddragelse, Agenda 21. Dette er nogle af nøgleordene i Firkløverkommunernes samarbejde, der i 1998 indledtes ved at de fire borgmestre i Bjerringbro, Hvorslev, Kjellerup og Tjele kommuner underskrev en samarbejdsaftale. Foreløbig løber samarbejdsaftalen valgperioden ud, dvs. til og med år 2001.

Egentlig lød startskuddet til de fire kommuners samarbejde allerede i 1993, hvor Firkløverkommunerne sammen med Viborg Amt indgik samarbejdsaftale med Miljø- og Energiministeriet om at igangsætte et eksempelprojekt om udvikling i landdistrikter. I perioden 1994-96 blev der igangsat 22 konkrete forsøgsprojekter med deltagelse fra omkring 150 personer, virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Projekterne omhandlede primært uddannelses- og erhvervsfremme, men inddrog også sociale, kulturelle og miljømæssige aspekter.

I indeværende samarbejdsperiode ønsker kommunerne at inddrage Agenda 21-tankegangen i arbejdet med udvikling i landdistrikter, realiseret gennem en række forsøgsprojekter. Som i den tidligere samarbejdsperiode søges projekterne baseret på bred deltagelse fra kommunernes medarbejdere, borgerforeninger, landsbyråd, enkeltpersoner, virksomheder samt lokale organisationer.

Organisering

Organisatorisk består Firkløversamarbejdet af en styregruppe, en arbejdsgruppe og et Firkløversekretariat. I styregruppen sidder de fire kommuners borgmestre og kommunaldirektører, mens arbejdsgruppen består af en repræsentant fra hver kommunes tekniske afdeling. Firkløversekretariat er bemandet med fuldtidsansat grøn projektkoordinator, der bl.a. står for den daglige kontakt til projektgrupper og projektdeltagere, samt fungerer som koordinator for kommunernes fire landsbyråd.

Derudover kan borgergrupper og enkeltpersoner få hjælp og råd i Firkløversekretariatet til udarbejdelse af fondansøgninger, når der skal søges støtte til lokale projekter. Firkløversamarbejdet modtager selv støtte fra Den Grønne Jobpulje til projektkoordinatorstillingen samt fra Indenrigsministeriets Landdistriktpulje til de konkrete grønne projekter, men kommunerne yder hver især også et væsentligt økonomisk tilskud til projektet, samt stiller arbejdskraft til rådighed internt.

I starten af 1999 udarbejdede arbejdsgruppen en overordnet projektbeskrivelse for samarbejdet, "Grønne perspektiver i landdistrikter", hvori målsætninger og rammer for projektet er beskrevet. Derefter skulle kommunernes status på miljøområdet klarlægges, hvilket resulterede i den "Grønne Profilanalyse", der udover en række grønne nøgletal også indeholder forslag til grønne forsøgsprojekter. Efterfølgende blev de enkelte projektforslag drøftet og godkendt af styregruppen, og der blev udarbejdet handlingsplaner for hvert enkelt projekt.

 

Konkrete aktiviteter

Samarbejdet udmønter sig nu i en række konkrete aktiviteter: F.eks. har en tværkommunal projektgruppe udarbejdet et udkast til en fælles grøn indkøbspolitik for de fire kommuner; en privat/offentlig projektgruppe sætter fokus på lokale kulturværdier; 12 familier deltager i en række arrangementer om "Grøn livsstil", og der sættes fokus på miljørigtigt byggeri. Desuden yder Firkløversamarbejdet støtte til lokale projekter indenfor fire indsatsområder: Pilerensning, grønne områder/naturlegepladser, lokale natur- og kulturspor samt markedsdage i landsbyerne. Der har været afholdt foredrag, temadage, ekskursioner og inspirationsseminarer indenfor flere af disse emner, og endnu er flere arrangementer under planlægning.

Foreløbige erfaringer

Hvilke erfaringer kan vi så videregive på nuværende tidspunkt? Som mange andre har oplevet, er det ofte svært at finde deltagere, der kan og vil bruge deres tid - ofte fritid - på grønne projekter. Og det kan være vanskeligt at "sælge" Agenda 21 som et spiseligt begreb, både blandt embedsmænd, politikere og borgere. Ildsjæle bør støttes og stimuleres, da de udgør en utrolig vigtig bærende styrke og drivkraft. Dog er det ofte 'Tordenskjolds soldater', dvs. de samme personer, der gentagne gange melder sig og yder arbejde. Det kan være svært at få fat i den 'almindelige' borger; det kræver at projektet er direkte relevant for den enkelte persons hverdag. Men der er blandt mange borgere vilje, interesse og lyst til at yde et stort stykke arbejde for lokalsamfundet, og det kan der drages gensidig nytte af gennem privat/offentligt samarbejde.

Yderligere erfaringer

Du er velkommen til at kontakte Firkløversekretariatet for mere information. En del oplysninger kan også fås på Firkløverkommunernes hjemmeside, hvor du bl.a. kan se samarbejdsaftalen, den overordnede projektbeskrivelse samt en dagbog for de enkelte grønne projekter.

Tlf.: 87675174 - E-mail: vdhdc@hvorslev.dk - Hjemmeside: www.firkloever.dk

Danmarks Deklaration om Agenda 21 undervejs

Af Chefkonsulent, Ulrick Moos, DTI

En kreds af folkelige, faglige og frivillige organisationer forventes omkring årsskiftet at aflevere deres oplæg og anbefalinger til regeringen om en national Agenda 21-strategi til præsentation på FN's miljø-topmøde i 2002 ("Rio+10"). Oplægget, der benævnes "Danmarks Deklarationen", vil pege på grundlæggende værdier og problemstillinger, som regeringens arbejde med en national strategi bør tage afsæt i, sat give en række anbefalinger til regeringstiltag.

Initiativ

Initiativet til denne folkelige mobilisering udgik fra Netværket for Økologisk Folkeoplysning og Praksis (Øko-Net), der har modtaget støtte bl.a. fra Den Grønne Fond til gennemførelsen af en bredere samfundsdialog om kravene til en bæredygtig udvikling.

Deklarationen, hvis tilblivelse og indhold kan følges og kommenteres af enhver over internettet (www.eco-net.dk), foreligger nu i 3. udkast. Det er karakteristisk, og i pagt med bæredygtighedsbegrebet - at Danmarks Deklarationen ikke blot beskæftiger sig med natur- og miljøspørgsmål, men samtænker miljøet med økonomiske, sociale og kulturelle forhold.

Tilblivelse

Starten på processen var et dialogværksted på Øko-nets årsmøde i januar 2000 med over 100 deltagere. Derpå blev nedsat et bredt sammensat råd på 41 personer fra miljøorganisationer, erhvervsliv, universiteter, kommuner m.v. som fik til opgave at diskuterer retningslinjerne for- og indholdet af Danmarks Deklarationen. På baggrund af en indgående debat på nettet med op mod 100 indlæg fra rådets medlemmer blev udarbejdet et første udkast til Danmarks Deklarationen. Dette udkast blev diskuteret i et åbent forum på et dialogværksted på miljøudstillingen: "Det Grønne Spor" i Øksnehallen i juni, på et rådsmøde og fortsat på rådets emailliste. På dette grundlag udarbejdedes et revideret 2. udkast, der hen over sommeren har været til høring hos kommuner og en bred kreds af faglige og frivillige organisationer. Dialogen om Danmarks Deklarationen kulminerede på "ØkoTræf 2000" i august på dyrskuepladsen i Roskilde, hvor der blev leveret input til deklarationen fra otte dialogværksteder. Efter høringsfasens udløb d. 1. september er 3. udkast blevet udarbejdet på baggrund af indkomne høringssvar og input fra ØkoTræf 2000´s dialogværksteder.

På dette solide folkelige grundlag sendes det nu foreliggende udkast, efter en afsluttende redigering, ud til foreninger, organisationer m.v. med opfordring om tilslutning ved underskrift. Tilslutning til Danmarks Deklarationen indebærer også et tilsagn om, at underskriverne selv inden for egne rækker og respektive virkefelter vil diskutere og indarbejde principper om bæredygtighed. Herefter vil Danmarks Deklarationen blive officielt overgivet til regeringen – med opfordring til denne om at gå aktivt ind i den fortsatte brede dialog om bæredygtighed.

Agenda 21-flag til kommunale institutioner

Af Jette Lillelund, Slagelse Kommune

I Slagelse Kommune er nedsat en Grøn arbejdsgruppe bestående af 12 daginstitutioner. Gruppen arbejder for at fremme miljøansvarlighed indenfor egne institutioner ved at medvirke til en bedre udnyttelse af naturressourcer. De arbejder f.eks. med at forbedre sundhed for børnene gennem et sundt miljø og sund kost.

De forsøger at hæve vidensniveauet for medarbejdere og brugere og inddrage økologiske betragtninger på linie med pædagogiske og økonomiske, ved at bruge miljøet som styringsinstrument. Samtidig forsøger gruppen at ændre egne holdninger og handlinger således, at de voksne handler miljøbevidst og giver børnene mulighed for at opleve, hvordan man passer på miljøet. En del af gruppens arbejde er også at udbrede og anvende de indhøstede erfaringer i andre institutioner. Kommunens miljøkoordinator deltager som rådgiver/vejleder for gruppens medlemmer, som afholder møde med 2 –3 måneders mellemrum. Igennem de seneste 3 år er gruppen udvidet fra først at omfatte 4 institutioner til nu at omfatte 12 institutioner ud af i alt 25 daginstitutioner i kommunen.

Kriterier

Som noget nyt har den grønne gruppe i 1999 besluttet at udarbejde kriterier til et Agenda 21-Flag.

Kriterierne er godkendt og flaget er finansieret af Grøn styregruppe i Slagelse Kommune, der består af 3 byrådsmedlemmer samt formanden for naturfredningsforeningen og et medlem af erhvervsforeningen. Agenda 21-flaget tildeles for et år ad gangen og svarer i sin opbygning til de kriterier, der er opstillet for Den Grønne Nøgle i hotel branchen. Institutionerne har kæmpet sig frem til anerkendelsen ved i det daglige arbejde at: 

Ansøgninger

Institutionerne skal hvert år bevise, at de lever op til de 66 kriterier, der er opstillet. Kommunen udfører løbende kontrolbesøg. Fire institutioner er indtil videre tildelt flaget, og 1 ansøgning ligger til behandling. Institutionerne har bemærket sig indenfor områder som: Hønsehold, økokost, havebrug og affaldssortering, natur og friluftsliv, mikrofiberrengøring, miljømærkede produkter, økologisk mad, regnvandsanlæg, naturlegepladser mv. Kriterierne er fordelt således, at de både beskæftiger sig med virksomhedens/institutionens aktuelle miljøstatus, de fremtidige handlingsplaner og inddragelse af medarbejdere og brugere. Institutionen/virksomheden kan efter godkendelse fra kommunen opnå tilladelse til at opfylde alternative ideal kriterier, som institutionen selv anser som vigtige miljøtiltag.

Der skal desuden udarbejdes status og handlingsplan for en række kriterier, og institutionen skal udpege en miljøansvarlig, som har til opgave at sikre, at kriterierne for Agenda 21-Flaget til enhver tid overholdes.

Når institutionen/virksomheden har indsendt ansøgningen, vil der blive udført et kontrolbesøg. Såfremt dette ikke giver anledning til bemærkninger, vil Institutionen få tildelt det Blå/Grønne Agenda 21-Flag.